Prøv avisen

Omdiskuteret belgisk sag om dødshjælp skal for menneskerettighedsdomstol

Det er en stor begivenhed, at belgisk praksis for dødshjælp nu skal prøves ved en international domstol. En dom kan føre til, at Belgien på mere effektiv vis må sikre, at landets kriterier for at yde legal dødshjælp overholdes. (Arkivfoto) Foto: Christian Lutz/Ritzau Scanpix

Domstol vil behandle strid om dødshjælp til en deprimeret kvinde. Konsekvensen kan blive, at Belgien tvinges til at stramme op på praksis for dødshjælp

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har sagt ja til at behandle en sag, der handler om en belgisk kvinde, Godelieva De Troyer, som døde ved aktiv dødshjælp i 2012. Sagen er rejst af kvindens søn, Tom Mortier.

Sagen føres ved Menneskerettighedsdomstolen af menneskerettighedsorganisationen ADF International, som oplyser i en pressemeddelelse, at domstolen har taget sagen, der har været massivt debatteret i medier i den vestlige verden de seneste år.

Det er en stor begivenhed, at belgisk praksis for dødshjælp nu skal prøves ved en international domstol, siger Theo A. Boer, professor i lægeetik ved Protestantisk Teologisk Universitet i Groningen i Holland.

”Alene det faktum, at sagen er blevet taget op på så højt niveau, signalerer, at noget ikke er hensigtsmæssigt ved dødshjælp i Belgien og for den sags skyld også Holland. Det er et meget vigtigt signal fra det internationale samfund til Belgien og Holland om, at man holder øje med, hvad der foregår hos dem, og leverer en relevant kritik.”

Godelieva De Troyer led i 20 år før sin død som 64-årig af kronisk depression, forklarer Tom Mortier om sagen til ADF International. Men sønnen var helt uforberedt, da han i april 2012 blev ringet op af en medarbejder på et hospital, som bad ham ”tage sig af det praktiske”, da hans mor var død ved aktiv dødshjælp dagen før. Tom Mortier vidste ikke, at hans mor skulle have den dødelige injek- tion. Moderens psykiater gennem mange år havde sagt nej til dødshjælp med henvisning til, at Godelieva De Troyer ikke opfyldte kriterierne i belgisk lov, blandt andet at ikke alle behandlingsmuligheder var udtømte. Lægen, der ydede dødshjælp, var kræftlæge, ikke psykiater, og de læger, han konsulterede, havde heller ikke noget nært kendskab til moderen.

Dertil kom, at lægen, der udførte dødshjælpen, er formand for den komité, der i Belgien tager stilling til, om tilfælde af dødshjælp har levet op til lovens kriterier, hvilket ifølge Theo A. Boer rummer en interessekonflikt, der har elementer af ”bananstat” over sig.

Ifølge Tom Mortiers advokat handler sagen om at beskytte ”retten til at leve – især når den gælder samfundets svageste”. Han vil advokere for, at ”Belgien har fejlet, når det gælder om på tilfredsstillende vis at beskytte [Tom Mortiers] mors liv. Domstolen har tidligere afgjort, at det ifølge retten til at leve påhviler stater at tage skridt for at beskytte de mest sårbare borgeres liv,” står der i et resumé af sagen på ADF Internationals hjemmeside.

Theo A. Boer tvivler på, at domstolen i tilfælde af en dom vil anfægte de demokratisk vedtagne love om dødshjælp i Belgien og Holland. Men han håber, at domstolen netop vil håndhæve de vedtagne rammer for, hvordan dødshjælpen praktiseres.

Det bør blandt andet være afgørende at sikre, at læge og patient har været i en lang-varig relation, hvilket altså ikke var tilfældet for Godelieva De Troyer, siger han:

”Pligten til at beskytte sårbare mennesker inkluderer en absolut og vidtrækkende pligt til at sikre sig, at deres lidelser på ingen måde kan lindres, og det skete ikke i denne sag. Jeg håber også, at retten vil tale om, at det skal være obligatorisk at informere de pårørende, inden man udfører dødshjælp.”

Lægeforeningen i Danmark er modstander af aktiv dødshjælp. Formand Andreas Rudkjøbing kalder sagen ”uhyggelig”. Også han mener, at de forhold, Tom Mortier vil have prøvet ved domstolen, er ”uhyre relevante”:

”Vi ser i statistikker fra Holland, der ligesom Belgien har en udbredt praksis for dødshjælp, at der er en social slagside, så de personer, der er mest udsatte, har større sandsynlighed for at få dødshjælp. Alle samfund har en meget vigtig rolle i at beskytte sine svageste, og den er selvfølgelig ikke mindre vigtig, når det er dødshjælp, der er på spil.”

En dom kan føre til, at Belgien på mere effektiv vis må sikre, at landets kriterier for at yde legal dødshjælp overholdes, siger Mette Hartlev, professor i sundhedsret på Københavns Universitet.

Med andre ord kan en dom fungere som en bremse på den ”glidebane”, kritikere af dødshjælp ofte taler om.