Prøv avisen

Barndom i fattigdom varsler svært voksenliv

”Vores forskning viser, at folk i lavindkomstområderne i realiteten har sværere ved at flytte sig væk fra bunden af samfundet, end hidtil antaget, og det er kommet bag på os," siger professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Martin D. Munk. Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau - modelfoto

Humanitære organisationer oplever alarmerende vækst i børnefattigdom. Især børn af enlige forsørgere er udsatte, og ny forskning peger på, at de samme børn får svært ved at flytte sig væk fra samfundets bund senere i livet

Der plejer først at komme henvendelser omkring julehjælp i slutningen af november. Men i år begyndte bekymrede forældre allerede i september at ringe til Børnesagens Fællesråd. Det fortæller foreningens formand, René Skau Björnsson, der kalder udviklingen alarmerende.

”Vi har oplevet en voldsom stigning i eneforsørgere, der søger om økonomisk hjælp. Alene i år søgte tre gange så mange som tidligere om støtte til konfirmation, og udover julen så oplever vi også stort behov for hjælp omkring sommermånederne. Når jeg læser de hundredvis af ansøgninger, er det meget de samme historier om afsavn, der går igen. Typisk fra en mor, der beskriver, hvordan der ikke er råd til tøj, mad, fritidsinteresser eller ferier.”

René Skau Björnsson oplever en markant stigning i børnefattigdommen i Danmark og henviser blandt andet til de tal, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) selv har oplyst. Da regeringen indførte de seneste stramninger på kontanthjælpsområdet i 2016 lød vurderingen, at 26.000 børn ville blive ramt. I marts i år lød tallet fra ministeren på godt 62.000 børn. Altså mere end dobbelt så mange.

”Vi har en statsminister, der taler om opsving og plads i økonomien til at lave skattelettelser. Men når det tilsyneladende går så godt, så bør der også være plads til, at vi undgår børnefattigdom. Det er forbundet med så meget tabu, skyld og skam at være fattig i Danmark, og derfor gør forældrene ekstremt meget for at skjule deres situation. Men det er en håbløs opgave, når der bare ikke er flere penge tilbage midt i måneden,” siger René Skau Björnsson.

Formanden for Børnesagens Fællesråd peger samtidig på nyere forskning, der viser, at udsatte børn også har større risiko end andre for at få et udsat voksenliv. Og det bekræfter professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Martin D. Munk, der i flere år har forsket i opvækstens betydning for den sociale mobilitet.

”Vores forskning viser, at folk i lavindkomstområderne i realiteten har sværere ved at flytte sig væk fra bunden af samfundet, end hidtil antaget, og det er kommet bag på os. Og det viser sig, at især familieforhold og tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for faldet over tid i det, vi kalder social mobilitet. Børn, der vokser op i hjem med stabile ægteskaber og sikre arbejdsforhold, og selv er i arbejde, har de bedste chancer for at flytte sig. Mens børn af fraskilte forældre er dårligere stillet på længere sigt, hvilket også gælder børn, hvis forældre enten er arbejdsløse eller kun løst tilknyttet arbejdslivet,” siger Martin D. Munk.

Sociologiprofessoren peger på, at det egentlig ikke burde være en overraskelse, at faktorer som familie og tilknytning til arbejdsmarkedet har så afgørende betydning, men kalder det samtidig ”en varm kartoffel”, fordi vi lever i et samfund, hvor der er mere fokus på det enkelte individ end på de bærende institutioner.

”Sociologien har egentlig sagt i 150 år, at familien og slægtskabet er nogle af de stærkeste institutioner, vi har. Men i en tid, hvor der er sket en individualisering af samfundet, der samtidig betegnes som ’frisættende’, så kan det være svært at finde fortalere for det, der tidligere skabte det sociale kit og netop var med til at socialisere den enkelte. For social mobilitet har i den grad noget at gøre med de sociale evner og færdigheder, som kan oparbejdes i familien og på arbejdsmarkedet. Det har vi overset, og troet at velfærdsstaten og uddannelse primært kunne klare,” siger Martin D. Munk, der i et kommende dansk-amerikansk forskningsprojekt også vil undersøge bedsteforældrenes rolle for børns senere mobilitet.

”Vores tese er, at deres betydning for børnebørnenes fremtidsmuligheder er af stor betydning. I og med at folk lever længere i dag, får bedsteforældrene større overlap med deres børnebørn, og det kan vise sig at være en gevinst for børnenes sociale færdigheder,” lyder det fra Martin. D. Munk.