Besættelsesdagen markeres trods corona-begrænsninger

Selv på 81 års afstand og under en pandemi er der et stærkt ønske om at mindes den 9. april, og især på de lokaliteter, hvor danske soldater faldt

I Københavnsområdet er det Mindelunden i Ryvangen, der er centrum for den højtidelige markering af besættelsesdagen.
I Københavnsområdet er det Mindelunden i Ryvangen, der er centrum for den højtidelige markering af besættelsesdagen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Sekondløjtnant Gustav Friedrich Brodersen døde fire dage før sin 27-årsfødselsdag og kun ni måneder efter sit bryllup. Sammen med reserveløjtnant Vilhelm Godtfredsen skulle han den 9. april 1940 om morgenen foretage en rekognosceringsflyvning fra Flyvestation Værløse, men straks efter starten blev flyet skudt ned af tyske jagere, og begge danske officerer omkom.

I dag er Flyvestation Værløse nedlagt, og besættelsesdagen 81 år bagude i historien, men lige siden har den 9. april haft en særlig betydning for mange lokale, som benytter dagen til at gå forbi mindesmærket for Brodersen og Godtfredsen, fortæller Anders Thorkilsen, museumsinspektør ved Furesø Museer, som i aften skal holde et offentligt livestream -oplæg om Brodersen i dagens anledning.

”Den 9. april har altid været en vigtig begivenhed i Furesø, fordi tyskerne angreb flyvestationen den dag. Men for hvert år der går, bliver det mere en historisk markering end en lokal erindring,” siger Anders Thorkilsen.

Han tilføjer, at der sidste år var en formel markering ved mindesmærket på 80-årsdagen for Besættelsen trods coronapandemien. I år holder man sig til livestreaming via Facebook.

Flere andre steder i landet er tendensen den samme. Ved mindesmærker for de faldne vil enkelte personer komme forbi og lægge en krans eller en buket blomster, fordi coronarestriktioner hindrer større grupper, men selve mindet om den 9. april 1940 er på ingen måde på vej i glemmebogen.

”Besættelsesdagen er altid blevet særligt mindet i Sønderjylland, hvor de værste træfninger foregik omkring Aabenraa, Bredevad og Haderslev. Alle de steder, hvor danske soldater faldt, er vi til stede og markerer dagen med en kransenedlæggelse,” fortæller Allan Poulsen, formand for de lokale forsvarsbrødre i Tønder og præsident for De Danske Forsvarsbroderselskaber, der har omkring 7500 medlemmer over hele landet.

”Vores formål er at virke for Gud, konge og fædreland, at bevare mindesmærker og mindes de faldne. Det ligger i vores dna, og det hører hverken op, fordi der er corona, eller fordi der er gået 81 år. Vi markerer også de faldne fra 1848, 1864 og 1914-1918,” siger Allan Poulsen, som tilføjer, at i coronafri år kan der både være 50 og 100 mennesker til stede ved en kransenedlæggelse.

For et par år siden deltog tilmed en hel efterskole, som den 9.april vandrede de samme 15 kilometer fra Rens til Bredevad, som danske soldater vandrede i 1940. To soldater faldt ved Bredevad den morgen, og i alt 11 danske soldater og tre grænsegendarmer døde i Sønderjylland, før budskabet om den danske kapitulation nåede frem fra København.

”Selvom kun få er til stede ved mindesmærkerne, er det mit klare indtryk, at hverken skoler eller den brede offentlighed er i færd med at glemme Besættelsen, men tværtimod har en forstærket interesse,” siger Allan Poulsen.

At der er stor vilje i tiden til også at vedligeholde besættelsestidens monumenter, viser et eksempel fra Ryde Skov på Lolland, hvor en nyrenoveret mindesten for frihedskæmperen Ole Olesen skulle have været afsløret ved en større lokal ceremoni i dag, som dog er aflyst på grund af corona. Ole Olesen blev dræbt af tyskerne på femårsdagen for besættelsen den 9. april 1945.

I Københavnsområdet er det Mindelunden i Ryvangen, der er centrum for den højtidelige markering af besættelsesdagen, men ønsker man at deltage i en historisk byvandring med fokus på Besættelsen, udgår der en sådan tur fra Rådhuspladsen i dag klokken 12.

”Byens centrum var også centrum for protester, terror og politisk kamp, og den tyske besættelsesmagt holdt til i Dagmarhus og Shellhuset lige ved Rådhuspladsen. Der er en stor interesse for at gå med, se stederne og høre fortællingerne om de ledere, der tog beslutningerne, og de almindelige danskere, som fik forandret deres liv,” fortæller Paul Hartvigson, historiker, geograf og guide på besættelsesdags-byvandringen.

Siden 2007 har han drevet firmaet Byvandring.nu, som arrangerer historiske ture i København, hvor april og maj plejer at være tæt besat med ture om besættelsestiden:

”Jeg oplever, at interessen for besættelsestiden står skarpt blandt danskerne i dag. Ikke mindst er der interesse for de vandringer, hvor begivenhederne under krigen bliver lokalt forandret, for eksempel Vesterbro under Besættelsen eller Amager under Besættelsen, eller forankret i en person. For eksempel har vi en vandring den 19. april om ’Kongens København’, der handler om Christian X under besættelsen.”