Baglandet taler ud: Arendts afgang er en ”mavepuster” for kristendemokraterne

Isabella Arendts overraskende beslutning om at forlade Kristendemokraterne gør ondt, lyder det fra en række af partiets kredsformænd

"Abortdebatten er selvfølgelig blusset lidt op igen på grund af Jens Rohde, men ellers var det ikke anderledes end normalt,” siger Johnnie Vang Gregersen, der er kredsformand i Københavns Omegn.
"Abortdebatten er selvfølgelig blusset lidt op igen på grund af Jens Rohde, men ellers var det ikke anderledes end normalt,” siger Johnnie Vang Gregersen, der er kredsformand i Københavns Omegn. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Chokerende. Et stort tab. En mavepuster.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra det kristendemokratiske bagland efter Isabella Arendt tirsdag gik af som formand og meldte sig ud af partiet med en afskedssalut om, at arbejdsglæden var forsvundet på grund af et “højt og vedvarende konfliktniveau".

“Jeg er ikke helt kommet mig over chokket endnu,” siger Johnnie Vang Gregersen, der er storkredsformand for Københavns Omegn.

“Det kom som et lyn fra en klar himmel. Abortdebatten er selvfølgelig blusset lidt op igen på grund af Jens Rohde, men ellers var det ikke anderledes end normalt,” siger Johnnie Vang Gregersen.

Han henviser til, at partiets enlige medlem af Folketinget, Jens Rohde, i begyndelsen af marts igen satte gang i abortdiskussionen, der oprindeligt lagde kimen til partiets folkelige gennembrud i starten af 1970'erne. Men som med tiden er blevet en gennemgående – og til tider besværlig – følgesvend.

Konkret kom Jens Rohde med et forslag om, at kvinder i hele verden skulle have ret til abort. Til det svarede Isabella Arendt, at den melding altså ikke lå inden for partiets officielle politik.

Episoden fik efterfølgende den afgående partiformand til at skrive en intern mail, hvor hun slår fast, at “KD går ind for kvinders ret til abort i Danmark", men også, at partiet skal "rumme, at ikke alle er helt enige.”

Det lykkedes dog ikke at lægge låg på stridighederne, og ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger truede den politiske næstformand, Marianne Karlsmose, med at forlade sin post på grund af det, hun opfattede som en utvetydige støtte til den fri abort fra Arendts side.

Et friskt pust

Martin Pihl, der kredsformand på Bornholm, har også oplevet, at “bølgerne til tider er gået højt” i spørgsmålet om, hvordan partiet skal placere sig i abortspørgsmålet.

“Det er der ikke noget nyt i. Diskussionerne handler om, hvordan vi kan finde en samlet vej. Hvis jeg vidste, hvordan vi kunne finde den, så havde jeg måske været landsformand."

Han kalder det “et stort tab,” at Isabella Arendt nu har sagt farvel.

“Hun var et friskt pust. Hun var en af grundene til, at vi havde mod på at fortsætte. Men det er hurtigt at skulle udtale sig om, hvor vi er nu, og hvor vi skal hen. Lige nu er vi i granatchok,” siger han.

Laurids B. Madsen, der er formand Østjyllands Storkreds, siger, at partiet nu skal bruge tid på at lande i den nye virkelighed.

“Vi skal ikke handle i panik, men jeg synes, der er et grundlag at bygge videre på. Det hele kan ikke bygges op på en person, og politikken er der stadig," siger han.

Han anerkender, at diskussionen om abort fortsat fylder meget i partiet.

“Nu skal vi til at finde vores linje, inden vi begynder at melde mere ud," siger han.

Vi har prøvet det før

I Vestjylland, hvor langt de fleste af partiets vælgere og medlemmer bor, er der også skuffelse at spore. Det fortæller kredsformand Bent Hansen.

“Det er aldrig sjovt, når formanden går. Men sådan er det, og så skal vi have fundet en ny. Isabella Arendt har mange kvaliteter, som vi nu mister, men vi ved ikke, hvad vi vinder hjem i de nærmeste tider. Nu skal vi til at finde løsninger,” siger han.

Konflikterne, Isabella Arendt har fortalt om, har han svært ved at få øje på.

“Vi har haft nogle gode og ordentlige diskussioner om abort i vores hovedbestyrelse, og det er ikke foregået med høj stemmeføring.”

Modsat størstedelen af landet politiske analytikere og kommentatorer, er han ikke i tvivl om, at partiet har en fremtid i dansk politik.

“Det, vi har oplevet nu, det har vi også oplevet før. I 1972 forlod vores vores første formand Jacob Christensen partiet, og året efter kom vi i Folketinget."

Mavepuster

Tonerne er de samme hos Kristian Andersen, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2019 var han mindre end 200 stemmer fra at ryge i Folketinget på et kredsmandat.

For ham er Isabella Arendts beslutning en “mavepuster”.

“Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor beslutningen er taget, og hvorfor den kommer nu. Jeg kunne læse mig til, at der var uro mellem Jens Rohde og Isabella Arendt. Men at hun gik med overvejelser om at stoppe, havde jeg ikke troet.”

Selvom abortdebatten har spillet en rolle i bruddet, så mener han ikke, at partiet skal tage et opgør med linjen.

“Siden sidste folketingsvalg har der været en åbning for, at man godt kan være med i Kristendemokraterne, uanset om man er abortmodstander eller tilhænger. Men vi har en politik om, at vi skal forebygge og nedbringe antallet af aborter."

Fremtiden for Kristendemokraterne skal drøftes på et forretningsudvalgsmøde i dag og et hovedbestyrelsesmøde den 11. juni.