Regeringens besparelser rammer de svageste børn

Regeringens planer om at sløjfe børnepakken vil ramme de svageste og mest sårbare børn, lyder det fra organisationer, der efterlyser langsigtede og ambitiøse mål på børneområdet

Venstre-regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at droppe den såkaldte børnepakke - til blandt andet institutioner - som den tidligere regering indførte. -
Venstre-regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til at droppe den såkaldte børnepakke - til blandt andet institutioner - som den tidligere regering indførte. - . Foto: Scanpix.

Det var de sårbare og udsatte børn, der først og fremmest skulle nyde godt af den børnepakke på 2,5 milliarder, som den tidligere regering bebudede i foråret.

Pakken skulle blandt andet sikre kommunerne mulighed for at ansætte flere uddannede pædagoger i landets institutioner, så også de børn, der har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed, kunne få mødt deres behov.

Men sådan bliver det ikke. V-regeringen har med finanslovsforslaget bebudet, at hele børnepakken rulles tilbage, og dermed bliver det igen de dårligst stillede børn, der skal holde for, lyder det fra flere organisationer.

”Der er ingen tvivl om, at det er de børn, der i forvejen har det sværest, som igen bliver hårdest ramt. Det er børn, der mistrives eller svigtes i hjemmet og derfor har brug for ekstra opmærksomhed, omsorg og tid i de timer, de er i institutionen. Med børnepakken fik vi en mulighed - omend den var lille - for at imødekomme det behov. Den mulighed er væk nu. Det siger sig selv, at det er meget skuffende,” siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

Under valgkampen sloges partierne for at overbyde hinanden på børneområdet, men i dag har Rasmus Kjeldahl svært ved at få øje på bare et enkelt konkret forslag i det netop fremlagte finanslovsudspil, der på afgørende vis lægger op til forbedringer af børneområdet.

”Jeg kan ærligt talt ikke se, hvad det egentligt er, regeringen vil. Forslaget er fuldstændig blottet for ambition og langsigtede mål,” siger Rasmus Kjeldahl.

Også blandt pædagogerne er der stor skuffelse og bekymring over regeringens udspil. Formand for BUPL Elise Bergmann havde forventet justeringer i børnepakken, men ikke at den blev sløjfet helt. Ligesom Rasmus Kjeldahl vurderer hun, at konsekvenserne bliver størst for de svageste børn.

”Det er klart, at når der er langt mellem pædagogerne, så er der også langt mellem den omsorg og det nærvær, børnene møder. Det er problematisk for alle børn, men kan være skæbnesvangert for de børn, der er udsatte og sårbare,” siger hun.

Per Larsen, formand for Børnerådet, deler bekymringen for de udsatte børn, men understreger samtidig, at regeringens udspil, som han kalder et tilbageskridt af dimensioner, vil få konsekvenser for alle institutionsbørn.

”Der er da ingen i dette land, der kan være i tvivl om, at der mangler nærvær, omsorg og tid i vores daginstitutioner, og at det skyldes det simple faktum, at der er for få pædagoger til at varetage opgaven. Vi har indrettet os på en måde, hvor helt almindelige børn fra helt almindelige hjem bliver passet mellem 8 og 10 timer dagligt. Det er meget lange dage. Som minimum skylder vi de børn - og deres forældre - at vi gør det ordentligt,” siger Per Larsen.

Formand for Forældrenes Landsforening Dorthe Boe Danbjørg er helt enig. Småbørnsforældre udgør i dag en af landets mest hårdtarbejdende grupper, og forventer man, at de fortsat skal kunne løfte deres arbejdsopgaver, kræver det, at de har en god mavefornemmelse, når de afleverer deres børn.

”Det overrasker mig ærligt talt. Jeg troede faktisk, at vi efterhånden var nået til enighed om, at antallet af pædagoger har afgørende betydning for vores børns trivsel, læring og udvikling. Det er det, alle undersøgelser viser, og det vi har hørt utallige eksempler på fra hverdagslivet de seneste år. Så jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan tage sådan en beslutning. Det er direkte uansvarligt på vores børns og vores samfunds vegne.”