Bent Jensen blev først for alvor bekymret den 21. februar.
Den dag den russiske præsident, Vladimir Putin, i en timelang tale redegjorde for, hvorfor Ukraine ifølge ham er en naturlig del af den såkaldte "russiske verden".
"Da blev jeg virkelig overbevist om, at han er blevet farlig for sine omgivelser," siger han.
Og da den 83-årige historiker om morgenen tre dage senere satte sig foran sin computerskærm og kunne læse, at Rusland havde invaderet Ukraine, blev han mildt sagt overrasket.
"Jeg troede ikke, det ville komme så vidt. Det er forfærdeligt," sukker Bent Jensen, da Kristeligt Dagblad spørger ham ind til krigens udvikling i Ukraine.
"Nu tror jeg fuldt og fast på, at Putin mener det, når han taler om at udviske grænserne til de tidligere sovjetstater. Det er ikke et skuespil."
Bent Jensen har skrevet en lang række bøger om Rusland og i særdeleshed Sovjetunionen, hans speciale i over fire årtier. Selvom han for år siden gik på pension, følger han tæt udviklingen af Rusland under præsident Putin.
Hvad Putins motiver og endemål mon er, vil han ikke spekulere i. Men invasionen af Ukraine har i hvert fald slået fast, at befrielsen efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 ikke skulle vare evigt.
"For den almindelige russiske befolkning var det en frigørelse at kunne rejse ud og se, hvordan livet uden for deres egne grænser var. De kunne besøge slægtninge og venner, som de ikke havde set i mange, mange år," siger han.
"Nu bliver det fuldstændigt rullet tilbage."
Vestlig arrogance
Det kommunistiske kollaps i Rusland fik flere til at tro, at det liberale demokrati nu havde sejret for bestandig. Men med forestillingen om Vesten som sejrherre, der blev ledt an af politologen Francis Fukuyama, fulgte også en mangeårig fordømmelse af Sovjetunionen og det postsovjetiske Rusland, mener Bent Jensen.
"Vesten har ført en uklog politik. Situationen kunne have været afværget, hvis begge parter, USA og Rusland, havde ført en klogere politik. USA var præget af en fantastisk arrogance, hvor man ikke ønskede at tage russiske sikkerhedsinteresser alvorligt. Og det går helt tilbage til årene under Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin. De advarede Vesten mod den for dem uforståelige politik om, at Nato pludselig skulle udvide mod Øst," siger han.
Med en reference til den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger, som ikke kan mistænkes for at være begejstret for hverken Sovjetunionen eller Rusland, mener Bent Jensen, at Vesten i en vis grad har været med til at skabe problemerne. En pointe, han med sine egne ord "utrætteligt" har understreget siden 1991.
"Kissinger sagde, at det er meget uklogt at sætte sin vilje igennem, selvom man har militær styrke til det, hvis man derved skaber problemer for sig selv. Det er det, jeg mener, at man i høj grad har gjort fra USA’s side. Man kunne i stedet have været lydhør. I en vis forstand har Vestens politik været med til at forme Putin, fordi han fik en taknemlig klangbund i den russiske befolkning på grund af Vestens ukloge politik. Nu sidder vi og de i suppedasen," siger han.
Men skulle USA og de vesteuropæiske lande bare have ladet være med at gøre noget?
"Man foregøglede længe Ukraine, at det kunne blive medlem af Nato. Da ukrainerne så begyndte at nærme sig Vesten, fik piben en anden lyd. Ganske kort tid før krigen begyndte i februar, sagde USA’s præsident Biden, verdens mægtigste mand, at det ikke kommer på tale, at Ukraine bliver en del af Nato, fordi der er problemer med demokratiet og 'andre ting', som han udtrykte det. Hvis det virkelig er USA’s politik, så burde man have sagt det for længst og på den måde have dæmpet de russiske bekymringer eller frataget regimet i Kreml et argument for at angribe Ukraine."
Ingen vej tilbage
Vesten har taget det hårdeste af det bløde skyts i brug. Sanktionerne er væltet ned over Rusland, siden Putins styrker invaderede Ukraine i slutningen af februar.
De vestlige straffe mod den russiske økonomi har allerede nu forandret Rusland, både for Putins oligarker, men i den grad også for almindelige russere.
Bent Jensen mener dog ikke, at de økonomiske sanktioner mod Rusland skruer ned for Putin og hans inderkreds' angreb på Ukraine.
"Rusland har været ude for det samme, da det hed Sovjetrusland i 1918 til 1919. Landet var totalt afspærret fra omverdenen i halvandet år, og det fik ikke det kommunistiske regime til at ryste i bukserne. Det generede ikke regimet, fordi de havde andre kanaler, hvor de kunne få for eksempel mad og medicin. Og jeg tror heller ikke, at Putin ryster i bukserne over sanktionerne nu," siger han.
Ikke kun økonomiske sanktioner er indført mod Rusland. Flere kulturinstitutioner har skåret deres forbindelser til Rusland over, og danske universiteter har afbrudt samarbejder med russiske forskere. Og her går det for vidt, mener historikeren.
"Det er forfærdeligt. Jeg kan slet ikke forstå det. Selv gennem de værste år under det værste system i Sovjetunionen under Stalin, var der kulturelle forbindelser i massevis. Der var ballet, kunstudstillinger og der blev oversat russiske bøger. Nu går man pludselig grassat og vil straffe alle, som har et russisk pas, og det er grotesk og uretfærdigt," siger han.
Bent Jensen, som betegner sig selv som en "arig" modstander af Sovjetunionen, mener, at de kulturelle boykots udstiller endnu et problem med Vestens ageren over for Rusland.
"Tværtimod gælder det om at opretholde så mange kanaler til det russiske civilsamfund åbne som muligt. Ligesom det gjaldt, dengang Sovjetunionen eksisterede," siger han, som også personligt har et tæt forhold til Rusland.
Bent Jensen har gennem sin hustru, som er fra Rusland, venner og familie i både Ukraine og Rusland, som de forsøger at holde kontakt med.
"Men nogle gange bliver der stille. Og så kan vi godt blive rigtig bekymrede," siger han.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.