Besked fra myndighederne: Skjul din tro

I en dugfrisk afgørelse fra Flygtningenævnet lyder det sort på hvidt, at en afvist flygtning, som er konverteret til kristendommen, blot kan skjule sin kristne tro ved hjemsendelse til Afghanistan. Dansk Flygtningehjælp er oprørt, mens regeringen forholder sig passiv

Fotoudstillingen "Én vej - 7 visioner" vises i Helligaandshuset ved Helligåndskirken på Strøget i København
Fotoudstillingen "Én vej - 7 visioner" vises i Helligaandshuset ved Helligåndskirken på Strøget i København. Foto: Henrik Pyndt Sørensen.

24-årige Mohammad Ayoubi fra Afghanistan fik i tirsdags afslag på asyl i Danmark.

Det betyder, at han i henhold til udlændingeloven skal være udrejst af Danmark om senest tre dage. Men Mohammad Ayoubi frygter for sit liv, hvis han vender tilbage til Afghanistan. En frygt, der bunder i, at han er konverteret til kristendommen.

LÆS OGSÅ: Flygtningenævnet afviser at hjælpe konvertit-flygtninge

Han ankom til Danmark fra Afghanistan i foråret 2010. I Afghanistan arbejdede han som landmand og forretningsdrivende og blev igennem bekendte introduceret til kristendommen. Han begyndte at studere Bibelen og uddelte en håndfuld eksemplarer med det resultat, at politiet ransagede hans forretning og hans hjem. Herefter flygtede han. Det fremgår af en 22 sider lang redegørelse fra Flygtningenævnet, asylmyndighedernes sidste instans.

Efter ankomsten til Danmark er Mohammad Ayoubi blevet døbt i Apostelkirken i København, men Flygtningenævnet mener ikke, at folk i hjemlandet kan have fået kendskab til hans fuldbyrdede konversion. Samtidig finder nævnet dele af hans forklaring utroværdig. Selv frygter Mohammad Ayoubi, at to andre afviste afghanske flygtninge, som har truet ham grundet hans frafald fra islam, har fortalt om hans trosskifte.

Troværdig forklaring eller ej, Flygtningenævnet skriver på næstsidste side i sagsafgørelsen, at Mohammad Ayoubi blot kan skjule sin tro i hjemlandet. Det stiller flere asyleksperter sig nu kraftigt på hælene over. I afgørelsen lyder det:

Flygtningenævnet skal i øvrigt bemærke, at det for en person som ansøgeren, som er født og opvokset som muslim i et udpræget muslimsk land, ikke behøver være en nødvendig og integreret del af hans fremtidige liv som kristen, at han offentligt demonstrerer sit religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet finder, at det må være muligt for ansøgeren, hvis han undgår at udstille sig selv offentligt som kristen, at leve i fred i Afghanistan med sin kristne overbevisning.

|

Men den udlægning er Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, stærkt uenig i.

Begrundelsen, som vi ser her, harmonerer ikke med den virkelighed, vi kender. I den afghanske muslimske tilværelse er dagligdag og religion flettet ind i hinanden, så man kan ikke gå stille med, at man ikke længere er muslim. Det er umuligt. Det er ikke ligesom i Danmark, hvor man bare kan lade være med at deltage i religionen, siger han.

I onsdags tog Amnesty International og asyladvokat Niels Henrik Christensen skarp afstand fra Flygtningenævnets praksis, og nu stiller juraproffesor Jens Elo Rytter med ekspertise i menneskerettigheder sig ligeledes skeptisk. Han tager ikke stilling til selve afslaget på asyl.

Argumentationen om, at man bare kan skjule sin tro, er problematisk i forhold til menneskerettighedsnormerne om religionsfrihed. Enhver har frihed til at vælge sin egen religion og ret til at manifestere sin religiøse overbevisning offentligt. Derfor overasker det mig, at offentlig religionsudøvelse ikke skulle være en nødvendig og integreret del af hans liv, siger Jens Elo Rytter.

Fra regeringen er udmeldingerne mere vævende. De Radikales indfødsretsordfører, Zenia Stampe, er den mest kritiske.

Jeg skal ikke blande mig i et domstolslignende organ som Flygtningenævnet, men denne begrundelse fra nævnet strider imod min overbevisning. Problemet er, hvor man skal rejse denne type sager. Nævnet lægger sig jo op af internationale domme baseret på FNs Flygtningekonvention, men hvis den her dom er korrekt, tyder det på, at konventionen ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, siger hun.

Både Socialdemokraterne og SF har tillid til, at Flygtningenævnet træffer korrekte afgørelser.

Religion er en privatsag, og hvis nævnet skønner, at der er mulighed for at udøve religion privat, er det fint. Jeg vil ikke blande mig i nævnets afgørelse, siger Trine Bramsen (S), formand i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.