Prøv avisen

Både Danmark og Grønland bærer skyld for faderløse børn

0Anne Sofie Hardenberg er en af de hundredvis af uægte, grønlandske børn, der har danske fædre. Ifølge loven har de ikke ret til at kende deres faders identitet. I går offentliggjorde Statsministeriet og det grønlandske landsstyre en historisk kulegravning af problemet med de grønlandske børns retsstilling. – Foto: Jørgen Chemnitz.

Det er ikke kun Danmark, der er skyld i, at grønlandske børn født uden for ægteskab før 1974 ikke har ret til at kende deres danske faders identitet, viser ny historisk udredning. Også Grønland har en del af ansvaret for den fortid, der stadig tynger børnene

Jeg har en drøm om, at inden jeg går i graven, skal jeg uden at det er pinligt kunne sige: Jeg har en far, og han hedder ...

Sådan falder ordene, da en såkaldt juridisk faderløs grønlænder i en ny udredning skal beskrive de negative følger ved ikke at kende sin danske faders identitet. For stigmatisering, chikane og manglende identitetsfølelse har fulgt de grønlændere, der er født uden for ægteskab indtil 1974, og som voksede op med deres ugifte mor uden kendskab til deres far.

Som Kristeligt Dagblad beskrev i slutningen af januar, blev der frem til 1974 født hundredvis af børn uden for ægteskab i Grønland nogle med grønlandske, andre med danske fædre. De børn er vokset op uden ret til at få deres fars identitet fastslået ved blodprøve eller dom. Og de har heller ikke arveret efter deres far.

LÆS OGSÅ: "De glemte kolonibørn"

Landsstyret i Grønland har i årevis påtalt problemet og bedt den danske stat om en redegørelse og ikke mindst en sikring af, at disse børn, der nu er voksne, kan få ret til at få kendskab til deres fædres identitet.

I går offentliggjorde Statsministeriet og Landsstyret så en historisk kulegravning af den gamle børnelov for at afdække, hvorfor grønlandske børn er havnet i det juridiske tomrum.

Opfattelsen har hidtil været, at det var den danske stat, der forhindrede en ligestilling af grønlandske og danske børns retsstilling på området. Men det viser sig at være en sandhed med modifikationer, fortæller ph.d. i arktisk kultur og sprog Jens Heinrich, der har været med til at lave udredningen.

En stor gruppe mennesker har følt, at de er blevet forskelsbehandlet. Og man har ment, at det måtte være relateret til den danske stat og dens grønlandspolitik. Men vi har fundet frem til, at det er mange faktorer, der spiller ind. Og Landsrådet i Grønland har blandt andet været en væsentlig del af forløbet, siger han.

Siden 1908 har danske fædre været forpligtet til at betale børnebidrag til deres danske børn. Og i 1937 blev det også obligatorisk at fastslå faderskabet til børn uden for ægteskab, hvis man kunne bevise, at far og barn var beslægtede. Men den lov blev ikke sat i kraft før 1963 i Vestgrønland og 1974 i Øst- og Nordgrønland.

For som der står i rapporten, var man i Landsrådet i Grønland bange for, hvad det ville betyde for seksualmoralen, hvis der blev indført regler om faderskab, som kunne signalere accept af sex uden for ægteskab. Man frygtede, at det ville have for store økonomiske konsekvenser, hvis en far ikke selv kunne forsørge det ekstra barn, og den offentlige pengekasse i stedet skulle træde til. Og man vurderede, at det ville være vanskeligt at bevise slægtskabet, da man ikke kunne bruge de samme blodtypebestemmelser i Grønland som i Danmark. Derfor tog man dengang heller ikke fra grønlandsk side initiativer til en lovændring, fortæller Jens Heinrich.

Måske især på grund af den stærkere kristne moral i Grønland var man optaget af at beskytte familieinstitutionen og ægteskabet, siger han.

Der er dog ingen tvivl om, at den danske stat også har været for langsom til at reagere på de juridisk faderløse børns ønske om at kende til deres rødder. Forklaringen skal findes i den dunkle danske kolonihistorie, står der i rapporten.

Der herskede nemlig en udbredt opfattelse af, at grønlænderne var for umodne og på et lavere kulturelt stadie til at blive inddraget i beslutningsprocesser. Og derfor mente man ikke, at de danske retsregler for børn uden for ægteskabet var relevante og anvendelige i Grønland.

LÆS OGSÅ: "Grønlands børn får hjælp fra FN-organisation"

Alt i alt bærer både Grønland og Danmark altså en del af skylden for, at de børn, der dengang blev født uden for ægteskab, stadig ikke kender deres rødder. Og det er væsentligt at få slået fast sort på hvidt, mener Jens Heinrich.

Grønland har haft behov for at rydde op i fortiden. Derfor er det godt at have en udredning, der viser, at man var ansvarlig fra begge sider. Man får et mere nuanceret syn på det dansk-grønlandske forhold i en erkendelse af, at man fra grønlandsk side også var involveret i disse børns skæbne. Men vi er spændte på, hvordan man vil reagere på det fra grønlandsk side. I og med jeg er grønlænder, kan jeg bedre tillade mig at sige det højt, som man fra dansk side har berøringsangst over for, siger han.

Men hvad kan de grønlandske børn, som nu er voksne, bruge den viden til?

Den kan hjælpe dem til at få en større forståelse af deres identitet og historie. Det bliver ofte udlagt, som om det var den onde, danske stats skyld, og at grønlænderne var passive ofre. Den myte vil vi gerne gøre op med, siger Jens Heinrich.

Spørgsmålet er nu, om det er på sin plads med en undskyldning. Og hvem der i så fald skal give den: Danmark eller Grønland? Det har også været diskuteret, om børnene af danske fædre bør have arveret med tilbagevirkende kraft. Da mange af fædrene på nuværende tidspunkt er døde, ville det betyde et økonomisk indgreb i andre arvingers økonomi. Men Jens Heinrich mener ikke, at hverken en undskyldning eller en pose penge er det, der er brug for eller interesse i.

I dag er det til gengæld et problem, at de børn, der nu er voksne, ikke har aktindsigt i deres historie. Det kunne man fra myndighedernes side gøre noget ved. Dermed kan de få ret til at kende deres far, hvilket er deres primære problem. Og på den måde få en anerkendelse af, at det, der skete, var forkert. Det vil vi nu tale med landsstyret om, siger han

I forbindelse med gårsdagens offentliggørelse af udredningen udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at regeringen lægger stor vægt på, at der findes en løsning på situationen for de juridisk faderløse. Han forventer, at Justitsministeriet inden udgangen af juni vil vurdere, om juridisk faderløse bør have mulighed for at få fastslået faderskabet. Og det glæder Jens Heinrich.

Familien er meget vigtig i Grønland. Måske vigtigere end i Danmark. Og de her mennesker mangler halvdelen af deres ophav og kan ikke placeres inden for en samlet familiestruktur. Derfor lider de stadig under en manglende relation til deres far.

holtze@k.dk