Prøv avisen

Bødskovs fremtid afgøres af tillid, ikke jura

I kølvandet på misforholdet mellem de faktiske omstændigheder om den aflyste Christiania-udflugt og Bødskovs begrundelse til udvalget har Bødskov over for Berlingske retfærdiggjort sin forklaring med, at truslen mod Pia Kjærsgaard ikke skulle videregives, "fordi det vil kompromittere efterretningstjenestens kilder og efterretninger, som er dens hjertekule". Arkivfoto Morten Bødskov. Foto: Nils Meilvang/

Justitsminister Morten Bødskov (S) møder kraftig kritik for at have fortalt usandheder til Folketingets Retsudvalg. Ifølge ekspert mudrer efterretningsinformationer en ministers ansvar til at informere korrekt

Har justitsminister Morten Bødskov (S) misinformeret Folketinget i sagen om Retsudvalgets planlagte tur til fristaden Christiania i februar sidste år?

Hvis man ser på de faktiske omstændigheder og ordlyden i Bødskovs forklaring til udvalget, er svaret umiddelbart ja. Men så simpelt kan det ikke gøres.

Substansen i sagen er, at Folketingets Retsudvalg i februar sidste år skulle have besøgt Christiania i København. Pia Kjærsgaard (DF) skulle med som suppleant i udvalget efter selv at have ønsket det, men turen blev aflyst. Bødskovs begrundelse til Retsudvalget: Daværende politidirektør i København, Johan Reimann, var forhindret. Den faktiske årsag: PET vurderede, at der var et højt trusselsniveau mod Pia Kjærsgaard, som er eskorteret af PET-livvagter, hvorend hun bevæger sig.

Den faktiske årsag blev dog hverken forelagt Retsudvalget eller Pia Kjærsgaard, og nu er Morten Bødskov kaldt i samråd for at forklare sig. Samrådet er sat til den 16. december, men flere partier forsøger at få det fremrykket på grund af sagens vigtighed. Alvoren består i spørgsmålet om, hvorvidt Bødskov har misinformeret Folketinget og dermed forbrudt sig mod sit ministeransvar.

LÆS OGSÅ: Bodil lukkede Danmark tidligt

Ifølge Peter Bjerre Mortensen, professor ved Aarhus Universitet og forsker i politik og forvaltning, kan juridiske bestemmelser ikke afgøre, om Bødskov har misinformeret Folketinget eller ej. Det er i sidste ende et spørgsmål om oppositionen og ikke mindst Enhedslistens politiske holdning til sagen.

Loven om ministeransvar er ikke særlig tydeligt formuleret særligt ikke når det har med PET at gøre. Det foreløbige indtryk i sagen er, at Bødskov har sagt noget andet, end hvad det reelle billede var, men i sidste ende er det afgørende, om et flertal af politikerne i Folketinget stadig har tillid til ham.

En minister kan måske godt tillade sig at stikke en hvid løgn eller udelade en begrundelse, når det handler om fortrolige efterretningsoplysninger, mener Peter Bjerre Mortensen. Hvorvidt Bødskov kunne have fortalt, at der forelå en trussel, som han ikke kunne uddybe, ønsker Peter Bjerre Mortensen ikke at tage stilling til ud fra de oplysninger om sagen, der foreligger på nuværende tidspunkt.

Der kommer en ekstra dimension ind i sagen med PET, men man kan så spørge, om en justitsminister bare kan trække hemmelighedskortet i tide og utide. Det er svært at kontrollere, hvor grænsen går, og derfor kommer der også nu et udvalg, der skal se PET over skulderen. Men i sidste ende skal grænsen trækkes politisk, ikke juridisk, siger han.

Udvalget, som Peter Bjerre Mortensen refererer til, er det nyoprettede PET-udvalg, som fra den 1. januar skal føre skærpet kontrol med efterretningstjenesten. Udvalget er lovnedsat af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

I kølvandet på misforholdet mellem de faktiske omstændigheder om den aflyste Christiania-udflugt og Bødskovs begrundelse til udvalget har Bødskov over for Berlingske retfærdiggjort sin forklaring med, at truslen mod Pia Kjærsgaard ikke skulle videregives, fordi det vil kompromittere efterretningstjenestens kilder og efterretninger, som er dens hjertekule.

Det endte med, at Retsudvalget og Pia Kjærsgaard besøgte Christiania i juni sid-ste år under massiv PET-beskyttelse.