Barnløse betaler for flere detaljer om sæddonorer

Danske barnløse vælger i stigende grad sæddonorer med udvidede profiler med detaljerede oplysninger om alt fra stemme til uddannelsesniveau. Overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd advarer mod tingsliggørelse af børn. Behandlingen bliver samtidig dyrere og ventelisterne længere, påpeger professor

Det er en bekymrende tendens, at flere ønsker udvidede profiler om sæddonorer, vurderer Ole Hartling, overlæge og tidligere formand og medlem af Det Etiske Råd. ”Man bestiller et barn på samme måde, som man bestiller en vaskemaskine med så og så mange knapper," udtaler han. Arkivfoto.
Det er en bekymrende tendens, at flere ønsker udvidede profiler om sæddonorer, vurderer Ole Hartling, overlæge og tidligere formand og medlem af Det Etiske Råd. ”Man bestiller et barn på samme måde, som man bestiller en vaskemaskine med så og så mange knapper," udtaler han. Arkivfoto. Foto: Manuel Tennert/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

Er donoren til mit kommende barn tømrer eller læge, hvordan lyder hans stemme, hvordan så han ud som baby ? Hvordan er hans følelsesmæssige intelligens? Den slags spørgsmål får stadigt flere barnløse svar på, inden de vælger en sæddonor.

Det fortæller den danske sædbank Cryos International, der er verdens største af slagsen. Efterspørgslen efter ikke-anonyme sæddonorer med såkaldt udvidede profiler har været støt stigende, siden den danske lovgivning i 2012 gjorde det muligt for det offentlige behandlingssystem at tilbyde sæd fra ikke-anonyme donorer.

I 2015 valgte 42 procent af de danske kunder hos Cryos en udvidet profil. Tre år senere i 2018 var det tal vokset til 55 procent.

Cryos, der er den største sædbank på det danske marked, vil ikke oplyse, hvor mange sæddonationer den formidler årligt.

Men de seneste tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2018 blev udført 3980 sædinseminationer på danske kvinder.

”Der er en stigende tendens til, at man gerne vil vide mere om sin donor. Noget af det, der vægtes højest, er, at donor ligner en selv eller partneren, når det gælder fysiske kendetegn. Det andet højst rangerende er familiehistorik omkring sygdomme, og det tredje er et babyfoto. Der kan også være ting omkring uddannelse og interesser, som vægtes. Samtidig vægtes det højt, at barnet får mulighed for at kontakte donor efter, at det er fyldt 18 år,” fortæller Peter Reeslev, administrerende direktør i Cryos.

Cryos i Danmark oplever ikke, at donorer med høj intelligens eller høje uddannelser er efterspurgte herhjemme.

”Den tendens er mere udpræget i et konkurrencepræget samfund som USA. I Danmark er det typisk donorens personlighed, som interesserer,” fortæller Peter Reeslev.

I dag distribueres halvdelen af den sæd, Cryos formidler, til enlige kvinder, mens 35 procent doneres til lesbiske par og 15 procent til heteroseksuelle par, hvor manden har dårlig sædkvalitet.

Overlæge og tidligere formand og medlem af Det Etiske Råd Ole Hartling er kritisk over for brugen af udvidede profiler. Som tidligere medlem af Det Etiske Råd gik han ind for, at sæddonorers anonymitet skulle fastholdes.

”Det er en forventelig udvikling, at flere vil efterspørge specifikke oplysninger om donoren. Det ligger snublende nær at tænke, at udviklingen indebærer en tingsliggørelse. Man bestiller et barn på samme måde, som man bestiller en vaskemaskine med så og så mange knapper. Samtidig er det med til at gøre generne mere betydningsfulde end den sociale sammenhæng, at man skal have ret til at kende sit genetiske ophav. Det vigtigste for barnet er, at det ikke bliver holdt hemmeligt, at det er et donorbarn,” siger Ole Hartling.

Jurist og coach Signe Fjord var en af de første, der benyttede sig af en ikke-anonym sæddonor med en udvidet profil, da hun blev gravid med sin datter, som i dag er syv år.

”Det er et stort fremskridt, at enlige og par i dag kan vælge den form for donation. Der kan blandt nogle donorbørn være et stort ønske om at kende hele sit genetiske ophav,” siger Signe Fjord.

Professor Søren Ziebe fra Rigshospitalets fertilitetsklinik mærker også en voksende interesse for de udvidede profiler blandt de patienter, der får foretaget sæddonation. Han mener, det er vigtigt, at forældrene har frihed til at vælge de udvidede profiler, men peger også på, at udviklingen har en utilsigtet bagside, nemlig at fertilitetsbehandlingen er blevet dyrere, når det offentlige skal betale mere for de åbne profiler.

”Prisen på donorsæd fra en ikke-anonym donor er tre gange så høj som prisen på sæd fra en anonym donor. Vi har reduceret antallet af patienter, vi kan tage ind, så ventetiden på at komme til samtale for fertilitetsbehandling nu er fire måneder. Det betyder, at det er blevet sværere for barnløse at komme i behandling. Det skyldes blandt andet de højere priser på donorsæd,” siger Søren Ziebe.

Cryos’ direktør Peter Reeslev forklarer, at prisen på de udvidede donorprofiler er højere, fordi ordningen indebærer øget administration og flere konsultationer.

Det koster typisk mellem 7000 og 8000 kroner at blive insemineret med sæd fra en ikke-anonym donor med en udvidet profil på en privat klinik.