Prøv avisen
Politisk set

Betyder indkomsten noget for stemmeafgivningen?

Der er en betydelig sammenhæng mellem partivalg og indtægtsforhold. Der er tydeligvis bestemte partier, som appellerer til vælgere med lave indtægter, mens der er andre partier, der appellerer til personer med høje indtægter, viser undersøgelse. Foto: Ritzau Scanpix

En analyse af sammenhængen mellem indtægt og politisk tilhørsforhold viser, at der på begge politiske fløje er partier, der henter ganske mange stemmer blandt højtlønnede, skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard

Netmediet Altinget har sammen med Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, undersøgt indtægtsforholdene for de 7523 personer, som i de seneste tre måneder har deltaget i Gallups opinionsundersøgelser. Det er grunddata bag denne undersøgelse, som udgør grundlaget for analysen i denne klumme.

Overordnet set viser undersøgelsen, at der er en betydelig sammenhæng mellem partivalg og indtægtsforhold. Der er tydeligvis bestemte partier, som appellerer til vælgere med lave indtægter, mens der er andre partier, der appellerer til personer med høje indtægter. I det følgende beskæftiger jeg mig alene med, hvor stor en del af partiernes vælgere, som tjener 500.000 kroner årligt og derover.

Det skal med, at personerne i undersøgelsen med en indtægt over 500.000 kroner kun udgør knap 15 procent af de personer, som har deltaget i undersøgelsen, svarende til godt 1100 personer.

Af stemmerne på Socialdemokratiet stammer 11 procent fra personer, som tjener over 500.000 kroner. Med hensyn til stemmerne på Dansk Folkeparti stammer 8 procent fra denne gruppe. 21 procent af stemmerne på Venstre stammer fra denne gruppe. 34 procent af stemmerne på Liberal Alliance tjener over 500.000 kroner ifølge Gallup-undersøgelsen.

10 procent af stemmerne på Enhedslisten gør det samme. 17 procent af personerne, som sagde, at de ville stemme på Alternativet, tjener over 500.000 kroner. For så vidt angår Socialistisk Folkeparti, er andelen af partiets vælgere, som tjener over 500.000 kroner, 13 procent. Med hensyn til Radikale Venstre er det 29 procent. For Det Konservative Folkeparti er tallet 28 procent, mens det samme tal for Nye Borgerlige er 32 procent.

Man ser således, at Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti (i den rækkefølge) kun henter få stemmer blandt dem, som årligt tjener 500.000 kroner og derover. Dansk Folkeparti er med andre ord det danske politiske parti, som har mindst appel til de forholdsvis velstående danske vælgere. Dette parti støttes i videst udstrækning af vælgere med små indkomster ifølge undersøgelsen.

I den modsatte ende befinder sig Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Radikale Venstre, De Konservative, Venstre og Alternativet (i den rækkefølge), som er de partier, hvor de største andele af vælgerne tjener mere end 500.000 kroner årligt. Disse partier har størst appel til personer, som tjener mest. For LA, Nye Borgerlige, De Radikale og De Konservative er det omkring 30 procent af deres vælgere, som tjener mere end 500.000 kroner, selvom de som nævnt kun udgør 15 procent af personerne i undersøgelsen.

Flere interessante ting kan uddrages heraf. For det første er det ikke således, at partierne i rød blok henter færrest stemmer blandt folk med høje indkomster. Både De Radikale og Alternativet henter forholdsvis mange stemmer i denne gruppe. Partiet, som henter færrest stemmer i højindkomstgruppen, er som nævnt endda et blå blok-parti i form af DF. Man må således gå ud fra, at der vil være spændinger om skattepolitikken, uanset om det er blå eller rød blok, der regerer.

For det andet er der tæt sammenhæng mellem partier, der traditionelt går stærkt ind for lettelser i topskatten, og som har mange vælgere blandt personer med de højeste indkomster.

For det tredje kan det godt være, at DF og Nye Borgerlige har mange ting til fælles angående udlændingepolitikken, men de henter tilsyneladende deres vælgere i to helt forskellige indkomstgrupper, hvilket også afspejler sig i deres forskellige skattepolitik.

Summa summarum: Politiske partier reflekterer i vid udstrækning de økonomiske interesser i deres vælgerbase. Det er jo så måske, som det skal være i et repræsentativt demokrati.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.