Ved første øjekast ligner det mest af alt en byggeplads. Men der er faktisk tale om en større udgravning af Københavns ældste kirkegård. Lige bag hovedstadens mest travle indkøbsgade, Strøget, er et hold på 21 arkæologer dagligt i fuld gang med nøjsomt at udgrave skeletter, som har ligget på Skt. Clemens Kirkes kirkegård siden 1100-tallet, og som nu afløses af nye bygninger.
Og over alt er der skeletter. Omkring ti mennesker med hjelme ligger på alle fire med små skovle, spader og håndbøger spredt ud over et areal på størrelse med en fodboldbane og pakker med forsigtig hånd kranier, knogler og rustne kistesøm ned i små plastikposer. I februar begyndte Københavns Bymuseum udgravningen, som indtil videre har resulteret i fundet af omkring 600 begravelsespladser for børn og voksne. Og netop fundet af de mange, velbevarede barne-skeletter er ganske usædvanligt, forklarer Jane Jark Jensen, der er arkæolog fra Københavns Bymuseum og leder udgravningen.
Dette er en unik mulighed for at få et godt indblik i Københavns middelalder. Vi vidste, at vi med denne udgravning ville ramme kirkegården til Skt. Clemens Kirke, så det er ikke overraskende, at vi er stødt på mange skeletter. Men det er meget sjældent, at man finder så mange velbevarede barneskeletter, som vi har gjort her indtil videre. Barneskeletters knogler er mere porøse og forsvinder derfor hurtigere, siger Jane Jark Jensen og forklarer, at barneskeletterne nu overgår til Panuminstituttet i København for nærmere undersøgelser, mens voksenskeletterne skal genbegraves på Bispebjerg kirkegård.
Det arkæologiske arbejde på gravpladsen er mere med fokus på begravelsesskikkene, end det er på selve det materiale, som arkæologerne finder i jorden. Og der er stor forskel på begravelserne. Mens flere voksenskeletter nærmest er proppet ned i jorden oven på hinanden, så er andre skeletter lagt meget omhyggeligt ved siden af hinanden. Blandt andet har arkæologerne fundet flere barneskeletter, som ligger omhyggeligt placeret ved voksne.
Mange fostre, spædbørn og børn er lagt meget omsorgsfuldt ved de voksnes side eller ved brystet. Det viser særlige tegn på, at man kærede sig om, at børnene kom godt fra denne verden, selvom de er blevet lagt i graven med en voksen, som de ofte ikke var i familie med. For man havde ikke rigtig familiegravsteder i middelalderen. Børnene blev derimod lagt med en voksen for ikke at være alene, siger Jane Jark Jensen og fortæller, at af de mere usædvanlige fund er blandt andet et barneskelet med et halssmykke, flere kvinder, som er døde i barselssengen og en ung pige med en Jakobsskal, som stammer fra den hellige spanske pilgrimsby, Santiago de Compostella.
Kirkegården er først og fremmest en fattigmands. Det kan man anslå ud fra, at gennemsnitshøjden på mange af skeletterne ligger under de 155-160 centimeter for kvinder og 168-170 centimeter for mænd, som var normalen i den periode. Det, sammen med fundet af talrige tandsæt, der er dårligt vedligeholdt, tyder på, at de begravede har fået dårlig og rå kost. Mange døde desuden i en ung alder af infektioner, mangel på vitaminer eller i barselssengen. Men hvem det er, som præcist ligger her, ved man ikke, og man finder formentlig heller aldrig ud af det.
Kildematerialet fra Skt. Clemens Kirke overgik til Vor Frue Kirke, da St. Clemens blev nedlagt. Men da Vor Frue Kirke brændte i 1728, mistede man alt det materiale, og derfor ved vi ikke, hvem det er, som vi finder i udgravningen, siger Jane Jark Jensen.
Selvom dette har været en fattigmands kirkegård, så er mange af skeletterne alligevel lagt på trækul eller knust kalk for at gøre graven lidt finere. De fleste har desuden været svøbt nøgne i et ligklæde som tegn på, at de skulle møde deres Skaber, som Han havde skabt dem. Man har desuden fundet stier, som tyder på, at kirkegården havde en vis inddeling. Det tydeliggøres ifølge Jane Jark Jensen ved, at der har ligget finere folk i den fjerne ende af gravpladsen. Tættest på den daværende kirke har der været teglgrave. Her blev folk med højere social status begravet. Når det regnede, løb vandet fra kirkens tegltag ned og ramte gravene, der var placeret her. Vandet fra kirken blev betragtet som helligt vand, og derfor kaldte man dette fænomen for tagdryppet. Udgravningen slutter i juli.