Alternativet bragede for snart to år siden ind i Folketinget som Danmarks gladeste parti.
I dag indleder partiet sit landsmøde i Odense. Dagsordenen byder nok en gang på gruppekram og mindfulness, men den alternativistiske samfundsanalyse synes for tiden halvbedrøvet. Læser man Uffe Elbæks debatindlæg fra det seneste år, byder de på rigelig bekymring over fremgangen for ”nationalistiske bevægelser” i Europa og ærgrelse over et centrum-venstre, der retter ind derefter. Ja, i marts skrev han i Politiken om sin ”vedvarende paralysering over den politiske situation i Danmark”.
Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, forsikrer, at partiglæden ikke er forsvundet. ”Men det er en alvorlig situation”, mener han. Også i Danmark. Partiet har med regnskabssproglig inspiration talt for at sikre overskud på både den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje. Men i dag, halvvejs i valgperioden, er tallene røde snarere end sorte.
”Økonomien går godt i Danmark, men den økonomiske bundlinje er, som vi siger, kun et middel til at sikre de to andre bundlinjer. Og den sociale bundlinje har det ikke godt. Vi har ikke kun svækket den betydeligt med fattigdomsydelserne, men også socialt-kulturelt i forhold til, hvordan vi behandler minoriteter her i landet. Og den miljømæssige bundlinje har det helt forfærdeligt. Vi fører en politik, der går den gale vej,” siger Rasmus Nordqvist.
Minoriteterne, han taler om, er især flygtninge og indvandrere. Rasmus Nordqvist hæfter sig ved Europarådets nylige kritik af dansk udlændingepolitik.
”Vi har en ret forfærdelig og usaglig debat om indvandring, som er ærgerlig, fordi vi ikke diskuterer de reelle ting. Vi slår på, at andre lande som Rusland og Tyrkiet skal tage Europarådet alvorligt, men når vi selv får en sådan kritik, ryster vi på hovedet,” siger Rasmus Nordqvist, der ønsker en mere ”humanistisk politik”.
”Et minimum er da, at vi lever op til menneskerettigheder og konventioner,” siger han og forsikrer, at Alternativet ikke modererer sine krav på udlændingeområdet efter Socialdemokratiets strammere kurs. Partiet vil af med ”de her underlige familiesammenføringsregler, som går ud over børn”, og Rasmus Nordqvist vil gøre op med den ”populistiske dagsorden”, som spiller på, at ”de svageste grupper er imod hinanden”.
Men Rasmus Nordqvist kan ikke løbe fra, at rigtig mange danskere er bekymrede for indvandringens konsekvenser. Så hvad vil Alternativet gøre med de problemer, som har fulgt med indvandringen?
”I stedet for at give massive skattelettelser, som gavner de få, så kunne vi faktisk investere dem i et fællesskab, der fik alle folk med. Så tror jeg på, at vi i Danmark er i stand til at lave en succesfuld integration,” siger han.
Men hvad er det gode svar på de kulturelle udfordringer?
”Når jeg taler om investeringer i fællesskabet, handler det ikke kun om fattigdom, men også om investeringer i samfundet. Vi har et stærkt civilsamfund med stærke fællesskaber. Vi er jo dygtige til at skabe de her fællesskaber i Danmark, og det handler om, hvordan vi mødes på tværs af sociale skel i fodboldklubben eller på biblioteket.”
I denne uge udkom socialdemokraten Kaare Dybvads bog ”De lærdes tyranni”. I bogen fik den såkaldt ”kreative klasse” – Alternativet medregnet – med krabasken for at svigte ”det folkelige Danmark”, blandt andet bestående af faglærte og ufaglærte danskere bosat uden for de store byer.
Hvad er det for svar, I har på de menneskers bekymringer?
”At vi tager fremtidens arbejdsmarked rigtig alvorligt. Hele spørgsmålet om robotter,” siger Rasmus Nordqvist, hvis parti blandt andet har talt for borgerløn og kortere arbejdsuger.
Han mener desuden, at Alternativets folkeskolepolitik netop går imod et ensidigt ”fokus på boglige fag”.
”Man har målrettet hele vores uddannelsessystem efter universiteterne. Vi bliver nødt til at tænke væk fra den lysende tankegang om, at alle skal være akademikere.”