Prøv avisen

Fem af seks fuldfede røgede bornholmersild til Folkemødet 2018

Hvad er der sket med Folkemødet siden begyndelsen, og hvor er det på vej hen? Det forsøger denne anmeldelse blandt andet at give et indtryk af, så kom med på en rundtur i Allinge for et nærmere kig på dette års udgave af Folkemødet. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Folkmødet er et fantastisk demokratiprojekt, der dog ikke behøver at blive mere folkeligt, når det gælder ølindtag, underholdning og gøgl

Tidligere minister, Venstreveteranen Bertel Haarder kaldte i 2011 det første Folkemøde på Bornholm for ”dansk politiks svar på Roskildefestivalen, med mere snak og mindre øl”.

Syv år senere kan man uden statistisk usikkerhed fastslå, at der stadig er voldsomt meget mere snak end på nogen Roskilde Festival. Men konsumeringen af øl nærmer sig niveauet i Roskilde, selv om der nok er et stykke vej endnu.

Men hvad er der sket med Folkemødet siden begyndelsen, og hvor er det på vej hen? Det forsøger denne anmeldelse blandt andet at give et indtryk af, så kom med på en rundtur i Allinge for et nærmere kig på dette års udgave af Folkemødet, som slutter i dag efter fire dage med over 3000 arrangementer, kongeligt besøg og over 100.000 gæster. Den begynder med et blik på en af de mest slående forandringer – at antallet af unge deltagere er vokset kraftigt.

Ungdommen

Første stop på turen er et knapt så fyldt telt tæt ved cirkuspladsen i det nordlige Allinge. Her er der midt blandt tilhørerne opstillet et sindrigt apparat med flasker og plastikrør. Fra en gul, en rød og en grøn saftevandsflaske bliver væsken blandet i et glas, men helt ærligt, appetitligt ser det ikke ud. Man tør vel knapt sige, at det er blevet rød-brunt, men måske smager det bedre, end det ser ud.

Meningen med arrangementet er at opdrage 6. klasses elever til demokrati. Fire elever fra den lokale skole i Allinge skal argumentere for, at netop deres farve og smag er den bedste, og så skal publikum trykke på valgknappen for netop den, de foretrækker. Efterfølgende bliver den grønne miljøsaft, den søde, røde saft samt den gule (”ligner tis, men smager bedre”, som der står på valgplakaten) blandet i forhold til, hvad vælgerne har stemt. Det ender altså med den kedelige blanding – måske et godt billede på, at i et ægte demokrati får man aldrig den rene vare, men altid et lidt grumset kompromis.

Ved et andet arrangement hos Venstre stiller statsministeren op til ”klassens time”, hvor skoleelever kan spørge om alt, hvad de vil, og det gør de så.

Her er også en unge-camp, hvor man gratis kan slå sit telt op, og hvor der serveres morgen- og aftensmad til rimelige priser. De første år var der kun plads til 250, sidste år var der 2100, og i år camperer 2500 unge gratis. Trods de mange pladser har Folkemødet måttet afvise yderligere 300-400.

Mødets kommunikations- og pressechef, Katrine Nielsen, forklarer, at det fortsat er en meget ”voksen festival”, men at man gør sig mere umage med at få de unge i tale, for eksempel på en særlig ungdomsscene.

Fredag aften besøger vi domen, den træbygning ved den store scene, som TV 2 News bruger til at interviewe partiledere. Nu er den omdannet til diskotek med høj musik fra 1980’erne og et fyldt dansegulv med 20-30-årige. Og det er kun en af mange fester med høj musik denne aften.

Karakter: Skal man bruge pop og underholdning for at få unge til at interessere sig for samfund og politik? Folkemødets svar er åbenlyst ja, og det virker som en formel, der går godt i spænd med ungdomskulturen og faktisk kan engagere mange unge i vores demokrati. Udfordringen bliver at få plads til endnu flere unge ved et arrangement, der allerede godt og vel har udfyldt de fysiske rammer. Så fem af seks røgede sild i denne kategori.

Folkeligheden

SF’s formand Pia Olsen Dyhr skal på scenen fredag eftermiddag, og komikeren Sebastian Dorset, der selv er medlem af partiet, varmer op med underfundige og selvironiske betragtninger om socialistiske menneskers selvforståelse. Og så reflekterer han over det stående tema de sidste syv år. Nemlig om Folkemødet virkelig er folkeligt, eller om det bare er elitens lukkede fest? Som han humoristisk siger til stor jubel for de hundredvis af tilhørere nær scenen: Når nu så mange kritiserer Folkemødet for kun at være for eliten, skal vi så ikke bare sige, at vi allesammen er med i eliten?

Men ja, mennesker med anden etnisk baggrund end dansk er stadig klart i undertal. Når man møder 15 burkaklædte personer på havnen i Allinge, er det formentlig ikke radikale muslimer, men radikale radikale, der deltager i kunstneren Jens Galschiøts happening.

