Prøv avisen

Ateister tilbyder gudeløs begravelsesceremoni

Århus Kommune overvejer at følge eksemplet fra Vestre Kirkegård i København, hvor det er besluttet at af-indvie et stykke af den eksisterende kirkegård. – Foto: .

Ikke-troende kan snart blive begravet på neutrale gravpladser med deltagelse af ceremoniledere. Men de nye begravelsesritualer får ikke stor gennemslagskraft, vurderer kirkeekspert

Ateister arbejder i disse dage på at få gjort ikke-religiøse begravelsesceremonier til virkelighed. Om få måneder kan præsten skiftes ud med en ceremonileder, og en håndbog er netop udkommet med forslag til gudeløse begravelsesceremonier. Flere ateistiske foreninger har også lagt billet ind på skovgravpladser en mulighed, der blev åbnet for, da Folketinget i forsommeren vedtog en ny begravelseslov, hvor et begravelseskapel ikke længere er et krav ved urnenedsættelse i naturen. Loven trådte i kraft i august, og flere kommuner, herunder Frederikshavn og Halsnæs Kommune, har allerede afsat arealer til skovgravpladser.

Vi har opfordret vores medlemmer til at søge om det i de kommuner, de bor i, siger Erik Bartram Jensen, medstifter af den ateistiske forening Humanistisk Forum.

Han er forfatter til håndbogen "Det sidste farvel uden præst", som giver bud på, hvordan begravelsesceremonier kan sammensættes af forskellige gudeløse sange, digte, mindeord og taler om blandt andet humanisme og menneskerettigheder. Ifølge ham kan man hos Humanistisk Samfund inden for det næste halve årstid købe en begravelsesceremoni med en ceremonileder, der så skal holde begravelsestalen i stedet for præsten.

Til vores landsmøde den 22. november vil vi samle folk, der er interesseret i at uddanne sig til ceremoniledere. Og vi har fået grønt lys af kirkeministeren til, at ceremonilederne kan stå for begravelsen på de neutrale gravpladser, siger han.

Ateistisk Selskab har anmodet omkring 10 kommuner om begravelsespladser herunder de større kommuner Aalborg, Århus, Odense og København. Men formanden Jesper Vind er ikke helt tilfreds med situationen. For de store byer har svært ved at finde skov, der kan bruges til formålet, og eksempelvis Århus Kommune overvejer derfor, om man kan af-indvie et stykke af den eksisterende kirkegård ligesom det er blevet besluttet på Vestre Kirkegård i København.

De af-indviede gravpladser er ikke uafhængige af religion, fordi de bliver en del af folkekirkens begravelsespladser. Men en del mennesker vil ikke være knyttet til et sted, som er bestyret af en religiøs organisation. De vil ligge et sted, der signalerer, hvem de var. Ligesom kristne ikke vil begraves på en muslimsk gravplads, siger han.

Rådmand for Natur- og Miljøforvaltningen i Århus Kommune, Peter Thyssen (RV), er ellers positivt indstillet på at imødekomme ateisternes ønske. Han påpeger, at kommunen er blevet mere mangfoldig, og det skal begravelsespladserne indrettes efter. Også Odense Kommune er positivt indstillet.

Vi er absolut ikke afvisende. Vi har været ude og se på lokaliteter, men ikke udpeget et område endnu, siger Casper Vett, ansvarlig for den daglige drift af de kommunale kirkegårde i Odense.

Mogens S. Mogensen, ph.d. og ekspert i interkulturelle studier, tror ikke, at de nye ritualer vil få flere til at melde sig ud af folkekirken. Selvom mange medlemmer ikke er aktive kirkegængere, er der nemlig stor opbakning til folkekirkens overgangsritualer særligt til begravelsesritualet:

For det, der giver ritualer en kraft, er, når de har historisk tyngde og er forankret i noget, der er større end mennesket selv. Det har et helt nyt ritual ikke. Det er ikke nok, at man bare fortæller om menneskerettighedernes tilblivelse fra 1948 heller ikke for ikke-troende, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk