Prøv avisen

Ateister har højere intelligens end troende

INTERVIEW: Intelligensforskeren Helmuth Nyborg har før vakt opsigt med sine politisk ukorrekte konklusioner om, at kvinder er mindre intelligente end mænd. Nu konkluderer han tilsvarende, at religiøse i gennemsnit er lidt mindre intelligente end ikke-religiøse

Man bliver ikke dummere af at tro på Gud. Men noget tyder på, at der blandt mennesker med en lav intelligens er en øget tendens til at søge tilflugt i en religion som svar på livets svære spørgsmål.

Sådan lyder vurderingen fra den kontroversielle intelligensforsker Helmuth Nyborg, som netop er gået på pension fra sit professorat i psykologi ved Aarhus Universitet, men har til hensigt at fortsætte sin forskning i intelligens i privat regi. Ud fra et statistisk materiale bestående af oplysninger om 7000 unge amerikanere har han netop draget den konklusion, at der blandt religiøse ser ud til at være en statistisk lavere intelligens end blandt ateister. Helt præcis scorer ateister 5,8 intelligenskvotient-point (IQ) højere end troende.

Dermed er Helmuth Nyborg tydeligvis ude på skrammer igen, efter at han tidligere har vakt forargelse med sine vurderinger af, at kvinder er mindre intelligente end mænd, og sorte er mindre intelligente end hvide. Ifølge professoren bekræftes også disse vurderinger af hans nye datamateriale, idet mænd gennemsnitligt har en IQ, der er 1,37 højere end kvinder, og hvide har en IQ, der er 14,20 højere end sorte. Han betoner dog, at der ikke er belæg for at sige, at ateister altid er klogere end troende.

– Det er statistik. Det er gennemsnit. Hvis man bundter henholdsvis alle ateister og alle troende sammen og sammenligner dem, scorer ateisterne højere. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at hvis man ser på normalfordelingen af intelligens, vil 95 procent af befolkningen ligge på midten. Derudover er der så et par procent med en markant højere og et par procent med en markant lavere intelligens. Her tyder det altså på, at der er flere troende blandt gruppen med en lav intelligens.

Din definition af intelligens er den såkaldte g-faktor?

– Ja, og det er den eneste måleenhed, der er værd at beskæftige sig med. G-faktoren udtrykker råintelligensen. Den er uafhængig af specifik matematisk, sproglig eller akademisk intelligens.

Biskop Jan Lindhardt, Roskilde, siger ellers til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det netop er evnen til akademisk og abstrakt tænkning, der udtrykkes på denne måde. Derfor er han ikke overrasket over, at ateister scorer bedre.

– Ja, men biskoppen tager grueligt fejl, hvis han tror, det spiller ind, om personen har lært akademiske metoder. Hvorvidt personer med en høj intelligens er bedre til at tænke abstrakt, kan være rigtigt. Men måske er det snarere det modsatte, der er tilfældet. Personligt har jeg den hypotese, at intelligensforskellen er udtryk for, at mennesker, som har svært ved at gennemskue deres livssituation, vil have en tendens til at søge over mod noget, der kan give dem en form for oversigt. For eksempel religion.

Hvad kan man egentlig bruge dine statistiske beregninger til? Hvis man tager én mand og én kvinde eller én ateist og én troende er der jo ingen sikkerhed for, om det er de førstnævnte, der har den højeste intelligens?

– Nej, men intelligensmålinger kan bruges til at forudsige for et menneske, hvor lang uddannelse vedkommende sandsynligvis vil få. De kan bruges til at forudsige et menneskes jobstatus om 20 år og i det hele taget status i forhold til andre. For alle disse faktorer er påvirket af intelligensen. Vi lider under et lige-dogme i samfundet, hvor vi klamrer os til troen på, at alle har lige muligheder. Jeg vil bare påpege, at hvis en person klarer sig dårligt, kan det have forskellige årsager. Sociale problemer er en. Lav intelligens er en anden.

Men hvad kan dine beregninger om tro og intelligens specifikt bruges til?

– Jeg ved virkelig ikke, om de kan bruges til noget. Men jeg synes, de er interessante. Jeg bedriver min forskning med det nysgerrige menneskes drivkraft.

Du udtaler til Morgenavisen Jyllands-Posten, at du ikke alene er ateist, du er anti-teist. Hvilken indflydelse har din egen tro – eller antitro – haft for din undersøgelse?

– Det skulle da meget gerne være irrelevant. Efter klokken 17.00, når jeg holder fri som forsker, kan jeg ikke undgå at bemærke, at religiøse grupper ser ud til at bekæmpe hinanden mere indædt end ikke-religiøse. Men som forsker forsøger jeg blot at fremlægge data. At se med en blind mands øjne.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk