"Av for zlatan" og "for finken da": Børn skal lære at bande pænt, mener forfattere

Det skal være tilladt for børn at bande, så længe de bruger nogle mindre grimme ord, end de gør i dag. Sådan lyder det i ny bog, der kommer med bud på, hvad børnene kan sige

Den nye bog hedder ”Vilters Leksikon for Børnebandeord”, og i den har forfatterne, Lars Henriksen og Anders Larson, skabt 50 alternative bandeord, der kan bruges af børn og er mildere end dem, voksne ofte bruger
Den nye bog hedder ”Vilters Leksikon for Børnebandeord”, og i den har forfatterne, Lars Henriksen og Anders Larson, skabt 50 alternative bandeord, der kan bruges af børn og er mildere end dem, voksne ofte bruger. Foto: vilter.dk.

Skal børn have lov til at bande? Mange voksne vil nok svare nej, og de fleste forældre kæmper dagligt en brav kamp for ikke at give danske og engelske bandeord videre til den næste generation.

En ny bog har dog en anden tilgang til spørgsmålet. Her må bandeord gerne ytres af de yngre generationer. Det skal bare være nogle pænere bandeord, end dem vi kender i dag.

Den nye bog hedder ”Vilters Leksikon for Børnebandeord”, og i den har forfatterne, Lars Henriksen og Anders Larson, skabt 50 alternative bandeord, der kan bruges af børn og er mildere end dem, voksne ofte bruger. Som ”av for zlatan”, ”for fisenføjsen da” og ”for finken da”.

Bandeord er den bedste måde at ”sætte strøm til følelserne” på, men det er nødvendigt at gøre op med den måde, børn bander på, mener forfatterne, der har skrevet flere børnebøger.

”Børn har lige så meget brug for at bande som voksne, men af en eller anden grund lyder det værre, når ordene kommer ud af en syvårigs mund,” siger Anders Larson.

En af de større ændringer i børn og unges måde at bande på er, at der de seneste år har sneget sig en ny kategori af ord ind. Det siger John Halse, der er psykolog og har skrevet en bog om børns sprog overfor hinanden og voksne.

”Da jeg var barn og ung i 1960’erne og 1970’erne, var det religiøse og latrinære udtryk, vi brugte, hvilket den ældre generation fandt groft. I dag er der utrolig mange bandeord, som hentes fra det vulgære og seksuelle univers. De udtryk virker grovere, når børnene kommunikerer med deres forældre og bedsteforældre – hvilket de gør mere frit i dag end tidligere,” siger han og tilføjer, at børns brug af bandeord dog ikke behøver være et problem.

”Internt i børne- og ungegrupper har bandeordene ikke nødvendigvis den slemme betydning, som voksne tillægger dem. Så de kan egentlig godt have deres sprog i fred, så længe de udtrykker sig anderledes overfor den ældre generation.”

En udfordring i dag er også, at forældre har sværere ved at styre sproget hos deres børn, som påvirkes mere af venner og medier, siger Nanna Kalinka Bjerke. Hun er kommunikationsrådgiver i sit eget firma Imperia Kommunikation og udgav i 2019 ”Den store bandebog”.

Ifølge hende er den nye bandeordbog for børn ”et sødt forsøg” på noget, som er meget svært.

”Der har løbende været forsøg på at lave milde bandeord i Danmark, og nogle af dem er slået bedre igennem end andre. Som ’av for Helgoland’ for eksempel. Men der skal noget til, før det lykkes, for mange bandeord er ret stabile og ligger så dybt i vores kultur, at vi automatisk vil ty til dem,” siger hun og tilføjer, at det dog stadig er fint at komme med forslag til pænere bandeord.

”Det er især en god pædagogisk øvelse at lære børn, at der er forskel på ord, og at ord kan gøre ondt på andre mennesker.”