Prøv avisen

Exit kan fremme klar opdeling mellem V og K

Marcus Knuths beslutning er et tegn på, at der kan være et opbrud i gang, mener professor i statskundskab Peter Nedergaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Marcus Knuth forlod fredag Venstre for at tilslutte sig De Konservative. Fordelen er størst for De Konservative, mener professor

Hvis nogen troede, at den nye Venstre-ledelses balancering mellem due og høge var et punktum for partiets udlændingepolitiske uro, tog man fejl.

Fredag morgen skrev Marcus Knuth på Facebook, at han stopper i Venstre og træder ind i Det Konservative Folkeparti. Begrundelsen lød, at han hos De Konservative bedre kan kæmpe sine politiske kampe, ”hvor værdipolitikken er det, der samler – ikke det, der splitter”.

Marcus Knuth er kendt som værdikæmper. Han mener ikke, at de 114 stramninger på udlændingeområdet, som Venstre opnåede i sidste valgperiode, er nok. Ifølge Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mister Venstre en stor kapacitet. Dog kan det samtidig betyde, at Jakob Ellemann-Jensen får det lettere med sit liberale udgangspunkt.

”Det er klart, at det svækker Inger Støjberg-fløjen, og at Jakob Ellemann-Jensen står mere rent. Og det vil være en ny situation i dansk politik, hvis flere værdikrigere fra Venstre søger andre steder hen,” siger han.

Peter Nedergaard, der også er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at Marcus Knuths beslutning kan betyde, at Venstres udgangspunkt bliver mere kerneliberalt, mens den nationalliberale fløj bliver mindre synlig.

”Marcus Knuths beslutning er et tegn på, at der kan være et opbrud i gang. Selvfølgelig skal man ikke lægge for meget i ét folketingsmedlem, der forlader et parti, men lige nu er det en risiko for Venstre og en mulighed for De Konservative, at styrkeforholdet vender,” siger Peter Nedergaard og uddyber:

”Konservative er blevet større, er ikke i intern strid med sig selv og står godt i meningsmålingerne. Det er et seriøst parti, der kan komme endnu længere, hvis Venstre bliver mere liberalt. Så vil der være vælgere, der synes, at de ikke bliver repræsenteret godt nok i Venstre.”

Kasper Møller Hansen mener ikke, at Marcus Knuths partiskift nødvendigvis styrker en værdikonservativ fløj hos De Konservative.

”De har både tydelige socialpolitiske holdninger og det syn, at erhvervslivet skal have den arbejdskraft, der er nødvendig, hvilket også kan betyde fra udlandet. Den meget positive EU-linje er også stadig et konservativt varemærke,” siger han.

”Der er en masse i deres politik og profil, der gør, at du ikke kan oversætte Marcus Knuths beslutning direkte til, at De Konservative er på vej til at blive det helstøbte, dominerende borgerlige parti.”

Selv mener Marcus Knuth, at den borgerlige blok er bedst tjent med en skarpere opdeling af de to partier.

”Jeg tror, det er sundere, at man har et mere klassisk liberalt Venstre, der ikke er i evig intern kamp mellem konservative og liberale, og et større konservativt parti,” siger Marcus Knuth.

Selvom han understreger, at han både værdipolitisk og erhvervspolitisk egner sig bedre til at være medlem af De Konservative, er det ikke givet, at han er enig i alt, hvad partiet siger og gør.

”Jeg tror ikke, man vil finde nogen på Christiansborg, der siger, at jeg ord for ord er enig i hele mit partis program. Der vil være områder, hvor jeg ikke nødvendigvis er 100 procent enig med De Konservative. Sådan er politik.”