Prøv avisen

Aviser og bøger er i stigende grad noget, man lytter til

"Mange finder det tilfredsstillende at putte en særlig podcast i ørerne, som de ved, at kun én promille af danskerne hører. Det er en del af den generelle samfundstendens, hvor folk bliver mere individualiserede,” siger Dennis Christensen, der er medieforsker i DR. Modelfoto.

Radiolytningen stiger, og interessen for lydbøger og podcast vokser støt. Også Kristeligt Dagblad tilbyder nu udvalgte artikler i en særlig lydavis

Børnene spiser havregryn, mor pakker sin taske, far bladrer i morgenavisen, og i baggrunden kører køkkenradioen.

Lyd har altid haft en fordel sammenlignet med andre medier, fordi man kan foretage sig andre ting samtidig. Men i disse år har radio og lydbøger i særdeleshed vind i sejlene. For første gang siden 1990’erne er der fremgang for den helt almindelige radio, og danskerne lytter nu til radio to timer og ét minut om dagen.

Også Kristeligt Dagblad ser fordele ved lydmediet og lancerer netop i dag, fredag den 29. april, en ny lydavis til avisens abonnenter, så artiklerne nu også kan høres på cyklen, i køkkenet eller i haven.

”Vi lancerer lydavisen, fordi vi kan se, at flere og flere mennesker kan lide at lytte til artikler og nyheder og gøre det, når de selv vil,” siger Erik Bjerager, ansvarshavende chefredaktør for Kristeligt Dagblad.

”Det at få Kristeligt Dagblad på farten, mens man er i bil eller tog eller cykler, anser vi for at være en kæmpe fordel og et godt tilbud til abonnenterne. Og så vil vi også gerne yde en service til de mange mennesker, som har vanskeligt ved at læse og gerne vil følge med. Det håber vi, at tjenesten kan bidrage til,” siger han.

I disse år er der også vækst i salget af lydbøger til mobiltelefonen, for eksempel hos tjenesterne Storytel og Mofibo. Hos Mofibo er antal lyttede minutter pr. måned gået fra 20 millioner i marts sidste år til 55 millioner i januar i år, siger Morten Strunge, direktør i Mofibo.

At der generelt er kommet mere ”lyd på” mediebilledet, skyldes, at medierne tilpasser indholdet til forbrugerne, siger Per Jauert, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

”Radiokanalerne har et mere differentieret udbud end tidligere. De har udviklet klare strategier og profilerer sig i højere grad. Det ser man blandt andet på Danmarks Radios specialiserede musikkanaler, som har fået værter, hvor det tidligere bare mindede om en spillemaskine, der bestod af musik og små programstumper,” siger han.

Netop det at målrette sine radioprogrammer er en central del af DR’s vækst blandt lytterne, forklarer Dennis Christensen, medieforsker i DR.

”Folk vil have lov at vælge selv og vil ikke tage til takke med de tilrettelagte tilbud, de får serveret. Mange finder det tilfredsstillende at putte en særlig podcast i ørerne, som de ved, at kun én promille af danskerne hører. Det er en del af den generelle samfundstendens, hvor folk bliver mere individualiserede,” siger Dennis Christensen.

I 2015 hørte hver dansker i gennemsnit radio fire minutter mere end året før, viser tal fra DR.