Prøv avisen

Barnets tarv vægtes højere i nyt skilsmissesystem

Der er et styrket fokus på barnets tarv i den nye reform, som ventes at komme til at berøre omkring 100.000 familier. Og det vækker glæde hos både politikere og flere organisationer, der har været stærkt kritiske over for det nuværende system. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Efter langvarige forhandlinger har samtlige partier i Folketinget vedtaget en skilsmissereform, som møder ros for styrket fokus på børnenes situation

Da regeringen sidste sommer præsenterede sit udspil til en skilsmissereform, havde de færreste nok forestillet sig, at forhandlingerne skulle trækkes i langdrag. Men ideologiske knaster har gjort, at et enigt Folketing med børne- og socialminister Mai Mercado (K) i spidsen først i går kunne præsentere den længe ventede skilsmissereform.

”Der har været svære forhandlinger. Man skal i virkeligheden tage det som et udtryk for, at der er ekstremt grundige ordførere på det her område, og når vi har siddet og diskuteret eksempelvis delingen af børne- og ungeydelsen, så har der meldt sig tusind spørgsmål,” siger hun.

Reformen træder i kraft den 1. april næste år. Blandt andet nedlægger man Statsforvaltningen og opretter i stedet et familieretshus, hvor alle familieretlige sager screenes og inddeles i tre kategorier, rød, gul eller grøn alt efter behovet for hjælp og konfliktmægling, og derefter visiteres til det videre sagsforløb.

Desuden oprettes en børneenhed med rådgivning og vejledning til børnene og sikrer samtidig en lige fordeling af børne- og ungeydelsen mellem forældrene. Ydermere får børn mulighed for at få delt bopæl hos moderen og faderen. Derudover kommer separationsperioden, der blev afskaffet i 2013, tilbage, nu i form af en ”refleksionsperiode” på tre måneder. I løbet af den bliver der indført obligatorisk digital rådgivning om børnenes situation for skilsmisseforældre, inden skilsmissen kan gennemføres.

Der er altså et styrket fokus på barnets tarv i den nye reform, som ventes at komme til at berøre omkring 100.000 familier. Og det vækker glæde hos både politikere og flere organisationer, der har været stærkt kritiske over for det nuværende system.

Blandt dem er Børns Vilkår. Mange af punkterne er lige efter vores ønskeliste, siger formand Rasmus Kjeldahl.

”Nu er vi jo bare optaget af, at man også får det indført på en måde, så det lever op til vores forhåbninger. Vi er meget positive over for ånden og intentionerne i den aftale, der er indgået. Der er mange gode konkrete tiltag i forhold til, hvordan vores institutioner skal fungere fremover. Vi kan også se, at den viden, vi har spillet ind med omkring, hvor skoen trykker for mange børn, er blevet afspejlet i aftalen,” siger Rasmus Kjeldahl, der dog også forudser, at det bliver en stor opgave at føre reformen ud i livet.

”At omstille kulturen og lave samarbejder, hvor der i dag ikke samarbejdes, og få et nyt hold af kompetencer på plads i Familieretshuset bliver en kæmpe opgave. Jeg skal være den første til at rose det, hvis det lykkes. Men jeg kan godt være lidt bekymret for, om det kan lykkes inden for et år,” siger han.

”At omstille kulturen og lave samarbejder, hvor der i dag ikke samarbejdes, og få nyt hold af kompetencer på plads i Familieretshuset, bliver en kæmpe opgave. Jeg skal være den første til at rose det, hvis det lykkes. Men jeg kan godt være lidt bekymret for, om det kan lykkes inden for et år. Den ligelige økonomiske fordeling med børne- og ungeydelse åbner også op for en kendt problemstilling. Hvis folk er i konflikt, kan det være svært at blive enige om, hvem der skal betale for de konkrete udgifter. I det nuværende system ligger det ret klart, at den der får alle pengene, også har udgifterne. Her kan vi være bekymrede for, om forældrene kan finde ud af det i højkonfliktskilsmisser. Men meget af reformen er efter vores ønskeliste,” siger Rasmus Kjeldahl.

Hos Center for Familieudvikling møder reformen ligeledes positive røster. Det nuværende system har i mange år været for dårligt, mener Jan Kaa Kristensen, der er souschef for Center for Familieudvikling og afdelingsleder for skilsmisse og parforhold.

”Vi kan se fra undersøgelser, at børn, der bliver fanget i forældrenes skilsmisse har det dårligt. Det er et samfundsproblem, vi bliver nødt til at adressere,” siger Jan Kaa Kristensen og tilføjer, at man især er glade for det nye familieretshus og den tidlige rådgivning, der blandt andet indeholder obligatorisk digital vejledning om barnets situation for skilsmisseforældre. Han ser det ikke som nogen voldsom personlig indgriben.

”Nu bruger man ordet tvang, men der er jo så meget, der er obligatorisk. Det her er en information, man får adgang til, som er relevant for alle skilsmissepar. Så på den måde tænker jeg ikke, det er et overgreb på nogen. Jeg vil hellere omformulere det til noget positivt,” siger han.

Netop spørgsmålet om rådgivning har givet anledning til diskussioner. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønskede at indføre en obligatorisk rådgivning, ansigt til ansigt, hvor forældrene blev informeret bedst muligt om håndteringen af børnenes situation. Et forslag, Venstres socialordfører Carl Holst var stærkt imod. Nu er han alligevel gået med til en obligatorisk digital rådgivning, og det kompromis erklærer han sig tilfreds med.

”Nu kan man sidde hjemme og tage sig meget tid eller lidt tid til at søge svar på sine spørgsmål. Spørgsmål i forhold til, hvordan man selv reagerer, hvordan ens partner reagerer og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan barnet reagerer,” siger Carl Holst.

Reformen er ifølge børne- og socialminister Mai Mercado et grundlæggende opgør med det nuværende skilsmissesystem, som ”nærmest er designet til at sende forældre i konflikt”, og som går ud over børnene.

”Det at stå med samtlige af Folketingets partiers opbakning er et godt udgangspunkt for et nyt familieretligt system. Området fortjener en bred politisk aftale,” siger Mai Mercado.