Avisens nye ansigt

Forrige fredag var der hovedrengøring i Kristeligt Dagblads layout og typografi. Ændringerne handler først og fremmest om at gøre avisen mere funktionel og tilgængelig for læserne

Gennem årene har Kristeligt Dagblads logotype haft mange forskellige udformninger. Nederst ses det nye hoved, sat med skrifttypen Duplicate Slab.
Gennem årene har Kristeligt Dagblads logotype haft mange forskellige udformninger. Nederst ses det nye hoved, sat med skrifttypen Duplicate Slab.

Sædvanligvis bliver vi på Kristeligt Dagblad glade, hver gang vi får henvendelser fra vore engagerede læsere. Men i den forløbne uge var det nok snarere med et gran af lettelse, man på redaktionen, i annonceafdelingen og avisens abonnementsservice kunne konstatere, at læserreaktionerne på avisens nye design udeblev.

Udseendet på en avis er nemlig noget af det mest følsomme, man som ”bladskrædder” kan pille ved. Kristeligt Dagblads læsere møder jo avisen hver dag og vænner sig til udseendet, nogenlunde ligesom man vænner sig til, hvordan ens livsledsager eller gode venner ser ud. Der skal ikke store forandringer til, før det kan komme til at føles ”forkert”.

Heldigvis virker det, som om vi har ramt rigtigt med de ændringer, vi gennemførte fredag den 2. september efter knap et halvt år fyldt med idémøder, skitseforslag og prøveaviser. Som chefredaktør Erik Bjerager forklarede i avisen den 2. september, har vi først og fremmest været optaget af at tilbyde vore læsere en endnu bedre avis på indholdssiden. Men nu vi var i gang, forekom det naturligt også at rydde lidt op i de mange grafiske elementer, en avis er sat sammen af, og skifte et par af dem ud.

Den mest iøjnefaldende forandring er måske avisens logotype. Bladhovedet, som det også kaldes. I arbejdet med det nye design gennemgik jeg arkiverne og kunne konstatere, at bladhovedet har ændret udseende talrige gange i avisens 120-årige levetid – dog uden at en bestemt årgang i mine øjne skilte sig ud som særligt karakterfuld og ”Kristeligt-Dagbladsk”.

Samtidig var vi i arbejdsgruppen enige om, at avisens forside fortjente et bladhoved med mere særpræg og typografisk styrke end det, vi har brugt de seneste fire år.

Det nye bladhoved er sat med skrifttypenDuplicate Slab, som er tegnet af Christian Schwartz – en internationalt anerkendt skriftdesigner, som også har været med til at udvikle Kristeligt Dagblads prisbelønnede rubrik- og brødskriftMeta Serif, der er anerkendt som en af verdens mest letlæselige skrifttyper. Det var Christian Schwartz selv, der foreslog Duplicate Slab som ”komplementærskrift” til Meta Serif, fordi de to skrifter har visse formmæssige træk tilfælles … og samtidig er så tydeligt forskellige, at vi kunne gå tilbage til at venstrestille bladhovedet, uden at det kom til at ligne en overskrift (og således, at postvæsenets adresselabel ikke længere havner lige oven i avisens navn).

Duplicate Slab er samtidig en markant skrifttype, der egner sig som ”skilteskrift” på toppen af siderne, hvor de enkelte stofområder markeres – og som hoved på avisens øvrige sektioner såsom Liv&Sjæl, Bøger&Kultur samt det ugentlige tillæg med radio- og tv-programmer.

Avisens brødtekst og overskrifter har vi ikke pillet ved – lige bortset fra på debatsiderne, hvor de gamle overskrifttyper er skiftet ud med skrifttypenFira Sans, der ligesom Meta Serif tilhører ”skriftfamilien” Meta. På denne måde synes vi selv, at det er lykkedes at skabe typografisk sammenhæng mellem de mange små tekstelementer, der præger en avis. Ikke mindst en avis i det store format, som Kristeligt Dagblad modsat flertallet af danske aviser har valgt at fastholde, og som vore læsere foretrækker. Det viser de læserundersøgelser, avisen gennemfører med jævne mellemrum.

Andre ændringer gælder de vandrette streger, der bruges til at skille stoffet ad. Dem har vi gjort kraftigere for tydeligt at vise læserne, hvad der hører sammen på en side. Også de såkaldte faktabokse har fået større skrift. Målet med alle disse designændringer har været at øge kontrasten og klarheden på siderne for at gøre det endnu lettere for vore læsere at overskue stoffet og vælge, hvad de vil bruge tid på at nærlæse. Vi håber, det er lykkedes, og glæder os som nævnt over fraværet af protester.

Til gengæld fik vi – fuldt forståeligt – masser af læserhenvendelser, da avisen i går udkom uden den ugentlige krydsogtværs. Det beklager vi naturligvis – og håber at gøre skaden god igen ved at bringe den herunder.