Først var det voksne med ubærlige og uhelbredelige lidelser. Så fik flere demente, deprimerede og livstrætte muligheden og siden også børn i alle aldre.
Reglerne for dødshjælp i Belgien rykker sig konstant, og antallet af belgiere, som årligt ønsker og får hjælp til at dø, stiger støt.
I dag vurderer man, at Belgien har en af de mest liberale dødshjælpslove i verden, hvilket skyldes et mantra, som blandt andet læge og formand for den belgiske organisation Recht op Waardig Sterven - Retten til en værdig død - Marc Van Hoey bruger:
”I Belgien bestemmer patienten, hvornår en lidelse er for ubærlig at leve med.”
Dette har blandt andet betydet, at der gennem tiden er givet aktiv dødshjælp i tilfælde, som har skabt en del opmærksomhed i verdenspressen. I januar 2013 fik to 45-årige døve tvillingebrødre eksempelvis aktiv dødshjælp, da de snart begge ville miste synet og derfor ikke ønskede at leve længere. I oktober samme år fik den transkønnede Nathan Verhelst på 44 år hjælp til at dø efter en kønsskifteoperation, som ikke gav det ønskede resultat, og sidste sommer fik en 24-årig kvinde dødshjælp grundet en længerevarende depression og et ønske om at dø.
I Belgien startede debatten om aktiv dødshjælp i 1980'erne og voksede sig større og mere intens i løbet af 1990'erne, hvor en undersøgelse blandt andet viste, at mange læger i den flamske del af Belgien allerede praktiserede dødshjælp.
Loven blev godkendt i maj 2002, hvorefter Belgien blev det andet land i verden, efter Holland, til at indføre aktiv dødshjælp.
I loven fra 2002 stod der, at dødshjælp var en frivillig beslutning truffet af en voksen, som var ved sine fulde fem og led af en ubærlig og uhelbredelig enten fysisk eller psykisk lidelse. Loven blev bredt ud til også at gælde demente i 2013, og i 2014 valgte Belgien som det første land i verden at give børn ret til dødshjælp.
Endnu har ingen børn benyttet sig af muligheden, men antallet af voksne, der årligt får hjælp til at dø, stiger.
Ifølge den seneste rapport på området udgjorde dødshjælp knap to procent af alle belgiske dødsfald i 2013. I alt 1807 belgiere fik dødshjælp det år, hvilket næsten er en fordobling siden 2010, hvor 953 fik hjælp til at dø. Til sammenligning fik i alt 259 belgiere aktiv dødshjælp i 2002 og 2003.
Mellem 2002 og 2013 har i alt 8776 belgiere fået aktiv dødshjælp, og heraf er flest terminale patienter eller patienter med svære kræftsygdomme.
Med tiden er andelen af patienter, der ikke i forvejen havde kort tid tilbage at leve i, dog vokset til i 2013 at udgøre 13 procent af alle tilfældene med aktiv dødshjælp. Heraf var flere på et tidligt kræftstadium, mens andre havde psykiske eller aldersrelaterede lidelser.Samtlige sager bliver efter patientens død rapporteret og vurderet af landets føderale komité for aktiv dødshjælp, som består af 16 fagpersoner, og her skal sagen godkendes af minimum to tredjedele af kommissionen.
Sidste år blev en sag for første gang ikke godkendt, og den belgiske læge Marc Van Hoey kan nu risikere at blive sigtet for mord. Han er blevet kritiseret for ikke at have foretaget en ordentlig procedure, da han i sommeren 2015 hjalp en 85-årig deprimeret kvinde med at dø.
Dette har fået flere belgiske professorer, filosoffer, psykologer og psykiatere til at kritisere muligheden for aktiv dødshjælp til sindslidende. Sagen er sendt videre til anklagemyndigheden, hvis vurdering kan få betydning for den videre praksis af aktiv dødshjælp i landet.
Interaktiv grafik: Klik på grafikens knapper og læs aktiv dødshjælp på verdensplan