Babyluger spreder sig over hele verden

De seneste 10-15 år har flere og flere lande indført en form for babyluger, hvor mødre kan aflevere deres nyfødte børn i trygge hænder

I løbet af de seneste 10-15 år er babyluger dukket op i et stigende antal lande, blandt andet Sydafrika, Pakistan, Tyskland og USA.
I løbet af de seneste 10-15 år er babyluger dukket op i et stigende antal lande, blandt andet Sydafrika, Pakistan, Tyskland og USA. Foto: NIMA STOCK.

”Svigt ikke din baby. Lad den blive hos os”, står der på rødstensmuren af Policlinico Casilino, et sygehus i et af Roms fattigste kvarterer, hvor mødre kan efterlade deres børn i en ”babyluge”, anonymt og uden at blive straffet. Kvinderne åbner en luge, lægger barnet ind i et hulrum, og efter lidt tid, som giver kvinden mulighed for at forsvinde uden at blive set, ringer en alarm inde på sygehuset.

Lugen på Policlinico Casilino er en af hundreder af ”culle per la vita” (livsvugger), som findes ikke blot i Italien, men også i en række andre europæiske lande og i den øvrige del af verden. I løbet af de seneste 10-15 år er babyluger dukket op i et stigende antal lande, blandt andet Sydafrika, Pakistan, Tyskland og USA. Nogle steder på statsligt initiativ. Men de fleste steder drevet af velgørende organisationer eller lokale sundhedsmyndigheder.

Erfaringen fra udlandet viser, at når først et land har fået en luge etableret i én by, går der sjældent længe, før flere byer følger efter.

”Boksene er bogstaveligt talt sidste udvej. De er den sidste redningskrans, vi kan give disse kvinder,” sagde Monica Kelsey, frivillig brandmand og initiativtager til brugen af ”babybokse” i delstaten Indiana i USA, sidste år til nyhedsstationen NBC, da hun skulle forklare, hvorfor delstaten fra at have åbnet to luger nu planlægger 100 luger mere, finansieret af den katolske organisation Columbus’ Riddere.

Det er ikke første gang i historien, at babylugerne spreder sig. På Policlinico Casilino er lugen kun 10 år gammel, men nogle kilometer væk – i centrum af byen som nabo til Vatikanet - ligger Santo Spirito sygehuset, hvor den første babyluge, dengang kaldt ”hittebarnshjul” blev installeret i 1204. Det skete efter forordning fra pave Innocens III, som var chokeret over de mange døde spædbørn, der blev fundet i floden Tiberen. Siden blev hittebarnshjulene udbredt til resten af Italien og derfra videre ud i Europa, hvor de fandtes til det 19. århundrede.

Som dengang er nutidens babyluger bredt rettet mod spædbørn, som ellers risikerede at blive vanrøgtet eller i værste fald slået ihjel, men i lande som Pakistan og Indien har babylugerne særligt til formål at forhindre drab på pige-spædbørn. I begge lande bliver piger ofte betragtet som mindre værdifulde end drengebørn, og derfor sker der både mange aborter på pigefostre og drab på nyfødte piger.

”De fleste gange er det en pige, der bliver afleveret. Jeg bliver så trist, når jeg ser disse spædbørn. Og jeg har ondt af deres mødre,” sagde Vimla Suhalka, sygeplejerske ved sygehuset i Udaipur i Indien tidligere på året til den internationale nyhedsside Worldcrunch, der bragte en reportage fra stedet.

I Europa er babyluger mest udbredt i Tyskland, som har brugt systemet siden 2000 og nu har flere end 90 luger over hele landet. Ifølge lovgivningen kan en kvinde aflevere sit barn og vende tilbage inden for to måneder, hvis hun fortryder, uden at skulle registreres eller blive straffet. Først når de to måneder er gået, begynder myndighederne at søge efter adoptionsmuligheder.

Ifølge den første og hidtil eneste landsdækkende statistik blev der frem til 2012 lagt i alt 278 spædbørn i de tyske babyluger. I gennemsnit 23 børn om året.

Særligt i de vestlige lande er og har babylugerne været omdiskuteret. Kritikerne mener, at lugerne er forsimplet løsning på et alvorligt problem: at nogle mødre og familier er så økonomisk, socialt og måske kulturelt presset, at de opgiver deres barn.

De ser hellere en intens hjælp til de berørte. Desuden efterlader lugerne det etiske og juridiske problem, at det efterladte barn ikke har mulighed for at opspore sine forældre. Blandt andet derfor er FN’s Børnekomité modstander af lugerne

Tilhængerne af lugerne mener, at de kan være et sidste, nødvendigt supplement til rådgivning og hjælp.

”Det eneste, vi ønsker, er at redde barnets liv og forhindre mødrene i at føle sig skyldige,” siger Dominik Müggler, præsident for børneorganisationen Swiss Aid for Mother and Child til den indiske nyhedsside The Wire.