Prøv avisen

Forskere: Franske erfaringer med burkaforbud kan ikke overføres til Danmark

Niqabklædte kvinder fotograferet under det danske kronprinsepars besøg i Saudi-Arabien sidste år. Debatten om tilsløring af ansigtet vækker debat i flere lande i Vesteuropa. Frankrig indførte forbud mod burka og niqab i 2011, og i øjeblikket diskuterer danske politikere, om Danmark skal indføre et lignende forbud. – Foto: Niels Hougaard/ritzau

I seks år har Frankrig haft et burkaforbud i stil med det, der nu overvejes i Danmark. Forbuddet har formentligt begrænset brugen af burka, men erfaringerne kan ikke direkte overføres til Danmark, vurderer forskere

Venstres folketingsgruppe ventes i dag at tage stilling til, om partiet vil støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, der skal forbyde kvinder i Danmark at bære burka og niqab i det offentlige rum. Den politiske diskussion om muslimske klædedrager har sat gang i debatten om konsekvenserne af et forbud. For vil en lov, der forbyder at tildække ansigtet, betyde, at kvinderne lægger sløret? Eller vil konsekvensen tværtimod blive, at flere muslimske kvinder vælger at beholde tilsløringen og oven i købet vælger at gøre det i protest.

Frankrig var det første europæiske land, der forbød burka og niqab i 2011. Ifølge Jørn Boisen, ekspert i franske forhold og institutleder for romanske fag ved Københavns Universitet, har den franske lovgivning betydet, at antallet af kvinder, der bærer burka og niqab, er på et stabilt og lavt niveau. Jørn Boisen henviser til en undersøgelse af den franske politolog Gilles Kepel. Den har påvist, at flere franske kvinder bærer tørklæde på grund af den tiltagende islamisering af de franske forstæder de seneste 15 år. Til gengæld tyder hans studier på, at antallet af kvinder, der bærer burka eller niqab, har været relativt stabilt, siden det franske forbud blev indført for seks år siden. Der bliver hvert år udskrevet mellem 130 og 160 bøder til kvinder, der overtræder burkaforbuddet, og en del af bøderne udskrives til gengangere.

”Forbuddet har været en succes, hvis man altså mener, at kvinder ikke skal gå klædt i burka,” siger Jørn Boisen.

Han peger på, at den franske debat for og imod et burkaforbud stort set er forstummet efter 2011.

”Der er nogle stærke røster mod forbuddet som for eksempel sociologen Agnès de Féo, der har betegnet loven som et uhyre, som skaber terrorister. Men ellers er det ikke længere et stort politisk emne i Frankrig,” siger Jørn Boisen.

Han understreger, at det ikke kun er i det kristne Europa, at burka og niqab vækker debat. Marokko har indført et forbud, og også i Tunesien diskuteres et forbud for at lægge en dæmper på den yderligtgående salafistiske gren af islam. Jørn Boisen henviser til, at meningsmålinger i de forskellige europæiske lande viser, at omkring 60 procent støtter et forbud mod tilsløring af ansigtet, mens omkring en femtedel mener, at det er op til kvinderne selv, om de vil tildække ansigtet.

Lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet, Birgitte Schepelern Johansen, var en af forfatterne til den såkaldte danske burkarapport fra 2009. Den viste, at der på det tidspunkt var cirka 100-200 kvinder i Danmark, som tilslørede deres ansigt. Birgitte Schepelern Johansen mener, at det er meget usikkert, hvad effekten af et forbud vil være. Hun peger på, at et forbud formentlig vil få nogen til at opgive at bære slør, mens andre sandsynligvis vil beholde sløret og måske oven i købet vil vælge at tage det på i protest.

”Vi har et behov for at opdatere vores viden om årsagerne til, at nogle muslimske kvinder går med slør for ansigtet og dermed også få en bedre forståelse af de mulige konsekvenser af et forbud,” lyder det fra Birgitte Schepelern Johansen, som også peger på, at de franske erfaringer ikke nødvendigvis kan overføres til Danmark.

”Vi ved jo af gode grunde ikke noget om konsekvenserne af et forbud i Danmark, før det er blevet indført, og der derefter er forsket grundigt i effekterne både på kort og på lang sigt. Der kan være andre væsentlige effekter end selve antallet af kvinder, der tilslører ansigtet. Et forbud kan sende et signal, som bliver opfanget og fortolket af mange andre i samfundet, både muslimer og ikke-muslimer,” skriver Birgitte Schepelern Johansen i en mail.

Jurastuderende og debattør Tarek Hussein, der er troende muslim, fremhæver, at et forbud har meget ringe betydning for danske muslimer i hverdagen, fordi burka og niqab primært bæres af en lille sekt af salafister, som måske omfatter 200 kvinder, hvoraf en del er konvertitter.

”De færreste muslimer kender nogen, der går med burka eller niqab. Når det er sagt, så er der mange, mig selv inklusive, som læser forslaget ind i en større fortælling, der går ud på at lægge pres på islam og muslimer generelt. Burka og niqab er en dårlig idé i Danmark i 2017, men det er virkelig et lille fænomen. Jeg er helt indforstået med, at kvinder, der tilslører ansigtet, skal trækkes i social ydelse, fordi de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men det må være kvindernes frie valg, hvordan de går klædt,” siger Tarek Hussein.