Battal vil efter EU-dom have sin hustru til Danmark – og det samme vil mange af hans bekendte

”Alene i Farum kender jeg 15-20 tyrkere, som vil genoptage deres sager," siger den 49-årige Battal Polat, der håber, at dommen bliver et vendepunkt for familien

Battal Polat med datteren uden for hjemmet i Farum. De håber, at moderen kan komme til Danmark, efter at EU-Domstolen for to uger siden afsagde dom i en dansk sag om tyrkiske familiesammenføringer.
Battal Polat med datteren uden for hjemmet i Farum. De håber, at moderen kan komme til Danmark, efter at EU-Domstolen for to uger siden afsagde dom i en dansk sag om tyrkiske familiesammenføringer. Foto: Leif Tuxen

Et lettelsens suk efterfulgt af glæde og håbet om en lykkeligere fremtid strøg gennem familien Polats lille lejlighed i Farum Midtpunkt, da EU-Domstolen for to uger siden afsagde dom i en dansk sag om tyrkiske familiesammenføringer.

Det var ulovligt, at danske myndigheder i 2010 brugte tilknytningskravet til at afvise en herboende tyrkisk mands ret til at få sin kone til Danmark, lød det fra EU-Domstolen. En dom, som kan ende med, at op mod 8000 sager om familiesammenføring skal gå om.

Heriblandt sagen om 49- årige Battal Polat, der bor i Farum Midtpunkt med sine to døtre på 9 og 21 år. Han har i årevis kæmpet for at få sin tyrkiske hustru til Danmark. Indtil videre forgæves.

”Tilknytning, tilknytning, tilknytning, siger de. Min kones niårige datter, hendes kød og blod, som hun selv har født, er her i Danmark. Jeg, hendes mand, er her. Hvad mere kræver de? Kan man være knyttet til vigtigere ting end sin mand og sine børn?”, spørger Battal Polat retorisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han og hustruen, Havva, har været i tovtrækkeri med Udlændingestyrelsen, siden de første gang søgte om ægtefællesammenføring i 2016. Et ønske, der blev afvist af myndigheder på grund af tilknytningskravet. Havva, som er fra byen Konya 3000 kilometer sydøst for Farum, har tættere tilknytning til Tyrkiet end Danmark, lød afgørelsen dengang.

Dommen har været undervejs i månedsvis, og ifølge Battal Polat har afgørelsen bredt sig som en steppebrand i det tyrkiske minoritetsmiljø. Også i Farum Midtpunkt, et velfærdspolitisk prestigebyggeri fra 1970’erne med over 1000 almene boliger, hvor der er masser af tyrkisk-klingende navne på postkasserne i de mange opgange.

”Tyrkere i Danmark er glade for dommen. Siden 2002 har rigtig mange haft svært ved at få deres kone til Danmark, og familier har ikke kunnet leve og bo sammen på grund af tilknytningskravet. Alene her i Farum kender jeg 15-20 ægtepar, måske endda flere, som nu vil have deres sager genoptaget,” fortæller Battal Polat.

Selv nærer han forhåbninger om, at tiden, hvor Havva Polat skal leve adskilt fra sin ægtemand og børn, er forbi om et halvt års tid.

”Vi var alle meget glade, da dommen kom. Jeg ringede til min advokat, og han er i fuld gang med at få sagen genoptaget. Vi tror på, at myndighederne ændrer afgørelsen,” siger Battal Polat.

Især deres niårige datter Asude, der har taget plads ved sin far i familiens brune velourbeklædte sofa, har været påvirket af forældrenes sag. For tiden har hun sommerferie fra den lokale folkeskole i Farum, men skal snart begynde i 2. klasse. Uvisheden om moderens fremtid går ud over skolegangen og hverdagen for Asude, der først blev familiesammenført med Battal i 2017 og derfor har tilbragt størstedelen af sin barndom hos moderen i Tyrkiet. Da Kristeligt Dag-blad spørger til Asudes tanker, beder hun sin far om at forklare sig på hendes vegne.

