Prøv avisen

Basim-udtalelse sætter gang i indvandrerdebat

"Jeg er ikke indvandrer. Jeg har ikke indvandret til noget land." Foto: Jens Nørgaard Larsen/Danmark

En større debat om danskhed er startet, efter Melodi Grand Prix-vinder Basim har afvist at være indvandrer. Men er det sproget, den er gal med eller opfattelsen af, hvad det vil sige at være dansk?

Den unge sanger og vinder af dansk Melodi Grand Prix, Anis Basim Moujahid, som er bedre kendt som Basim, har sat gang i en større debat om danskhed, efter en læser fra dagbladet Information for nylig spurgte ham, om han som indvandrer har oplevet racisme. Basim, som er født og opvokset i Danmark, svarede kort og godt:

Jeg er ikke indvandrer. Jeg har ikke indvandret til noget land.

Og det var et meget klogt svar, mener Bent Preisler, professor emeritus ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

Basim svarer fint, for han giver en definition på ordet. Ordet indvandrer kommer af et verbum, og Basim har ikke aktivt indvandret, derfor er han ikke indvandrer.

Alligevel har Basims korte svar til læseren fået stor opmærksomhed, ikke mindst på de sociale medier, hvor næsten 2000 personer har delt opslaget, og mere end 30.000 har tilkendegivet, at de synes godt om det. Men hvad var der egentlig på spil i den korte spørgsmål-svar-udveksling?

LÆS OGSÅ: Årets ord er undskyld

Debattører har i Berlingske påpeget et usundt sproghul i det danske sprog med henvisning til, at ordet indvandrer hører fortiden til, og at der kan være behov for et nyt begreb. Men den store interesse for debatten peger i højere grad på, at vi i dag udelukkende forbinder ordet med dets negative bibetydninger, mener Bent Preisler.

Mange er trætte af at blive kaldt indvandrer, hvis de er født og opvokset i Danmark. Og det er jo nok, fordi ordet indvandrer i den politiske debat er blevet slået i hartkorn med de fremmede, dem vi ikke kender, siger han.

Men mangler der så et ord i det danske sprog? En religionssociolog har foreslået i Berlingske, at vi benytter begrebet dansker med flerkulturel baggrund. Men sådan fungerer sproget ikke, påpeger Bent Preisler.

Hvis der er et hul i sproget, er det, fordi der ikke er nogen, der har følt, der er brug for at udfylde det. Når nogle synes, der mangler noget, så finder man på et udtryk, som måske efterhånden bliver kollektivt taget i brug, og dermed udfyldes hullet. På den måde er det sproget på baggrund af samfundsudviklingen, der bestemmer, siger han.

Når det kommer til begrebet dansker med flerkulturel baggrund, så erstatter det ikke noget, der mangler i det danske sprog, mener Bent Preisler. Det udfylder ikke et tomrum, men er et glædeligt bidrag.

Vendingen dansker med flerkulturel baggrund er jo et positivt bidrag til globaliseringen. Der er nogen, som gerne vil gerne anvende begrebet, fordi de er stolte af deres rødder, siger Bent Preisler.

Det kan derfor godt være, at den store opmærksomhed omkring Basim er udtryk for noget, som ikke har med sprog at gøre. På den ene side handler det om, at læseren var forudindtaget i sin opfattelse af danskhed, men Bent Preisler føjer en ny dimension til.

Måske minder situationen med Basim os også om, at vi har dårlig samvittighed over, hvordan vi behandler dem, der rent faktisk er indvandrere.

Da Basim svarede på, om det var underligt, at han vandt et dansk Melodi Grand Prix, når han har marokkanske rødder, viste han, at det måske ikke så meget er ordet indvandrer, som det er vores egen opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk, der kræver en genovervejelse.

Det kan godt være, at jeg har marokkanske rødder, men jeg er stadig dansker med dansk pas, har gået i dansk skole og er opvokset i Danmark. Så at jeg har nogle andre krydderier i blodet, er fint, men det gør mig ikke mindre dansk, lød svaret fra Basim til Informations læsere.