De fleste danskere har en yndlingsjulekalender. Hvad enten den hedder Jesus og Josefine, Nissebanden eller Absalons Hemmelighed, så er en ting altid sikkert: Den 1. december hænger juleaften i en tynd tråd, den 24. december bliver selvsamme reddet på målstregen. Den helt omvendte dramaturgi udspillede sig sidste år for kirkerne op til juleaften, og i år ligner en dårlig genudsendelse.
Ligesom sidste år stiger coronasmittetallene dag for dag i december. Kirkefolk står nu med svedige håndflader og mindes det traume, der blev skabt den 23. december sidste år, hvor alle julegudstjenester blev aflyst i 11. time efter et kaotisk forløb.
En dårlig genudsendelse er netop det billede, biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen bruger om det, der er ved at udspille sig med de stigende smittetal op til juleaften. Han frygter, at mange vil blive hjemme fra julegudstjenesterne i år, også selvom kirkerne er åbne.
”Det er til at tude over, at sådan en folkeligt rodfæstet tradition med gudstjeneste juleaften igen ser ud til at blive forstyrret. Jeg tror ikke, at traditionen vil visne, men det kan ikke undgå at afsvække manges vane med at gå i kirke juleaften, fordi jul og kirkegang for mange hænger uløseligt sammen. I det hele taget er jeg ked af, at mange igen må undvære den evangeliets glæde, der også når os gennem julegudstjenesternes fællesskab,” siger han.
Endnu mere betændt
Bo Kristian Holm, som er professor i systematisk teologi på Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i folkekirkens håndtering af gudstjenester under pandemien, peger på, at omstændighederne for et endnu mere betændt sagsforløb end sidste år er til stede.
”De fronter, vi så sidste år, vil komme tilbage i år i forstærket form. På den ene side de, som sætter alt ind på, at julegudstjenesten skal afholdes, og på den anden side fagforeninger, der vil aflyse gudstjenesten af hensyn til medlemmernes sikkerhed. Samtidig er tiltroen til regeringens evne til at handle korrekt blevet svækket af en række sager, blandt andet minksagen, men i høj grad også den uelegante restriktionspolitik sidste jul,” siger han.
Han tør ikke gætte på, hvilken form, det er mest sandsynligt, julegudstjenesten vil tage i år.
”Men at man sidste år fra regeringens side reagerede alt for sent med at give retningslinjer, det har drastisk svækket tilliden til, at de vil gøre det ordentligt i år. Det, man kan håbe på, er, at sidste års erfaringer kan resultere i et fornuftigt kompromis mellem helt at aflyse julegudstjenesten og slet ikke at have nogle restriktioner,” siger han.
Ifølge Bo Kristian Holm kan en aflyst eller begrænset gudstjeneste igen i år bidrage til at gøre danskere fremmede for kirken.
”Julegudstjenesten er selvfølgelig stærkt rodfæstet i mange danskere, men at gøre noget én gang er en undtagelse, to gange er tæt på at være en tradition. Vi risikerer at folk glider væk fra kirken, og at den ikke længere opfattes som en del af den faste juletradition,” siger han.
Sognepræst i Jesuskirken i Valby Sørine Gotfredsen er også meget bekymret:
”Det var et ganske forfærdeligt forløb sidste år. Det må simpelthen ikke ske igen,” siger hun.
Personligt fortryder hun, at man aflyste julegudstjenesten i Valby Kirke sidste år og vil selv sætte alt ind på at afvikle gudstjenesten i år.
”Julegudstjenesten er muligvis ikke den vigtigste gudstjeneste i et teologisk perspektiv, men det er det fremdeles i et folkeligt perspektiv, og det er til stor skade for folkekirken, hvis julegudstjenesten igen i år aflyses, devalueres eller svækkes,” siger Sørine Gotfredsen.
”Vi har masser af sprit”
Carsten Bitsch Jørgensen er pensionist og kirkesanger i to kirker i Slagelse og skrev før jul sidste år et debatindlæg i Kristeligt Dagblad om, at alle gudstjenester den 24. december helt burde aflyses. Som en del af den ældre risikogruppe var han nervøs for sit eget helbred, men opråbet var også af hensyn til andre kirkegængere og resten af samfundet.
I år er han dog hverken bekymret for sit eget eller andre kirkegængeres helbred, fortæller han, og det er der særligt en grund til:
”I år er vi en helt anden situationen, fordi vi er så mange, der er blevet vaccineret. Mange af dem, der kommer juleaften, er tilmed også vaccineret tredje gang. Og derfor tror jeg simpelthen ikke, at risikoen er så stor i år, som den var sidste år, hvor ingen var vaccinerede. Vi har masser af sprit, folk kommer med mundbind på, og helt generelt giver mange udtryk for, at de er langt mere trygge i år.”
Louise Røssell Wredstrøm er formand for Landsbrancheklubben for Kirke- og Kirkegårdsansatte på By og landsbykirkegårde. Brancheklubben er en del af fagforeningen 3F, der sidste år pressede på for at få julegudstjenesterne aflyst på grund af frygt for smitte. I år er situationen anderledes. Louise Røssell Wredstrøm skriver i en mail til Kristeligt Dagblad:
”Det er ikke 3F, der kan træffe afgørelse om, hvorvidt gudstjenesterne skal aflyses i år. Det beror på en konkret vurdering fra sundhedsmyndighederne. 3F skal sikre, at vores medlemmer føler sig sikre ved at gå på arbejde. Vi afventer derfor udmelding fra sundhedsmyndighederne og følger situationen tæt.”