For næsten 50 år siden gik tusindvis af danske unge på gaden med et klart budskab. De sagde nej tak til atomkraft. Missionen lykkedes så godt, at emnet ikke var varmt i årtierne efter.
I dag er ungdommen igen aktiv med demonstrationer og protest. Nu hedder den store frygt klimaforandringer, og her er en gammel kending blevet genoplivet.
Atomkraft betragtes nemlig i dag af mange i især den yngre generation for den mest grønne, effektive og sikre løsning på klimaudfordringerne.
Modstanden mod kernekraft forplantede sig dengang særligt i partierne på venstrefløjen, der i midten af 1980’erne med et rødt flertal udenom den borgerlige firkløverregering besluttede “at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt”, som det lød i en folketingsvedtagelse fra 1985.
I dag er den danske venstrefløj i Folketinget stadig imod, og det ærgrer forperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak og erklæret venstreorienteret, Johan Christian Sollid.
“Det er venstrefløjen, der har gjort miljø og klima til sin mærkesag. Derfor er det tragikomisk, at der er et modsætningsforhold mellem at være venstreorienteret og atomkraftfortaler, når atomkraft er den grønneste energikilde, der eksisterer. Det burde der ikke være.”
Han kalder det en decideret “klimatragedie”, og beskriver det som frustrerende, at de politiske åndsfæller på venstrefløjen ikke er hoppet på atomkraftvognen.
“Atomkraft er et af de mest politiserede emner i verden. Identiteten på venstrefløjen bygger blandt andet på Atomkraft - Nej Tak. Når man som individ eller politiker på venstrefløjen bygger sin identitet på en så stærk mærkesag, er det de færreste, som efter 40 års tro på sagen vil gå på kompromis,” mener Johan Christian Sollid.
I Danmark er modstanden mod atomkraft stadig til at få øje på.
En undersøgelse fra YouGov viste sidste år, at Danmark blandt syv undersøgte europæiske lande har den mest kritiske befolkning overfor brugen af atomkraft.
Der synes dog at snige sig en atomkraftvenlig tendens ind i de venstreorienterede miljøer omkring os. I Finland er Grønt Forbund gået fra stærke modstandere til fortalere i spørgsmålet om atomkraft, og miljøpartiet MDG i Norge ændrede også kurs på spørgsmålet sidste år.
I Sverige går Miljöpartiet ind for en afvikling af svensk kernekraft, men uenigheden præger i øjeblikket det klimabevidste parti. Take Aanstoot, der sidder med byplanlægning i Linköping Kommune for Miljöpartiet, mener, at man bør ændre holdning i spørgsmålet om atomkraft i partiet, da han ser udfordringer med at holde på de unge stemmer til partiet:
“Jeg tror, at hvis vi gerne vil holde på de unge stemmer, så skal vi ændre holdning til atomkraft. I øjeblikket er de også vores primære vælgergruppe. På min datters skole er de meget mere for atomkraft nu, end da jeg gik i skole,” siger Take Aanstoot.
Tilbage i Danmark er der også sket noget i befolkningen. Ifølge en undersøgelse fra Megafon for TV2 og Politiken er 35 procent af danskerne nu tilhængere af atomkraft, hvilket er en fordobling på bare seks år.
Hos de danske partier på venstrefløjen har en ændret tilgang til emnet dog endnu ikke set dagens lys. Hos Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF er modstanden mod atomkraft entydig, og selvom kernekraft ikke nævnes i Alternativets principprogram, slår politisk ordfører Torsten Gejl fast overfor Kristeligt Dagblad, at han ikke anser atomkraft som hverken en grøn eller fornuftig løsning i Danmark.
Også Radikale Venstre afviser, at atomkraft vil være en god løsning i Danmark. Helt anderledes står det dog til hos Radikal Ungdom. I den politiske ungdomsorganisation går man imod linjen hos moderpartiet og byder atomkraft meget velkommen - også i Danmark:
“På sigt er vi positive overfor at bygge atomkraftværker i Danmark. Vi er imod tanken om, at atomkraft generelt er dårligt. Sådan er det ikke længere. Det handler ikke om at få atomkraft nu, men at kigge på, hvorvidt det skal være muligt at oprette, forske og arbejde med atomkraftværker i Danmark,” siger Jacob Robsøe, der er landsformand for Radikal Ungdom.
Han oplever, at de unge er meget positivt stemt over for atomkraft, når man snakker om problemstillingen med fremtidens mangel på grøn energi. Han forstår udmærket modstanden mod atomkraft her og nu, men håber at kunne skubbe lidt til moderpartiets holdning.
Selvom vinden primært har blæst mod vindmøllerne i dansk energiforsyning længe, skal ungdomspolitikeren ikke lede længe efter allierede i tanken om en fremtid med kernekraft. Alle de politiske ungdomsorganisationer på den blå side af midten går således ind for atomkraft på dansk jord, hvor også Veganerpartiets Ungdom og Alternativets Unge anerkender kernekraft som en løsning internationalt.
Med det tænkte eksempel, at de politiske ungdomsorganisationer sad i folketinget med den nuværende mandatfordeling, ville der altså være et flertal for atomkraft i Danmark.
Sådan er virkeligheden på Christiansborg dog ikke. Nye Borgerlige foreslog i maj, “at offentligt energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes”. Det var dog kun Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der stemte for, og derfor står beslutningen fra 1985 stadig ved magt.