Prøv avisen

Ny undersøgelse: Barsel kan gavne mænds karriere – for kvinder er det modsat

En ny undersøgelse konkluderer blandt andet, at en stor del af de fædre, der har taget en lang barsel, oplever en gavnlig effekt på både karriere og lønudvikling. Billedet er taget til såkaldt babyrytmik på Østerbro i København. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Modsat kvinder oplever flere mænd ifølge ny undersøgelse, at en lang barsel har en positiv effekt på løn- og karriereudvikling

I Danmark holder mødre i gennemsnit knap 300 dages barselsorlov, mens fædre kun tager orlov omkring en måned.

Men en ny undersøgelse, udarbejdet af forskere fra Syddansk Universitet og vidensvirksomheden Oxford Research, peger nu på overraskende gevinster, hvis en mand holder barselsorlov i otte uger eller mere.

Undersøgelsen præsenteres af ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) sammen med et beløb på 845.000 kroner til en oplysningsindsats om fædrebarsel.

Den konkluderer blandt andet, at en stor del af de fædre, der har taget en lang barsel, oplever en gavnlig effekt på både karriere og lønudvikling. Ifølge undersøgelsen, hvor 1298 fædre og 508 mødre har svaret, er der tale om en ”signifikant sammenhæng”, og det kommer bag på Nete Krogsgaard Niss, chefanalytiker hos Oxford Research, som er en af forfatterne bag.

”Det er noget af det, vi synes er interessant. Netop fordi man objektivt set skulle tro, det altid er en ulempe, når man er væk fra arbejdsmarkedet i en periode, fordi man passer sit barn. Men det er konsistent med nogle af de andre undersøgelser, der er lavet, som viser, at fædre ikke får lavere lønninger i deres livsforløb ved at være på orlov, hvorimod kvinder gør,” siger Nete Krogsgaard Niss.

14 procent af de mænd, der har taget mere end otte uger af barslen, svarer, at det har haft en karrieregavnlig effekt. 12 procent af de mænd, der har taget mere end otte ugers barsel, angiver, at det har påvirket deres løn positivt, mens fem procent eller færre svarer, at barslen har haft en negativ effekt på karriere og løn. Den resterende gruppe har ikke mærket nogen ændringer.

I undersøgelsen beskrives det, at den modsatte tendens gør sig gældende for kvinder. Her svarer 16 procent, at barselsorloven har haft en negativ effekt på karrieren, og 19 procent svarer, at det har påvirket lønudviklingen negativt.

På begge spørgsmål svarer tre procent eller færre, at barslen har haft en positiv effekt.

Kenneth Reinicke, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i barselsorlov samt køn og ligestilling, kalder tallene interessante.

”Selvom det er omsorgspersonen, der udvikler sig hos faderen, bliver forsørgergenet også tændt. At nu skal man virkelig give den gas på arbejdsmarkedet, for man har faktisk et barn at tage ansvar for. Der kan udvikle sig nogle kompetencer,” siger Kenneth Reinicke.

Han påpeger en anden og måske endnu mere væsentlig årsag: Manderollen og synet i samfundet på selvsamme er under hastig forandring, og ”den kulturelle dagsorden for mænd og fædre har ændret sig markant” – privat såvel som i arbejdslivet:

”Selvfølgelig kan der stadig godt være nogle attituder omkring, om man ikke lige har en svigermor eller en au pair til at passe barnet. Men det virker, som om at de nye måder, maskulinitet og faderskab er forbundet på, bliver mere accepteret. At det drejer sig om nærvær og engagement,” siger Kenneth Reinicke.

Det handler også om en samfundsudvikling. Kvinder uddanner sig bedre, har et stadig større fokus på karriere, og de traditionelle kønsroller er i opbrud, blandt andet fremskyndet af hele metoo-bølgen. I det hele taget foregår der et opgør med den klassiske forestilling om maskulinitet, og også Nete Krogsgaard Niss peger på, at opfattelsen af ”den moderne mand” ændrer sig i disse år.

”Man kan tolke det som, at det hos mænd, som i højere grad tager orlov, bliver set som en måde at tage ansvar og være en moderne mand. Det er værdier, der også er attraktive på arbejdspladsen,” siger hun.

Kenneth Reinicke har dog også forbehold over for undersøgelsens konklusioner om barslens indflydelse på løn og karriere. Det er stadig mødrene, der tager langt den meste barsel og er væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Samtidig er det ofte højtuddannede mænd med gang i en allerede succesfuld karriere, der vælger en lang barsel, og synet på mændenes barsel kan variere meget afhængig af branchen.

”Vi ved statistisk, at der er en klar sammenhæng mellem mænds uddannelseslængde og længden på deres barselsorlov. Det kan også spille ind, hvor vi er henne i landet,” siger han.

Fædre i København tager den længste barsel i landet, mens fædre i Nordjylland tager mindst.

I Danmark holder mænd også langt mindre barselsorlov end i resten af Norden. Herhjemme tager fædrene kun 10 procent af den samlede barselsorlov, mens tallet i eksempelvis Sverige er 27 procent og i Island 30 procent.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) mener grundlæggende, at alt for få mænd tager barsel, og at tiden er til at få en bedre balance.

”Det er en forsvindende lille andel af barslen, mænd tager i forhold til kvinderne. Der er simpelthen nogle positive effekter af barselsorlov til fædrene, vi skal have talt op,” siger Eva Kjer Hansen.

Det kræver dog mere end blot oplysningsindsatser, hvis man vil have mændene til at tage mere barsel, siger Kenneth Reinicke:

”Vi ved fra andre nordiske lande, at det, der virkelig rykker, er, når man laver de øremærkede perioder. Når man reserverer barsel til mænd,” siger han.

Et flertal af EU’s lande besluttede sidste år, trods modstand fra blandt andet den danske regering, at to måneders barsel skal øremærkes til fædre. Reglen vil ikke tvinge fædre til barsel, men hvis man vælger ikke at holde de to måneders barsel, bliver de trukket fra forældreparrets samlede barsel. Forslaget blev endelig vedtaget i går.

Reglen vil også gælde for Danmark, men Eva Kjer Hansen afviser yderligere tiltag i samme retning.

”Vi kan jo se, at øremærkning har en positiv effekt i Island og Sverige. Men vi ønsker bare ikke at lave firkantede løsninger for familierne, for i nogle familier vil man fordele det anderledes mellem moderen og faderen, og det skal vi ikke være hindrende for,” siger Eva Kjer Hansen.