Banderne skaber parallelsamfund i fængslerne

Bandemedlemmer går direkte efter fængselsbetjentene og forsøger generelt at svinge taktstokken i fængslerne med trusler og overfald. Sådan lyder det fra to fængselsbetjente efter nyligt overfald. Generelt skaber bander mere frygt end rockere, siger tillidsrepræsentant fra Storstrøm Fængsel

”Vi har tidligere haft rockere fra Hells Angels eller Bandidos siddende, men de gik efter systemet. De går ikke efter fængselsbetjente som sådan. Når rockergrupperne en sjælden gang slog en fængselsbetjent ned, var det ved en fejltagelse, men bandegrupperingerne, specielt Loyal to Familia, går målrettet efter betjentene,” siger Mads Holgersen, tillidsrepræsentant i Storstrøm Fængsel på Falster.
”Vi har tidligere haft rockere fra Hells Angels eller Bandidos siddende, men de gik efter systemet. De går ikke efter fængselsbetjente som sådan. Når rockergrupperne en sjælden gang slog en fængselsbetjent ned, var det ved en fejltagelse, men bandegrupperingerne, specielt Loyal to Familia, går målrettet efter betjentene,” siger Mads Holgersen, tillidsrepræsentant i Storstrøm Fængsel på Falster. Foto: Ritzau Scanpix.

Det har nok aldrig været konfliktfrit at være indsat eller at arbejde i de danske fængsler. Men alligevel er der sket en dramatisk udvikling i de senere år. For bandemedlemmernes indtog har fundamentalt ændret kulturen i de danske fængsler.

Sådan er meldingen fra tre tillidsmænd og fængselsbetjente, efter at en betjent i sidste uge blev banket ned med spark og flere knytnæveslag til ansigtet i statsfængslet i Nyborg.

Selvom bandemedlemmer som udgangspunkt placeres i lukkede fængsler, findes de også i de åbne fængsler. Der er både tale om registrerede bandemedlemmer og personer med tilknytning til bandemiljøet.

De afsoner blandt andet i det åbne fængsel Søbysøgård Statsfængsel, fortæller Steen Østerberg. Han er tillidsmand i Søbysøgård Fængsel og i Ringe Fængsel, begge på Midtfyn.

”De åbne fængsler bliver også hårdere, fordi bandemedlemmernes medindsatte bliver presset til ikke at tale med personalet. De bliver betragtet som stikkere af bandemedlemmer og sat i forhør, hvis de taler med fængselsbetjentene. Bandemedlemmerne forsøger at skabe en kultur, hvor de er styrende,” siger Steen Østerberg, som oplever, at bandemedlemmer skaber en slags parallelsamfund i fængslerne.

”De driver både parallelsamfund uden for og i fængslerne, og i min optik bliver bandemedlemmerne desværre mere og mere afstumpede. Og der er altså omkring 450 bandemedlemmer i fængslerne nu, så de fylder en del,” siger Steen Østerberg.

De omkring 450 bandemedlemmer udgør cirka 10 procent af det samlede antal indsatte i landets fængsler.

Tidligere var fængslerne præget af rockergrupper, men nu er det altså bandegrupperinger som Loyal to Familia eller Brothas, som sætter dagsordenen i fængslerne. Spørger man Mads Holgersen, tillidsrepræsentant i Storstrøm Fængsel på Falster, er der forskel på adfærden hos rocker- og bandemedlemmer.

”Vi har tidligere haft rockere fra Hells Angels eller Bandidos siddende, men de gik efter systemet. De går ikke efter fængselsbetjente som sådan. Når rockergrupperne en sjælden gang slog en fængselsbetjent ned, var det ved en fejltagelse, men bandegrupperingerne, specielt Loyal to Familia, går målrettet efter fodsoldaterne i fængslerne, betjentene,” siger Mads Holgersen og opsummerer:

”Jeg har aldrig følt mig bange for at være blandt rockere, men når du går blandt bandemedlemmerne, skal du have et øje på hver finger, og du skal ikke vende ryggen til dem,” siger Mads Holgersen.

Spørger man lektor Linda Kjær Minke, der har forsket i fængsler og indsatte i en årrække, kan forklaringen på det stadig mere barske miljø i fængslerne findes i de seneste års stramninger inden for Kriminalforsorgen.

Hun nævner adskillelse af bandemedlemmer og færre muligheder for resocialiseringstilbud, beskæftigelse og fritidsaktiviteter som et par af årsagerne. Dertil kommer mobil- og rygeforbuddet for indsatte fra sidste år.

”På bandeafdelingerne er forholdene meget restriktive. De må heller ikke lave mad selv, og sådan noget som selv at bestemme hvad og hvornår man spiser, det sætter de indsatte stor pris på,” siger Linda Kjær Minke fra Syddansk Universitet.

Hun tror generelt ikke på strengere straffe som en løsning på problemet.

”Problemerne er eskaleret på et tidspunkt, hvor lovgivningen allerede er strammet til. Det, der kendetegner bandemedlemmerne, er, at de er ud af en kultur, hvor respekten og æren fylder meget. Ingen skal træde på dem, og hvis man gør det, bliver det gengældt. Så når skruen bliver strammet, og de oplever uretfærdighed, reagerer de udad. Så kommer disse eksempler med trusler om vold og decideret vold,” siger Linda Kjær Minke.

Hun peger i stedet på ”dialog” som løsningsmodel.

”Jeg har talt med bandemedlemmer i forskellige sammenhænge. Det tankevækkende er, at når der kommer nogen udefra, så vil de gerne tale om afsoningsforhold, og hvor skoen i øvrigt trykker. Det er klart, at de ikke vil tale med fængselspersonalet, fordi de oplever, at systemet behandler dem dårligt, straffer dem disciplinært og fratager dem goder. Men kommer der en udefra, som ikke repræsenterer fængselssystemet, der forsøger sig med en form for konfliktmægling, kan det måske lykkes at forbedre forholdet mellem ind- og ansatte,” siger Linda Kjær Minke.

Tanken om, at dialog skal løse bandeproblemerne i fængslerne, abonnerer Steen Østerberg dog ikke på.

”Der sidder desværre nogle eksperter rundt på deres kontorer med en virkelighedsfjern holdning til problemerne. Bandemedlemmerne vil ikke dialogen. Vi har rakt hånden ud til de indsatte, men de, der vil dialogen, kan ikke få den, fordi det ikke er velset at tale med fængselsbetjentene. Derfor er det svært med dialog. Mit indtryk er, at mange af dem, der repræsenterer dialogtanken, sidder i andre faggrupper. Det er lærere, pædagoger og socialrådgivere, som ikke skal gå sammen med disse indsatte i dagligdagen,” siger Steen Østerberg.