”Når vi snakker om hendes mors situation, begynder hun at græde. Hun ønsker kun, at hun får opholdstilladelse og kan være i Danmark,” siger Battal og aer sin datter på ryggen.

Familien Polats historie minder til forveksling om det ægtepar, hvis sag tidligere på måneden endte under EU-Domstolens hammer.

Battal og Havva Polat blev gift i Tyrkiet og fik to børn, inden Battal i 2000 satte kurs mod Danmark som gæstearbejder. Efter nogle småjobs med rengøring begyndte han at arbejde på et pizzeria og har i dag sin egen pizzaforretning i Frederikssund.

Trods den fysiske afstand i ægteskabet er datteren Asude undervejs kommet til, og i dag har alle parrets tre børn – to døtre og en søn – fået opholdstilladelse i Danmark. Børnenes ophold i Danmark har ikke påvirket Havva Po-lats sag, og i 2017 stadfæstede Udlændingenævnet en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, der gav hende afslag på ægtefællesammenføring.

”Vi kan tale i telefonen, men det er ikke som at tale ansigt til ansigt. Og det er dyrt at rejse frem og tilbage til Tyrkiet. Mit liv er her, og derfor skal mine børn og min kone også være her. Alt andet er uretfærdigt. Hvis danskere oplevede det samme, når de flyttede til udlandet, ville de ikke acceptere det, som vi er blevet udsat for,” siger Battal Polat.

Siden 2002 har over 16.000 ægtepar fået afslag på ægtefællesammenføring på grund af tilknytningskravet, der i 2018 blev erstattet af det nye integrationskrav. Op imod 8000 af disse sager omhandler tyrkiske par ifølge advokat Thomas Ryhl, der sammen med sin hustru har ført den principielle sag om et tyrkisk pars ret til familiesammenføring i Østre Landsret og ved EU-Domstolen.

Det helt store spørgsmål er nu, om de mange tyrkere ligesom familien Polat ønsker at få deres sag genoptaget.

Mange af afslagene kom i 2000’erne, og familier kan siden have slået sig ned i Sverige, Tyskland eller andre EU-lande med mere lempelige regler. Andre kan være vendt hjem til Tyrkiet, ligesom der kan have været skilsmisser eller dødsfald undervejs.

”Jeg tror, at der er mange hundrede familier, som vil prøve igen,” siger Battal Polat.

Det har fået et bredt flertal i Folketinget til at grue for følgerne af EU-Domstolens kendelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kan sagerne i værste tilfælde være ”en vejsidebombe” under dansk udlændingepolitik. Kort efter EU-Domstolens afgørelse blev ministeren kaldt i samråd om sagen og udtalte i et skriftligt citat, at han ”er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os”.

I lejligheden i Farum Midtpunkt mener Battal Polat, at den slags bombesnak er stærkt overdrevet.

”Det er Danmark, der har gjort noget forkert og behandlet mennesker uretfærdigt. Det er ikke en bombe, men en rettighed, som vi gør krav på.”

”De danske politikere skal ikke være bange for tyrkere. Danmark har brug for arbejdskraft, og tyrkere ønsker at arbejde, når de kommer hertil. Se på os. Min voksne søn og jeg tjener penge og forsørger os selv, og min ældste datter er ved at uddanne sig til sosu-medhjælper i Hillerød. Når hun ikke går i skole, arbejder hun på et plejehjem,” siger Battal Polat.

Hans hustru er 40 år, taler ikke dansk og tager ikke arbejdserfaring med sig fra Tyrkiet, hvis hun får ret til ægtefællesammenføring.

Kan du forstå, hvis politikere er bekymret for, om tyrkiske kvinder og mænd, der bliver ægtefællesammenført, overhovedet kommer ud på arbejdsmarkedet?

”Jeg forstår godt bekymringen. Men min kone kan godt tage et arbejde, hvis hun får lært dansk. Hun bliver ikke direktør, men det kan være rengøringsarbejde eller måske på en fabrik. Hun skal ikke være afhængig af mig, hun skal have et job og tjene penge,” siger han.