Bekymrede hjerner, en skilsmisse og en jomfrufødsel: Her er årets 10 mest læste artikler

Året går på hæld, og de 12 måneder, vi snart har tilbagelagt, viser, at Kristeligt Dagblads læsere igen i år har været optaget af store og små eksistentielle spørgsmål. Her er årets mest læste artikler på k.dk

Et boguddrag fra Peter Lund Madsen, historien om biskop i Helsingør Stift Peter Birchs skilsmisse samt en kvinde, der tog sagen i egen hånd, er blandt årets allermest læste artikler på k.dk.
Et boguddrag fra Peter Lund Madsen, historien om biskop i Helsingør Stift Peter Birchs skilsmisse samt en kvinde, der tog sagen i egen hånd, er blandt årets allermest læste artikler på k.dk. . Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix, Pelle Rink/Ritzau Scanpix og Johanne Teglgård Olsen/Kristeligt Dagblad. Grafisk bearbejdning: Michael Særkjær.

1. Peter Lund Madsen: Vi har brug for folk med bekymrede hjerner, der forestiller sig det værste

Foto: Leif Tuxen

"Min tendens til bekymring og angst er medfødt. Min hjerne er skabt til at være bekymret. Det er sådan, det skal være. Menneskehedens overlevelse afhænger af, at der fødes mennesker med nervøse hjerner. Hvis alle blev født ubekymrede, uden nogen form for frygt og bæven, ville det hurtigt ende helt, helt galt."

Sådan skriver hjerneforsker Peter Lund Madsen i sin bog ”Når børn og unge får angst”, der udkom i foråret. Uddraget fra bogen er det allermest læste på k.dk i 2021. Ifølge anmelder Damian Arguimbau er værket "en saglig, oplysende og interessant bog om et vigtigt emne; ikke uden et vist bid og relevant samfundskritik, men også fuld af håb." Hvorfor netop dette boguddrag blev det mest læste, kan måske hænge sammen med, at Peter Lund Madsen formår at forklare, hvorfor så mange rammes af angst i disse år. I denne Liv & Sjæl-artikel, der udkom i forbindelse med bogen, forklares det blandt andet, at "angsten måske har været der altid, men at vi er blevet mere opmærksomme på den".

Kristeligt Dagblad udgav i efteråret en serie om samme emne. Du kan læse alle artikler i serien "Angsten i os" her.

2. Læser til brevkassen: Mine børn har for mange børn. Og børnebørn er ikke altid lykken

Foto: Lennon Cheng/Unsplash

"Jeg har lyst til at bidrage med et synspunkt, der er meget lidt comme il faut, fordi jeg mener, at mine tre børn har for mange børn. Jeg fik mine børn, da jeg var i 30’erne. De kom bare, og nu står der 10 børnebørn under 10 år i kulissen."

Sådan skriver en læser, Henriette, til brevkassen. Det antageligt tabubelagte synspunkt gjorde, at artiklen på få dage blev læst i ét væk. Men Henriette var ikke alene om at finde børnebørn besværlige fra tid til anden. For hun flankeres af Elsebeth, der i selvsamme brevkasse-artikel skriver således: 

"Jeg har et barnebarn og har været pjattet som en nyforelsket, da det kom. Det har også siden kostet mig utallige søvnløse nætter. Barnebarnet har virket som fremkaldervæske på underliggende konflikter i dynamikken mellem de to modsætninger, der mødes i dette nye lille menneske. Det har indirekte stillet mig store spørgsmål om min rolle som mor, post festum, og nu som bedstemor."

3. Far-vitser er en vigtig del af børns dannelse

”Mit kærlighedsliv er i en forfærdelig tilstand. Sidste gang jeg var oppe i en kvinde var, da jeg besøgte Frihedsgudinden!”

Den særlige form for vittighed, der rummer et plat ordspil og intet andet, er selve essensen af en far-vits. Et andet særkende ved farhumoren er, at intet er for usjovt til at blive fortalt, og at enhver vits kan gentages i én uendelighed.

Og måske var det netop dårlige far-vitser, der kunne få os til at smile, vi havde brug for i begyndelsen af april 2021. Ugen op til artiklens udgivelse bød nemlig på et havareret containerskib i Suez-kanalen, indførelsen af det første coronapas herhjemme samt en højspændt debat om børn i syriske fangelejre. 

Som nogle fædre ynder at sige: "Nogle tar' det tungt. Andre tar'te'letter."

4. Præst og menighedsrådsmedlemmer: Hvorfor er biskoppens skilsmisse og nye forhold en offentlig hemmelighed?

Foto: Johanne Teglgård Olsen

Det vakte mange følelser og megen debat, da det kom frem, at Peter Birch lod sig skille fra sin kone umiddelbart efter, at han havde tiltrådt sin nye post som biskop i Helsingør Stift.

I avisen blev han kritiseret for at holde skilsmissen hemmelig. Det virkede fordækt, at han - og Kristeligt Dagblad - ikke fortalte om skilsmissen, da valgkampen var i gang, mente en præst og en menighedsrådsformand.

Andre undrede sig over, hvad vi overhovedet skulle bruge detaljer om biskoppens privatliv til. En valgmenighedspræst skrev i debatindlæg følgende: "Jeg håber da så sandelig, at de, der har stemt på Peter Birch, har gjort det på baggrund af en kombination af hans faglige og personlige kvalifikationer og ikke ud fra, hvordan hans private forhold aktuelt ser ud."

