Prøv avisen

”Retorisk glidebane”: Sprogbrug i coronadebat vækker bekymring

Ved at man sprogligt ofte nævner coronadød i sammenhæng med "underliggende sygdom", risikerer man at marginalisere både smittede og selve virussen, advarer blandt andre formanden for Det Etiske Råd. Genrebillede. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dødsfald med corona hænger typisk sammen med ”underliggende sygdom”. Men når sætningen gentages som et mantra, kan det være en både retorisk og etisk glidebane, hvor man marginaliserer de smittede og bagatelliserer selve coronavirussen, advarer blandt andre formanden for Det Etiske Råd

Når et menneske dør ”med corona”, er det et udtryk, som stammer fra statistikere og læger. Præcis som det er tilfældet med formuleringen, at den afdøde i forvejen havde ”en underliggende sygdom”.

Begge vendinger dækker over den statistiske sandhed, at corona ofte er dråben, der får bægeret til at flyde over hos i forvejen svækkede personer. Ifølge Statens Serum Institut har 82 procent af de personer, der er døde med covid-19, haft en underliggende sygdom.

Men det kan godt blive en glidebane, når formuleringer som ”en underliggende sygdom’” nærmest bliver en fast vending, når et dødsfald skal forklares, uden at man kender de nærmere omstændigheder. For både raske og unge mennesker kan dø af virussen, det er bare ikke så tit og heller ikke så rart at tænke på. Og netop det forhold kan forklare, at vendingen ”en underliggende sydom” er så udbredt i beskrivelsen af coronavirussens dødelighed.

Men etisk set kan det være problematisk, mener formand for Det Etiske Råd Anne-Marie Axø Gerdes, der også er professor og klinikchef på Rigshospitalet.

”Der er en etisk balance. Man skal være opmærksom på retorikken, så den ikke får en klang af, at det er nogle marginaliserede grupper, der rammes af covid-19. Vi skal værne om ikke at misbruge sproget på en måde, så det lyder som om, der ligger noget selvforskyldt i det,” siger hun, som også af den grund efterlyser mere detaljerede data fra Statens Serum Institut:

”Jeg ved godt, at der skal stå respekt om privatlivet og ikke må oplyses så meget, at en person kan identificeres. Men man kan også lave så vandtætte skotter, at det kan have en uheldig virkning på befolkningens opfattelse af denne krise. For hvordan defineres underliggende sygdom – og er de fleste af os egentlig ikke disponeret for et eller andet? Jeg kunne godt tænke mig en mere præcis formulering end ’en underliggende sygdom’.”

Fænomenet kan bedst beskrives som en retorisk glidebane, mener rådgivende retoriker og direktør i Rhetor, Jesper Troels Jensen,

”Begreber undergår jo forandringer. Derfor kan udtryk, selvom de er sagt i en bestemt lægevidenskabelig sammenhæng, gå hen og få en anden tone, når de kommer bredere ud. Man kalder det en retorisk glidebane,” siger Jesper Troels Jensen.

Han påpeger, at den hyppige brug af udtrykket ”underliggende sygdom” kan give fornemmelsen af, at den afdøde alligevel var svagelig og måske endda selv bærer lidt af skylden for sit vaklende helbred.

”Det er en måde at bagatellisere sygdommen på, en måde at sige til hinanden, at det var jo nok sket alligevel. Men som Grundtvig siger, så skaber ordet det, det nævner. Så man skal da ikke være blind for, at de formuleringer er med til at skabe et bestemt billede,” siger han.

Forstander for Rønshoved Højskole i Sønderjylland, Thue Kjærhus, har også gjort sig tanker om etikken i coronakrisen. Han synes, regeringen har gjort det godt, men fornemmer en stigende kassetænkning og bagatellisering af virus.

”Diskursen er ikke, at vi skal redde så og så mange mennesker, men at vi skal redde sundhedssektoren. Og nu, hvor det viser sig, at der er kapacitet nok, er holdningen skredet over i, at vi må lære at leve med virus. For mig at se er det enormt kynisk, ja gudløst,” siger Thue Kjærhus og uddyber:

”Man glemmer, at det enkelte menneske er ukrænkeligt og ikke punkter i et regneark. Faktisk undrer det mig, at det i forbindelse med hver eneste coronadødsfald skal nævnes, hvad der ellers kan have ligget bag. Jeg kan måske godt forstå det ud fra statistikken, men jeg synes, det er usmageligt. Og det er en vigtig debat at rejse.”

Professor Thomas Benfield, forsker i infektionssygdomme ved Hvidovre Hospital, er en af de læger, der gerne bruger udtrykket ”underliggende sygdom”, når det har spillet ind i forbindelse med coronadødsfald.

”Det er jo et faktum, og lige nu, hvor der har været så meget panik, er det også et forsøg på at berolige flertallet. Men jeg kan godt se, at der er en bagside af medaljen, når man fremhæver én gruppe, nemlig dem med underliggende sygdomme. Også fordi, at hovedparten af dem vil klare sig ganske fint. Der er bare en slagside over imod, at de, der ikke klarer sygdommen, er forskellige fra gennemsnittet,” siger han.

Du er ikke ked af at skubbe til den slagside retorisk?

”Nej, for det er et faktum. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er nogens egen skyld. Ingen har bedt om at få coronavirus.”