Prøv avisen

Bedsteforældre nægtes samvær med anbragte børnebørn

Kommunerne blæser ofte på, at anbragte børn har ret til samvær eller kontakt med familiemedlemmer ud over forældrene. I mange tilfælde nægtes barnet samvær med deres bedsteforældre (Modelfoto)

Kommuner fratager ofte bedsteforældre samvær med anbragte børnebørn uden undersøgelse eller saglige begrundelser, lyder det fra Aktive Bedsteforældre. EL vil have svar fra ministeren.

Anbragte børn har ret til samvær eller kontakt med familiemedlemmer ud over forældrene, men det blæser kommunerne på og nægter i mange tilfælde barnet samvær med deres bedsteforældre.

Det mener Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre, der oplever, at 90 procent af alle henvendelser til foreningen drejer sig om denne problematik.

LÆS OGSÅ: Anbragte børn mødes med mindre fysisk magt

"Hvis man afskærer børn fra samvær med deres netværk, påfører man i forvejen udsatte børn et følelsesmæssigt tab. Afgørelserne i kommunerne træffes ofte uden forudgående undersøgelser eller saglige begrundelser - i nogle tilfælde endda selvom barnet har været slægtsanbragt," siger Grethe Laurberg, formand for Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre, til Altinget.dk.Det blev indskrevet i loven i forbindelse med Barnets Reform fra 2009, at anbragte børn har ret til samvær med deres netværk ud over forældrene.

Ifølge Grethe Laurberg har kommunernes "lovbrud" ingen konsekvenser.

"Dermed er børnene og deres netværk reelt retsløse," siger hun.

Foreningen ønsker derfor, at plejefamilier får partsstatus, at anbragte børns netværk kan søge om samvær via domstolene, eller at børnenes netværk får klagemulighed i spørgsmål om samvær.

Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre får årligt mellem 60 og 100 henvendelser.

Lad forældremyndigheden følge barnet
Grethe Laurberg anerkender, at der kan være særlige udfordringer med slægtsanbringelser. Ifølge Grethe Laurberg sker det ofte, at børn, der er i familiepleje hos bedsteforældrene, bliver fjernet, fordi forældrene stiller sig på bagbenene.
"Forældrene bliver ofte misundelige på f.eks. bedsteforældrene og kræver barnet fjernet. Men det er ubegribeligt, at forældre, der beviseligt ikke har kunnet varetage deres egne børn, stadig kan få lov til at skalte og valte med deres barns liv. Jeg begriber det ikke," siger hun.
Derfor ønsker hun blandt andet, at forældremyndigheden ligesom i USA skal følge barnet - dvs. at forældremyndigheden ligger hos den familie, hvor barnet er i pleje.
Enhedslistens Pernille Skipper er foruroliget over, at afgørelser om samvær bliver truffet uden undersøgelser.
"Hvis afgørelsen bliver truffet efter automatafgørelser, skal vi have kigget på problemet. Jeg vil derfor have socialministeren til at forklare, hvad der foregår på det her område," siger hun og fortsætter:
"Børn har godt af at være netværksanbragt og holde kontakten til bedsteforældrene. Udgangspunktet er, at man skal forsøge at holde barnet i en normaltilværelse, og det vil ofte indebære at bevare kontakten til velfungerende bedsteforældre."
Genkender ikke problemet
Niels Christian Barkholt, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, mener ikke umiddelbart, at kommuner nægter bedsteforældre samvær med deres anbragte børnebørn.
"Jeg kender til socialrådgivernes dilemmaer i disse beslutninger. Men der er situationer, hvor man af forskellige grunde vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt med samvær med f.eks. bedsteforældre ud fra det anbragte barns bedste," siger han og fortsætter:
"Men det er altid god etik at give en begrundelse for, hvorfor samværet ikke kan godkendes, selvom bedsteforældre ikke er part i sagen og derved ikke har krav på en afgørelse"
Foreningen for Aktive Bedsteforældre mener, at det manglende samvær med bedsteforældre skyldes mistillid til bedsteforældrene fra socialrådgivernes side.
"Socialrådgivere forventer ofte, at vi (bedsteforældrene, red.) ikke kan tage os af børnebørnene. De forestiller sig, at vi ikke har taget os ordentlig af vores børn, når de som forældre ikke har taget sig ordentlig af deres egne børn. Men det er jo ikke et sagligt argument," lyder det fra Grethe Laurberg.
Men det billede kan Niels Christian Barkholt ikke genkende.
"Bedsteforældre kan sagtens være en god støtte for både børn og børnebørn. Der må ikke være nogen automatik i den betragtning. Socialrådgiverne kigger på de samlede ressourcer i familien i forhold til, hvad barnet har brug for og kan profitere af i henhold til lov om social service paragraft 71," siger han. KL: Barnets tarv først
I Kommunernes Landsforening lægger man vægt på, at en afgørelse om samvær træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste.
"Det er afgørende, at der tages hensyn til, at barnet ikke skal opleve samvær og kontakt i de situationer, hvor det er skadeligt for barnet. Udgangspunktet er derfor, at det er børnene, der har ret til samvær og ikke bedsteforældre," siger Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, i en skriftlig kommentar.
Ifølge hende er det centralt at slå fast, at børnenes tarv altid kommer før bedsteforældrenes behov.
"Tankerne i Barnets Reform er, at barnet har et netværk, som skal bibeholdes, blandt andet i familien og blandt vennerne. Derfor kan et barn ikke anbringes, uden at der er lavet en forudgående undersøgelse af barnets situation, herunder barnets familieforhold, fritidsforhold og venner," siger Jane Findahl.

Landsforeningen for Aktive Bedsteforældre har foretræde for Folketingets Socialudvalg den 10. januar, hvor de skal fremlægge deres kritikpunkter.