Prøv avisen

Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag

Hveder hænger uløseligt sammen med Store Bededag. Foto: stock.xpert

MED AFSTEMNING Nu på fredag kan blive en af de sidste gange, store bededag ligger på en fredag

Fredag er store bededag. I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke og fast fridag for de fleste danskere.

Fredag bliver måske en af de sidste gange.

Ifølge Avisen.dk står om ikke helligdagen så fridagen til at ryge ved forårets forhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen. Alle tre parter i forhandlingerne er nemlig ifølge avisens oplysninger indstillede på at rykke helligdagen til en søndag.

LÆS OGSÅ: Hvad er store bededag?

Regeringen har på forhånd meldt ud, at man ønsker at øge arbejdskraften, og at afskaffe helligdage er en af de nemmeste måder at gøre det på, vurderer såvel politikere som fagbevægelsen.

LÆS OGSÅ: Kristelige arbejdsgivere klar til at ofre helligdage

For hvis den ugentlige arbejdstid skal øges, skal det aftales mellem fagforeninger og arbejdsgivere ved overenskomstforhandlinger. Det skal efterfølgende godkendes af lønmodtagerne, når de skal stemme om overenskomsterne.

Hvis man derimod vil øge arbejdstiden ved at afskaffe en eller flere helligdage, kan det gøres ved en simpel lovændring.

Det er lettere at strege en helligdag end at pille ved den ugentlige arbejdstid, siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der holder alle muligheder åbne forud for forhandlingerne, til Avisen.dk.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte, siger til avisen:

Alting er i spil både arbejdstiden og helligdagene. Vi har ikke lagt os fast på noget forud for forhandlingerne.

Hun understreger dog, at det ikke skal ske med det samme.

Det ville medføre fyringer, hvis vi øgede arbejdsudbuddet fra 2013. Så det skal ligge længere ude i fremtiden og skal først træde i kraft, når arbejdsløsheden er faldet, siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan foregår trepartsforhandlinger

Forslaget om at nedlægge store bededag som helligdag på en fredag vækker forargelse hos Dansk Folkeparti.

"Store bededag er en meget vigtig helligdag. Den har stor betydning for danskerne. For eksempel er der rigtig mange konfirmationer den dag, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

Så afskaf hellere 1. maj. Der er folk alligevel bare i haven, siger han.

Ideen om at afskaffe helligdage var også oppe at vende i februar, hvor kirkeminister Manu Sareen (R) udtalte i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad:

Danmark står jo i en situation, hvor man må se fordomsfrit på alle forslag, som kan forbedre økonomien. Det, synes jeg, er vigtigt. Men som det fremgår af debatten, er der mange følelser forbundet med idéen om at afskaffe helligdage. Det har jeg fuld forståelse for. Derfor er der brug for, at vi tænker os godt om, før vi tager stilling. Og jeg kan ikke gå ind i en diskussion af, hvilke helligdage, der eventuelt kan komme i spil.

Kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen (V) sagde dengang, at man skal være yderst varsom med at røre ved helligdagene.

Vi skal ikke afkristne vores kultur ved at fjerne de helligdage. Hvis vi fjerner andenhelligdagene, hvornår vil man så også røre ved førstehelligdagene? Vi skal skaffe flere arbejdstimer, men det kan gøres på andre måder såsom ved de betalte frokostpauser," sagde han.

Antallet er helligdage er blevet gradvist reduceret. I 1770 under Struensee forsvandt for eksempel tredje juledag, tredje pinsedag og tredje påskedag som en del af Helligdagsreformen.

Store bededag blev indført af biskop Hans Bagger i 1600-tallet.

LÆS OGSÅ: Hvad er store bededag?