Bandefortid følger tidligere medlemmer hele livet

Tidligere bandemedlem døde i går efter at være blevet skudt på vej fra reception for sin bog. Et eksempel på, hvor ekstremt svært det er at bryde endegyldigt med bandemiljøet, hvor mange tidligere medlemmer enten falder tilbage i kriminalitet eller må kigge sig over skulderen resten af livet

Nedim Yasar var medvært på radioprogrammet Politiradio på Radio24Syv, som havde journalist Marie Louise Toksvig som vært. Det er også hende, der har skrevet bogen "Rødder - en gangsters udvej" om Nedim Yasars vej væk fra den kriminelle løbebane.
Nedim Yasar var medvært på radioprogrammet Politiradio på Radio24Syv, som havde journalist Marie Louise Toksvig som vært. Det er også hende, der har skrevet bogen "Rødder - en gangsters udvej" om Nedim Yasars vej væk fra den kriminelle løbebane. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Nedim Yasar tilbragte sine unge år i bandemiljøet i Ballerup med alt, hvad det indebar af vold, afpresning og narkohandel. For fem år siden besluttede han sig for at forlade miljøet og gå i et exit-program. Men fortiden indhentede ham. Sidste år overlevede han et attentatforsøg, og i går afgik han ved døden efter at være blevet skudt i det nordvestlige København kort tid efter receptionen for bogen ”Rødder – en gangsters udvej”, som journalist Marie Louise Toksvig har skrevet om hans vej væk fra den kriminelle løbebane.

Gerningsmand og motiv vides der endnu intet om. Til gengæld ved man, at Nedim Yasar valgte en farlig og ekstrem svær vej, da han deltog i exit-programmet, et statsligt finansieret program, der hjælper tidligere rockere og bandemedlemmer med uddannelse, bolig og beskyttelse, og dermed forsøgte at kappe alle bånd til et tidligere kriminelt liv. Et liv, der for mange tidligere bandemedlemmer bliver ved med at have konsekvenser, siger Poul Kellberg, direktør i den socialøkonomiske virksomhed Comeback, som blandt andet støtter unge mennesker på deres vej ud af bandemiljøet. Han kendte Nedim Yasar og drak kaffe med ham for blot tre måneder siden.

”Det er skrækkeligt, men når det er sagt, er det en svær proces. Nedim var en ung mand, der stod ved sine meningers mod, og det har nogle nok følt sig meget provokeret af. Der er ingen, der forlader de miljøer, som er særlig snakkesalige. Man er bange for konsekvenserne, og Nedim udfordrede de konventioner på godt og ondt. Det kan være fatalt at tale,” siger Poul Kellberg.

Nedim Yasar var for eksempel medvært på et radioprogram på Radio24Syv, og med bogen pustede han yderligere til ilden.

”Og når det her sker, er det jo ikke ligefrem med til at anspore andre til at gøre det samme. Du skal ikke snakke for højt, du skal ikke være hellig. Mange unge mennesker, jeg har hjulpet, har haft lyst til at fortælle om det. Men de får vendt ryggen,” siger Poul Kellberg.

Nedim Yasar havde en alarmtelefon til politiet, tog taxaer for ikke at blive genkendt og boede på hemmelige adresser. Men selvom man går i et exit-program, kan bandefortiden alligevel spøge i resten af de tidligere medlemmers liv, siger også Steffen Jensen, professor på Aalborg Universitet, som forsker i vejen ud af bandekriminalitet. Ofte er de viklet langt ind i tidligere kriminelle relationer eller ved så meget om banderne, at de er for stor en belastning.

”Og de områder, hvor der er bandemedlemmer, Mjølnerparken og Gellerupparken eksempelvis, er nogle intenst intime områder, hvor folk kender hinanden meget godt. Vi tror ofte, at bander eksisterer som parasitter uden for samfundet. Men det gør de jo ikke. De har familier, de har brødre, de har forældre og venner, som også har forbindelser til hinanden. Man kommer ikke bare væk, fordi man ikke er i banden længere. Det er næsten klaustrofobiske sociale rum, de kommer fra,” siger Steffen Jensen.

Det kan også være med til at fastholde folk i den kriminalitet, der ofte blokerer for et fuldstændigt bandeexit. Sandy Madar har i mange år været med til at drive Den Sociale Retshjælp med hovedkontor i Aarhus, hvorfra hun har arbejdet for at yde juridisk rådgivning og hjælpe frafaldne bandemedlemmer videre i livet. Hun fortæller, at tidligere bandemedlemmer som regel starter helt fra bunden. Og når man starter fra ”dag nul”, og det eneste, man har brugt sit liv på, er kriminalitet, hvad gør man så?

”Jeg ved fra min arbejdserfaring, at mange stadig ’leger i begge lejre’. Udfordringen er jo, at de fleste ikke har en uddannelse. Så man griber til de værktøjer, man har, og det er i manges tilfælde kriminalitet. Det er derfor, vi som samfund skal skynde os at proppe andre værktøjer ned i kassen,” siger hun.

Poul Kellberg påpeger i den aktuelle sag, at Nedim Yasar var et positivt eksempel. Han var kommet videre, var så vidt vides ude af kriminaliteten, og han havde netop i en alder af 31 år udgivet en bog for at forhindre andre unge i at opsøge bandelivet.

”Det er det med at få skabt et nyt netværk og se lyset, for det kan være meget mørkt at gå den vej, som Nedim valgte at gå. Mit indtryk af hans oplevelse med exitet var egentlig positiv,” siger han.

”Men det liv vil altid sidde i en. Og jeg kan mærke på de mennesker, jeg omgiver mig med, at det slider dybt på dem,” siger Poul Kellberg.