Prøv avisen

Børnebøger med kristne symboler udfordrer kirken

Børnebøger fulde af kristne symboler, men uden en kristen overbevisning eller sammenhæng, er på vej frem i Danmark. Det viser et nyt universitetsspeciale, der for første gang har kortlagt genren.

Bøgerne er med til at gøre det okkulte til en naturlig del af børns hverdag, mener børne- bogsekspert

Børnebøger fulde af kristne symboler, men uden en kristen overbevisning eller sammenhæng, er på vej frem i Danmark. Det viser et nyt universitetsspeciale, der for første gang har kortlagt genren.

Post-kristne børnebøger kalder specialets forfatter, den anerkendte børnebogs-ekspert Gunhild Lindstrøm, denne type bøger, hvis udbredelse hun mener er stigende.

LÆS OGSÅ: Nye børnebøger skræmmer forældrene væk

Det sker som led i en generel individualisering i forholdet til religion og en afstandstagen til kristendommen, som blandt andet kommer til udtryk ved, at de kristne figurer og symboler næsten udelukkende bruges som ironiske eller ligegyldige anakronismer i bøgerne, mener Gunhild Lindstrøm.

Og det får en effekt. Ikke mindst fordi det blandt andet er anerkendte og meget læste navne som Bent Haller, Kim Fupz Åkeson og Bjarne Reuter, der blander engle og Jesus ind i deres tekster.

Jeg synes, både folkekirken og de kristne forlag skal betragte udviklingen som en øjenåbner. For de post-kristne bøger er med til at gøre det okkulte til en naturlig del af børns hverdag sammen med det udbredte okkulte præg i spil, film og fjernsyn.

Og der mangler efter min mening et klart modsvar, særligt fra de kristne forlag, hvis bøger ofte ligner gentryk af ældre og næsten ulæselige børnebøger, siger hun.

Morten Thomsen Højs- gaard er ph.d. i religionssociologi og generalsekretær i Det Danske Bibelselskab. Han mener, at Gunhild Lindstrøm ser lidt for mange spøgelser i børnelitteraturen:

De mange bøger til børn om sorg, håb, engle og alt det overnaturlige, tror jeg, skyldes, at vi stadig lever i et samfund præget af kristen kultur. Og netop derfor er det meget svært at trække klare grænser mellem kristen og ikke-kristen børnelitteratur. Bøgerne om Harry Potter er eksempelvis både blevet kritiseret for at dyrke okkulte kræfter og hyldet for at gøre opmærksom på kristne værdier, siger han.