Så skal der igen holdes skåltaler om nordisk broderskab og fællesskab. For 73. gang samles parlamentarikere og ministre til Nordisk Råds topmøde, og denne gang er temaet håndteringen af coronakrisen. Modsat sidste år mødes politikerne i år fysisk, og det foregår de næste fire dage på Christiansborg i København.
Der er noget at tale om. Præsident for Nordisk Råd, venstremanden Bertel Haarder, lægger ikke fingrene imellem, når han skal give de sidste to års nordiske samarbejde karakter:
"Det har været et hidtil uset lavpunkt, siden de nordiske lande indgik aftale om pasunionen i 1954, og som ellers har sikret frihed og fremskridt i landenes grænseregioner," siger han.
Med coronapandemien fulgte lukkede grænser og øget grænsekontrol, som blev håndhævet forskelligt landene imellem. Det er gået hårdt ud over den mellemfolkelige tillid, som ellers har været høj under den nordiske velfærdsparaply, mener han.
Familier blev holdt adskilt, og grænsependlere måtte opgive at komme på arbejde. Nu er restriktionerne afskaffet. men eksempelvis pendler langt færre stadig mellem Skåne og København - til trods for en enorm mangel på arbejdskraft i København og en arbejdsløshed på 14 procent i Sydsverige.
Umiddelbart bekræftes Bertel Haarders udlægning af en ny meningsmåling, som Nordisk Råd har foretaget op til sessionen i København.
Den viser, at også befolkningerne er dybt skuffede over det nordiske samarbejde under coronakrisen. 46 procent svarer, at det enten har været "vældig dårligt" eller "dårligt." I Danmark giver 50 procent endda et af de to svar, og i Sverige er det 54 procent.
Nordmænd, finner, færinger og især grønlændere ser lidt mindre kritisk på samarbejdet under krisen.
Der er også spurgt ind til, hvad landene kunne have gjort bedre i fælleskab, og her kommer smittehåndtering ind på en klar førsteplads. På andenpladsen kommer synspunktet om, at landene kunne have gjort det hele enklere for dem, der bor i grænseområder. På tredjepladsen at regeringerne skulle have taget mere hensyn til hinanden, da de besluttede coronarestriktionerne.
Det fremgår dog også, at de nordiske befolkninger er splittede i synet på, hvad der har været godt skidt i samarbejdet de sidste to år. For eksempel svarer godt en fjerdedel, at de synes, det bedste har været, at landene har samarbejdet om at lukke de indre grænser i Norden "mest muligt."
60 procent af borgerne mener også, at tiltagene mod corona i nordisk kontekst har været "passende".
Enhedslistens medlem af Nordisk, Råd Christian Juhl, sidder i dets præsidium og er leder af den venstre-grønne gruppe. Han mener i modsætning til Bertel Haarder, at det nordiske samarbejde har stået sig godt under pandemien.
"Jeg synes, det er imponerende, hvad man opnåede i nordisk regi med de muligheder, man havde. Det er forkert at sige, at det nordiske samarbejde har lidt overlast," siger Christian Juhl.
Han påpeger, at alle i begyndelsen af pandemien var enige om, at man skulle have en forsigtig linje, men at man skal selvfølgelig lære af krisen. Det er præcis det, parlamentarikerne vil drøfte med de nordiske landes ministre de kommende dage.
Men hvad kunne regeringerne i praksis have gjort anderledes, når for eksempel Sverige og Danmark havde en helt forskellig strategi over for smitten, især det første år?
Her nævner Bertel Haarder, at der i et år faktisk var samme smittespredning i hovedstadsområdet og i Skåne. Derfor var der i den periode sundhedsmæssigt intet argument for at lukke grænsen mellem de to områder, pointerer han.
Ifølge Christian Juhl er det en efterrationalisering.
Der ser dog stadig ud til at være meget langt til det tætte og tillidsfulde nordiske samarbejde, som et kolossalt stort flertal af nordiske borgere stadig drømmer om og i årevis har drømt om, når de er blevet spurgt i meningsmålinger.
Et af de få områder, hvor der faktisk er udsigt til, at man rykker sammen, er i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Natos generalsekretær Jens Stoltenberg er gæstetaler ved mødet i dag, og det vidner om, at Norden er under pres fra flere sider. I Østersøen dominerer Rusland, og Sverige er kommet meget tæt på Nato. Forleden blev et amerikansk jagerfly endda fotograferet på den ellers så fredsommelige svenske ø, Gotland. I Grønland og Arktis i det hele taget kæmper Rusland, Kina og USA om at stå stærkest, mens de nordiske lande modsat har en dagsorden om at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.
Det ligner en kamp med svære odds.