Prøv avisen

Børn hjælpes videre af møde med krænkere

En række rådgivningscentre lader nu seksuelt misbrugte børn sidde ansigt til ansigt med den person, der har forgrebet sig på dem. Det letter barnet for skyldfølelse og giver en vis forståelse, siger eksperter. Rigshospitalet er begejstret for metoden. Foto: .

En række rådgivningscentre lader nu seksuelt misbrugte børn sidde ansigt til ansigt med den person, der har forgrebet sig på dem. Det letter barnet for skyldfølelse og giver en vis forståelse, siger eksperter. Rigshospitalet er begejstret for metoden

Det kan virke voldsomt og grænseoverskridende at placere et barn over for den person, som har forgrebet sig seksuelt mod barnet. Men ikke desto mindre sker det stadig oftere. Og det virker.

Førende på området er Sct. Stefans Rådgivningscenter i København. Her gjorde man i 1993 de første forsøg med de såkaldte konfronterende møder, hvor offer og krænker sidder over for hinanden. Det har siden vist sig at være så stor en succes, at møderne i dag er fast praksis.

LÆS OGSÅ: Tilbage til løvens hule

Tidligere brugte vi kun de konfronterende møder i enkelte sager. Nu medtænker vi dem i alle vores sager. Vi er lykkedes så godt med metoden, at vi bruger den så ofte, vi kan komme til det, siger Steen Ulrik Mogensen, psykolog ved Sct. Stefans.

Rådgivningscentret har siden 1993 haft omkring 120 møder, og kernen i dem er, at offeret skal videre. Møderne overværes altid af professionelt personale, og det er aftalt ned i mindste detalje med krænkeren, hvad der skal tales om.

De misbrugte børn har en idé om, at de selv er skyld i overgrebene og har lagt op til det. Men når offer og krænker mødes, bliver ansvaret givet tilbage til krænkeren. Han siger undskyld og påtager sig ansvaret, siger Steen Ulrik Mogensen.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange børn og unge der hvert år misbruges seksuelt. En undersøgelse fra Syddansk Universitet viste for en måned siden, at omkring 1200 børn årligt udsættes for seksuelle overgreb, men tallet kan være markant højere, vurderer fagpersoner, og langtfra alle overgreb anmeldes. Blandt andet fordi børnene ikke står frem, fordi de føler skam og skyld over misbruget.

Derfor er konfronterende møder en effektiv og god metode i behandlingen af misbrugte børn, vurderer Anette Baadsgaard, leder af Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb og ansvarlig for Børneteamet.

Rigshospitalet benyttede første gang metoden i 2009 og har siden haft 10 konfronterende møder.

Det primære i det er, at barnet hører fra krænkeren selv, at krænkeren påtager sig ansvaret. Det fratager barnet skylden, og barnet får mulighed for at ytre sig om sine følelser. Det er i allerhøjeste grad en sorg- og bearbejdelsesproces, siger hun.

PåRådgivningscentret i Aarhus benytter man også det konfronterende møde, og hos JanusCentret, som Socialministeriet i 2003 etablerede i København, gør man oftere og oftere brug af metoden. Centret, som udelukkende behandler ofre og krænkere under 18 år, bruger i dag mødet i en fjerdedel af alle sager, hvilket er det højeste nogensinde. I alt 26 sager.

Metoden kan simpelthen ikke overvurderes. Vi har ofte med søskendeovergreb at gøre, og særligt i de sager er der behov for at hele relationen mellem offer og krænker. Det primære formål er, at offeret skal have en forsikring om, at det ikke sker igen, men det er også sundt for eksempelvis drengen på 13 år, som påtager sig ansvaret og siger undskyld, forklarer Mimi Strange, centerchef på JanusCentret og psykolog.

I nogle sager kan møderne dog ikke lade sig gøre, fordi krænkeren trods en dom nægter at erkende overgrebet, eller fordi overgrebet har været overordentlig voldsomt. Og der kan desuden i enkelte tilfælde være faldgruber ved at lade offer og krænker mødes. For selvom møderne er koreograferet på forhånd og har til formål at hjælpe både offer og krænker, kan der ske uventede ting, fortæller Steen Ulrik Mogensen fra Sct. Stefans.

Enkelte gange har vi oplevet, at krænkeren enten begynder at bortforklare eller siger, at det var barnets egen skyld. Derfor har vi indført time outs, så vi kan hive krænkeren til side, komme på rette spor og vende tilbage til barnets forberedte spørgsmål som, hvorfor valgte du lige mig? og, var du ikke klar over, at mor ville blive ked af det?.

DANMARK SIDE 2