5. Uffe Ellemann-Jensen: Da min kone blev syg, blev jeg virkelig bange

Foto: Leif Tuxen

”Jeg er et omvandrende eksempel på lægekunstens fremdrift.”

Sådan sagde Uffe Ellemann-Jensen i slutningen af marts, da Kristeligt Dagblad besøgte ham. I interviewet fortæller den tidligere udenrigsminister for Venstre om sit eget og sin kones helbred. Han selv døjer med en hjertesygdom, sukkersyge og cancer, der viser sig i tide og utide. 

Chokket var imidlertid størst, da hans kone måtte indlægges i tre uger på Herlev Hospital. Juleaften sad han ved hendes seng på hospitalet, og de fulgte Kathrine Lilleørs julegudstjeneste fra Sankt Pauls Kirke i København på nettet.

6. 35-årige Pernille blev mor som jomfru: ”Min jomfrufødsel er mit livs mirakel”

Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Pernille Tove Boldemann gav sin døende morfar et løfte om at føre slægten videre. Og da hun blev træt af at vente på drømmemanden, tog hun en drastisk beslutning. Hun behøvede ikke en mand for at indfri sin morfars sidste ønske.

Det hører også med til historien, at den dengang 35 årige Pernille aldrig havde været i seng med nogen. Så da hun indvilliger i et inseminationsforsøg på Rigshospitalets Fertilitetsklinik - og bliver gravid i første hug - er hun faktisk jomfru. 

I sin graviditetsdagbog dedikerer Pernille er et par linjer til sin morfar.

”Tak fordi du var der, da ingen andre gad mig, du gav mig drømmene og en fremtid. Gid du kunne være her til at opleve denne tilblivelse. Tak for alt du har givet mig her i livet, Morfar. Til din ære vil jeg opfylde vores drømme, som lovet.”

7. Henrik Gade Jensen: Mette Frederiksen er den bedste garant for Danmark som nationalstat

Foto: Begge fotos: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Henrik Gade Jensen, der er forfatter og sognepræst i Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Pastorat på Lolland, mener i dette debatinterview fra april, at det "borgerlige kollaps" skyldes en cocktail af manglende ansvarstagen i blå blok, et stærkt socialdemokrati - som har fundet tilbage til sine rødder - og endelig de borgerlige politikeres leflen for en venstredrejet tidsånd.

Henrik Gade Jensen formulerer det med egne ord således: 

”Den omsiggribende politiske korrekthed, som har fået ekstra vind i sejlene med identitetspolitikken, har indskrænket manøvrerummet i den politiske debat. Der skal næsten ingenting til at blive kaldt for nationalistisk, racistisk, stokkonservativ eller det, der er værre. Samlet set er der tale om en markant venstrehegemonisk tendens, som præger stort set alle samfundsinstitutioner, fra universiteter til skoler, organisationer, kirken og medierne (...). Det har gjort det sværere for borgerligheden at markere sig. 

8. Ronnie og Sabina nægter at navngive deres datter. Nu er de idømt fængsel

Foto: Privatfotos

I årtier har det givet anledning til debat, at det er folkekirken, som står for personregistrering i Danmark. I slutningen af januar blussede diskussionen op igen. For Ronnie Hansen og Sabina Pultz vil ikke navngive deres datter, som uofficielt hedder Ingrid 

Parret blev idømt en månedlig bøde på 2000 kroner hver, så længe Ingrids navn ikke officielt er registreret, og otte dages betinget fængsel.

I kølvandet på sagen så borgerforslaget "Adskillelse af personregistrering og Folkekirken" også dagens lys. Det nåede dog aldrig de nødvendige 50.000 stemmer for at blive taget op i Folketinget.

9. Teologistuderende: Ghita Nørby er symptom på samfundets ophøjelse af idealet om autenticitet

Foto: Liselotte Sabroe og Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

To år efter Iben Maria Zeuthens nærmest historiske interview med Ghita Nørby, der gik helt i kage, var det journalist Simi Jans tur til at opleve, hvordan Ghita Nørby kan være i en interview-situation.

Simi Jan fik blandt andet at vide, at hun stillede "idiotiske spørgsmål", og debatten tog herefter fart. Nogle forsvarede Ghita, mens andre var på Simi Jans hold. 

Teologistuderende Jacob Munk, som har skrevet årets 9. mest læste artikel - et debatindlæg - er utvetydigt på Simi Jans side. Tilbage i juli skrev han: "Hvis jeg ønskede en dyb og autentisk samtale i medierne, ville jeg hver dag gå til dem (Zeuthen og Jan, red.) frem for Ghita."

10. Julie håbede til det sidste, at hun ville overleve

Foto: Privatfoto

Vi er nået til vejs ende. Det er Julie Zinckernagels liv desværre også. 

I denne digitale fortælling mødte Kristeligt Dagblad Julie tre uger inden, hun gik bort. Hun var ukuelig til det sidste og besad en sjælden optimisme, som var helt utrolig smuk - set i lyset af, at hun vidste, at hun skulle dø. 

Det her er historien om den dengang 34-årige Julies barndom, opvækst, den årelange og seje kamp mod livstruende livmoderhalskræft - og endelig hendes død og begravelse.