Bag lås og slå: Flere falder tilbage i kriminalitet

To ud af tre dømte begår kriminalitet inden for to år, efter de er blevet løsladt. Bedre adgang til arbejde og uddannelse under afsoningen kan mindske tilbagefaldet, mener forskere

Herstedvester Fængsel i Albertslund ved København mangler som alle danske fængsler personale. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Herstedvester Fængsel i Albertslund ved København mangler som alle danske fængsler personale. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Når dømte har afsonet deres straf i de danske fængsler, er det ikke altid et nyt liv uden kriminalitet, der venter.

Størstedelen af dem, som er blevet dømt og fængslet, begår nemlig kriminalitet inden for to år efter deres løsladelse.

I 2009 var knap 59 procent faldet tilbage i kriminalitet, efter at de var blevet løsladt fra fængslet i 2007. I både 2018 og 2019 var tallet steget til omtrent 66 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

”Det er dybt bekymrende, for man skal huske på, at der er ofre bag de tal. Der er også splittede familier og mennesker, hvis liv går i stå på grund af det,” siger Annette Olesen, som er lektor i kriminologi på Aalborg Universitet og har specialiseret sig i forebyggelse og tilbagefald i kriminalitet.

”De, som kommer i fængsel, er udfordrede på stort set alle parametre: økonomisk, uddannelsesmæssigt, relationelt, de har psykiske lidelser, og mange er misbrugere. Når de bliver løsladt, skal de betale sagsomkostninger, og når regnskabet gøres op, er indtægten ikke bedre end kontanthjælp. Og så er det mere attraktivt at gå ud og begå kriminalitet,” siger hun.

Det højere tilbagefald til kriminalitet kan foranledige nogle til at tro, at det skyldes, at de dømte er blevet mere hårdkogte og uden for rækkevidde, men det tyder det ikke på, fortæller Linda Kjær Minke, som er professor mso på juridisk fakultet på Syddansk Universitet.

”Indimellem hører vi, at indsatte er blevet mere hardcore – at der er sket en forråelse af de indsatte, men det ved vi faktisk ikke. Der er ikke forskning, som har undersøgt det,” siger hun.

Ifølge professoren kan en del af forklaringen være, at fængslerne ikke har ressourcer til det resocialiserende arbejde, og at forholdene er gjort mere restriktive.

”Det er muligt, at øget disciplinærstrafniveau påvirker tilbagefaldsprocenten. Det kunne være, at straffene har bidraget negativt til den, fremfor at de dømte er blevet mere hardcore . Det er dokumenteret, at isolation, og især længerevarende isolation, har en negativ indvirkning på det mentale helbred,” siger Linda Kjær Minke.

De to forskere peger begge på, at uddannelse og arbejde er blandt de vigtigste faktorer, hvis det skal forhindres, at kriminelle falder tilbage i kriminalitet, efter de er blevet løsladt.

”Det, vi ved, er, at hvis en borger tager uddannelse og kommer i arbejde og har ressourcestærke relationer, som vi i kriminologien kalder beskyttelsesfaktorer, så falder sandsynligheden for at begå kriminalitet igen,” siger Annette Olesen fra Aalborg Universitet.

Men adgangen til både uddannelse og arbejde er faldet markant. I 2015 blev der givet 4748 tilladelser til udgang til arbejde og arbejdstræning, og i 2019 var det tal faldet til 1781, som er det nyeste tal fra Kriminalforsorgen.

Det samme mønster viser sig for adgangen til uddannelse. Siden 2015 er tilladelserne til at komme på udgang for at tage på uddannelse og til undervisning halveret. Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, viser tal fra Kriminalforsorgen, at 14 procent af indsatte i 2016 havde uddannelse som deres obligatoriske beskæftigelse. I 2020 var tallet faldet til syv procent.

”Når jeg ser sådan en udvikling, får jeg bekymrede panderynker,” lyder det fra Linda Kjær Minke, som påpeger, at faldet i tilladelser ikke skyldes, at færre ansøger om at komme på udgang.

Annette Olesen anerkender, at fængslerne ”har ramt bunden”, men hun mener, det er afgørende, at arbejdet for at forhindre, at indsatte bliver gengangere, opprioriteres.

”Med uddannelse og arbejde kommer man til at have noget indhold i sin hverdag, man får en skemalagt hverdag, og man investerer i sit eget liv. Det gør, at man har meget mere på spil, hvis man begår ny kriminalitet. Så det er afgørende for, at vi kan afholde flere fra at begå kriminalitet, det siger forskningen på området,” siger hun.

Der kan også være en økonomisk gevinst på den anden side af afsoningen. Hvis den løsladte er i arbejde eller under uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter løsladelsen, er der en positiv økonomisk gevinst på cirka 557.000 kroner pr. person efter 10 år, ifølge Justitsministeriet.

Det Kriminalpræventive Råd mener, at forebyggelsen af kriminalitet helt konkret skal ske ved at lade virksomhederne og frivillige organisationer komme ind på fængslerne og ”arbejdstræne” de indsatte.

I et debatindlæg i Politiken i august skrev rådets formand, Erik Christensen:

”Flere virksomheder bidrager gerne med at uddanne og arbejdstræne de indsatte i fængslerne, så de kan rekruttere fremtidig arbejdskraft. Det er vigtigt, da vi ved, at manglende beskæftigelse øger risikoen for kriminalitet.”

Lige nu forhandler justitsminister Nick Hækkerup (S) om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, som skal forsøge at redde de danske fængsler, som er overfyldte og mangler fængselsbetjente.

Han ønsker dog ikke at svare på, hvad han vil gøre for at sikre, at færre falder tilbage i kriminalitet.

”Forhandlingerne om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen er i fuld gang. Jeg ønsker derfor ikke at kommentere forskellige forslag eller mulige udmeldinger i medierne. Det vil jeg i stedet drøfte sammen med partierne ved forhandlingsbordet,” skriver Nick Hækkerup (S) i en mail til Kristeligt Dagblad.

Britt Bager, som er retsordfører for De Konservative, mener, at der er en gruppe af indsatte, som ikke er ”parate eller egnede til at blive en del af samfundet”.

”Man skal huske på, at det ikke er alle, som ønsker at komme tilbage og leve et almindeligt liv. Der er flere af dem, som har det fint med at være kriminelle og er indstillede på, at det er den levevej, de har. Den gruppe kan vi selvfølgelig prøve at omvende, men det er meget, meget svært,” siger hun.

Hun mener, at der skal skabes bedre muligheder for dem, som ønsker at komme ud af kriminalitet, men at det kræver flere ressourcer.

”Vi kommer til at gå til forhandlingerne med et ønske om, at der skal være flere uddannelsespladser i fængslerne – at der skal være uddannelsesafdelinger,” siger hun og tilføjer:

”Er man indsat og har et ønske om at uddanne sig for at blive en del af samfundet, skal vi som samfund gøre alt, hvad vi kan for at understøtte det.”