Hammershus er ikke bare Danmarks, men Nordeuropas største borgruin, og mange har sikkert lagt vejen forbi under ferier på Bornholm. Derfor kommer det nok bag på de fleste, at den faktuelle viden om borgens datering og bygherre faktisk har stået hen i det uvisse.
Men i efteråret fik arkæologer fra Nationalmuseet, Bornholms Museum og Danmarks Borgcenter mulighed for at udføre de første systematiske undersøgelser på stedet, idet Naturstyrelsen, der er ansvarlig for Hammerhus, har igangsat en omfattende renovering af borgruinen og opførelsen af et nyt besøgscenter.
”Hammershus er aldrig blevet arkæologisk undersøgt, og derfor har vores viden om lokaliteten været relativt begrænset. Teorierne om bygherrer og opførelsestidspunkter har taget afsæt i de skriftlige kilder, så en arkæologisk undersøgelse af stedet var mere end kærkommen,” forklarer museums-inspektør Nils Engberg fra Nationalmuseet, der ledede udgravningerne.
I fire uger af september-oktober gennemførte arkæologerne udgravninger på udvalgte steder af ruinområdet, og det har nu udmøntet sig i ny viden om den gamle borg:
”Vores undersøgelser viste, at borgen stammer fra slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet - og ikke fra begyndelsen af 1200-tallet, som det ellers har været en udbredt opfattelse. Vi fandt absolut intet fra tidlig 1200-tal og heller ikke noget fra tidligere perioder. Borgen er simpelthen det allerførste, der bliver opført her”, fortsætter Nils Engberg.
Hammershus ligger på Hammerknuden på det nordvestlige Bornholm, og klippeknuden er med sine stejle klippesider ud til havet måske heller ikke det mest hyggelige sted at slå sig ned. Men det er en oplagt placering for en forsvarsborg, som den givetvis har været tænkt som.
”Teorierne omkring Hammershus' oprindelse har været flere og involveret både konger og biskopper med forskellige formål. Men vores undersøgelser afviser en del af dem og fastslår, at Hammershus blev opført af en biskop langt senere end hidtil troet og givetvis som forsvar af kirkens ejendomsret over det meste af Bornholm,” siger Nils Engberg.
De nye erkendelser omkring Hammershus' tidligste år bygger altså på arkæologiske data modsat flere af de andre teorier, der udspringer af historiske kilder - og det kan måske forklare, hvorfor det er gået galt:
”Flere af de benyttede, skriftlige kilder er oversættelser af latinske originaltekster, og her kan oversættelsen af et enkelt ord gøre en kæmpe forskel og lede til fejltolkninger. Mange af teksterne stammer fra sager ført ved pavedomstolen i Rom, hvor flere danske konger og biskopper lå i tvist. Der kastede de beskyldninger frem og tilbage, og flere steder omtales biskoppens ejendomme på Bornholm. Men de forskellige biskopper havde adskillige besiddelser på øen, og den første sikre omtale af borgen Hammerhus er så sen som 1319,” påpeger Nils Engberg.
De skriftlige kilder bør altså omgås med varsomhed, men de danner grundlag for den udbredte teori om Hammerhus fremsat af to historikere i 1990'erne. De argumenterer for, at borgen blev opført i begyndelsen af 1200-tallet som led i kong Valdemar Sejrs og ærkebiskop Anders Sunesens korstog mod venderne, der kulminerede med slaget i Tallin i 1219. Andre har fremført, at opførelsen kan været sket endnu tidligere på Valdemar den Stores og ærkebiskop Absalons tid.
Disse teorier virker overbevisende, men det arkæologiske materiale taler altså stik imod.
Efter at være blevet overladt til forfald i løbet af 1700-tallet blev Hammerhus atter genstand for opmærksomhed i 1800-tallet.
I 1886 overtog arkitekt Peder Hauberg fra Nationalmuseet opgaven med at restaurere borgruinen. Han gravede, undersøgte og restaurerede flittigt frem til sin død i 1928.
Hauberg sendte indberetninger til Nationalmuseet med oplysninger om årets arbejde ledsaget af foto og opmålingstegninger. Der blev også fundet talrige genstande, blandt andet mønter og keramik, som også blev fremsendt til museet. Alt sammen udgør vigtig dokumentation i dag.
Men Peder Hauberg var ikke arkæolog, og hans redegørelser blev nok ikke vægtet så tungt i de senere tolkninger af Hammershus. Alligevel var Hauberg og hans samtidige tættere på end flere efterfølgende forskere.
Den fremherskende teori dengang var nemlig, at ærkebiskop Jakob Erlandsen byggede Hammershus i midten af 1200-tallet, hvor kongen og kirken lå i strid som i så mange andre lande i Europa på det tidspunkt. Kirken ejede tre-fjerdedele af Bornholm, så en god forsvarsborg kunne være belejlig.
Meget tyder dog på, at vi skal endnu længere op i tid:
”Vores nye iagttagelser og en gennemgang af Haubergs materiale viser, at vi skal helt op i slutningen af 1200-tallet, før Hammershus er en realitet. Og så hedder biskoppen ikke længere Jakob Erlandsen, men Jens Grand”, konkluderer Nils Engberg.
Denne Jens Grand er ikke helt ukendt og ud af den magtfulde Hvideslægt som mange andre biskopper. Selvsamme Jens Grand blev anklaget for meddelagtighed i mordet på kong Erik Klipping i Finnerup Lade i 1286 og fængslet på Søborg Slot, men flygtede siden til Bornholm.
Hammerhus spillede altså en rolle i et magtpolitisk spil mellem konge og kirke. Præcis hvordan kan yderligere udgravninger måske give svar på.