Han udlåner burkaerne til et såkaldt burkaløb gennem byen, hvor man skal være nøgen under den sorte klædning. Skulle politiet finde på at rive burkaerne af demonstranterne, vil de altså komme til at forbryde sig mod den offentlige orden på en anden måde ved at stå nøgne tilbage på gaden. Det sker selvfølgelig ikke, og i øvrigt kommer eventen måske et år for tidligt, al den stund tildækningsforbuddet først træder i kraft til august.

Det afhænger nok af, hvad man mener med folkelig. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen fejrer sin 75 års fødselsdag, og både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen møder op for at hylde ham. De må begge kante sig gennem folkehavet for at komme frem til teltet. Statsministrene bliver efterfulgt af et par sikkerhedsvagter, men alligevel:

I hvilket andet land vil en statsminister og en partiformand for det største oppositionsparti sidde sammen og lave en børnetegning som hyldest til en forgænger og synge med på alle fire vers af børnefødselsdagssangen ”I dag er det Pouls fødselsdag”? Næppe noget.

Sunget bliver der i det hele taget meget mere end tidligere. Morgensang lyder fra mange telte efterhånden. Venstres fællessangsarrangement med Bertel Haarder og Søren Pind er lørdag et af de helt store tilløbsstykker. Louise Adrians Fangekoret med indsatte og tidligere indsatte fra danske fængsler giver flere koncerter, og synger blandt andet som opvarmning til Mette Frederiksens tale fra hovedscenen.

Det hører vel også til folkeligheden.

Socialt set dominerer den øvre middelklasse, men vi møder også de hjemløse fra København, der nok sikrer sig årets største omsætning på at sælge Hus Forbi.

”Pinse” kalder en af dem sig. Han forklarer, at han mødte ”Påske” på Folkemødet for tre år siden, og derfor var det helt naturligt at kalde sig ”Pinse”, og det har han gjort siden. De to har malet hinandens telefonnumre på mave og ryg, så det er lettere at betale for Hus Forbi med Mobilpay. De to er blevet en institution på mødet, stiller op til selfies med alle politikere, de kommer i nærheden af, og selvfølgelig bryder de også ind til Nyrups fødselsdagsfest og får taget et billede med de tre toppolitikere. Igen: Hvor sker den slags ellers?

Karakter: Folkemødets folkelige succes er på en måde også dets akilleshæl. Priserne på overnatning er eksploderet, der går rygter om, at nogen tager 25.000 kroner for at leje et hus i Allinge ud i de få dage. En pølse kan nogle steder fås til 60 kroner, men så skulle det også være af helt særlig god kvalitet. Når det dertil er dyrt og svært at få færgebillet til og fra mødet, lægger det en dæmper på, hvor meget større, eller hvor meget folkeligere, det kan blive.

Men alt i alt, vurderet inden for de rammer, der er: Folkeligheden får fem røgede sild.

Talerne

Der bliver talt rigtig meget i teltene om alt fra plastikforurening, psykisk sygdom, tro, vantro og dannelse til erhvervspolitik og elbiler. Partilederne har på den store scene hver deres 10 minutter til at fortælle vælgerne, undskyld, tilhørerne, hvad de gerne vil politisk. I år taler de meget om alt det, de vil bruge penge på. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen gentager sit budskab fra sidste år om at gøre mere for de psykisk udsatte, men hendes hovedpointe er at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, der forhindrer unge i at tage flere uddannelser.

Det vil koste 300 millioner kroner, siger finansminister Kristian Jensen (V), men de penge føler Mette Frederiksen sig ikke forpligtet til at finde lige nu. Der er snart folketingsvalg, og Lars løkke Rasmussen stiller i sin tale yderligere forbedringer af sundhedssystemet i udsigt, men heller ikke han finder det nødvendigt at tale om finansiering. Det går jo godt i Danmark.

Iført et rødt Danmarkshalstørklæde udnytter Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl skamløst, at han skal tale, kort før Danmark spiller sin første landskamp mod Peru ved verdensmesterskaberne i Rusland lørdag aften. Han taler henført om de glade fodbolddage i 1980’erne og 1990’erne, og bruger chancen til at rette et nyt angreb på EU og forsikre om, at Danmark skal holde fast i de EU-forbehold, der blev vedtaget efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 – det år, da Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold. Tykt, men for tykt?

De Radikales formand Morten Østergaard holder nok dette års mest indignerede tale om kagefejringerne af udlændingestramninger, men han kommer ikke nærmere et svar på, om hans parti kan holde til at skifte side, hvis Socialdemokratiet står fast på, at der efter et valg ikke skal rykkes en tomme på den stramme udlændingepolitik.

Karakter: Partiledertalerne er gennemgående holdt i det samme sommerlyse toneleje fra tidligere år, men de store retoriske åbenbaringer udebliver i år. Det bliver til fire sild her.

Samlet bedømmelse: Stadig en fantastisk demokratifest, men det behøver ikke at blive mere folkeligt, når det gælder ølindtag, underholdning og gøgl. Derimod kunne den helt dominerende debatform – paneldebatten – med fordel varieres mere i fremtiden.

Så fem af seks fuldfede røgede bornholmersild til Folkemødet 2018.