Braget, der vækkede 28-årige Melissa Ascacivar mellem klokken 00.30 og 00.45 natten til i går, var så kraftigt, at hun først ikke turde kigge ud af vinduet fra sin lejlighed. Den ligger op ad det jødiske forsamlingshus i Malmø, som natten til i går blev udsat for et attentat, hvor to 18-årige mænd forsøgte at bryde sig vej igennem frontdørenes panserglas. Da det ikke lykkedes, sprængte de en sprængladning uden for bygningen, der kunne høres i stor omkreds.
LÆS OGSÅ: Danske jøder udsættes for stadig mere vold og chikane
Det var et kæmpe brag. Jeg troede, en hel bygning var sprunget i luften. Det lyste hele gaden op som en blitz, siger Melissa Ascacivar til Kristeligt Dagblad på gaden uden for forsamlingshuset.
Jeg kunne høre folk ude på gaden råbe, at gerningsmændene løb væk, fortæller hun.
Et andet øjenvidne, der også bor i en lejlighed klos op ad det jødiske forsamlingshus, gik ud på balkonen, da han hørte, hvordan de to gerningsmænd brugte brosten i forsøget på at trænge igennem dørenes panserglas. Nedenfor så han to unge hætteklædte.
Det larmede helt vildt. Jeg tror, de ville slå hul på ruden i døren for at smide bomben ind igennem, men da det ikke lykkedes, sprængte de den udenfor. Folk stod i lejlighederne overfor og kiggede ud ad vinduerne. Det varede 30 sekunder, maksimalt et minut, så løb de væk igen, og nogle minutter efter var politiet der, fortæller øjenvidnet, der gerne vil være anonym af frygt for at blive konfronteret af gerningsmændene senere.
Politiet har anholdt to 18-årige mænd, som de mistænker for attentatet. Politiet mistænker endnu flere for at være involveret.
Det var i går roligt på Kamrergatan, hvor forsamlingshuset ligger få hundrede meter fra byens synagoge. Men situationens alvor for byens jøder er ikke til at tage fejl af.
Vi oplever det som uacceptabelt og forfærdeligt, særligt når vi tænker på de børnehavebørn, der holder til i denne bygning. Selvom det er en lille skade, har den været rettet direkte mod os siger lederen af det jødiske forsamlingshus Fred Kahn til Kristeligt Dagblad.
Udover 35 børnehavebørn er 600 jødiske medlemmer tilknyttet bygningen, der også har lejere i 4-5 lejligheder.
Den jødiske forsamling har i forvejen taget flere sikkerhedshensyn omkring bygningen. To kameraer er installeret foran indgangsdøren, der er belagt med panserglas, og indenfor sidder en ansat og kontrollerer, hvem der får adgang til bygningen. De mange vinduer over døren, der vender ud mod gaden, består dog ikke af panserglas, og havde gerningsmændene knust en af disse ruder med brosten og kastet bomben herigennem, havde den formentlig udrettet langt større skade. Derfor vil forsamlingen nu også overveje, om sikerheden skal øges, men samtidig tøver de. Og det skyldes ikke blot, at sikkerhedsudgifterne allerede løber op i 50.000 svenske kroner årligt, som medlemmerne selv må punge ud.
Det skal jo ikke være et fort, forklarer informationsmedarbejder i forsamlingshuset Jehoshua Kaufman bedrøvet.
I forvejen står frivillige vagter uden for den nærliggende synagoge om lørdagen for at skærpe sikkerheden.
Attentatet mod det jødiske forsamlingshus er særlig bemærkelsesværdigt, da der de seneste år har været flere antisemitiske episoder i Malmø. Den svenske avis Expressen har tidligere skrevet, at hver fjerde hadforbrydelse i byen var begået mod jøder. Der findes omkring 1000 jøder i Malmø, der har omkring 50.000 muslimer, og ifølge lektor på Malmö Universitet Aje Carlbom, der har forsket i multikulturalisme og identitet, ligger der både en politisk og religiøs konflikt latent i byen.
Situationen er ikke blevet bedre af, at byens socialdemokratiske borgmester siden 1994, Ilmar Reepalu, flere gange er blevet beskyldt for antisemitiske udtalelser, blandt andet i foråret af en udsending fra Det Hvide Hus i USA, Hannah Rosenthal.
Jeg ved ikke, hvad der sker i hovedet på ham eller i hans hjerte. Men jeg ved, at sproget, han benytter, er antisemitisk, konstaterede hun dengang ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
I går fordømte Ilmar Ree-palu i avisen Sydsvenskan attentatet, som han kalder kriminelt og yderst alvorligt, ligesom han bebuder, at han selv vil kontakte den jødiske forsamling. Det har flere andre politikere allerede gjort, forklarer Fred Kahn, der efter attentatet har mødt støtte fra flere sider.
Det vigtige er, at indbyggerne i byen nu reagerer på dette og viser, at det er uacceptabelt, siger han.
I aftes var der indkaldt til en fredelig demonstration, hvor både kristne og muslimer foran forsamlingshuset ville tilkendegive deres støtte.
