Bevar Danmark længe leve forandringen

Der er kamp om arealerne i Danmark, for der skal være plads til alt: byer, anlæg, landbrug, skovbrug og natur. Men måske er det hele ikke så sort

Danmark har i de senere år fået nationalparker og mere vildmark. Her aftenstemning fra Nationalpark Thy. –
Danmark har i de senere år fået nationalparker og mere vildmark. Her aftenstemning fra Nationalpark Thy. –. Foto: Morten RasmussenBiofoto.

Efter linjen Der er et yndigt land er bøgen det første konkrete, Adam Oehlenschläger nævner i vores nationalsang, der som bekendt slutter:

Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.

Bøgen har været her, så længe Danmark har heddet Danmark. Men det smukke træ med det lysende forårsløv, gyldne høstfarver og slanke lemmer indvandrede først til området for omkring 4000 år siden.

Danmark og det landområde, som for øjeblikket bærer denne landebetegnelse, er i konstant og ganske hurtig forandring. Gennem den seneste million år har det normale været et iskoldt klima med tundra og isbræer, der til tider har dækket hele eller dele af det område, vi i dag kalder Danmark. Det nuværende milde klima med frodige løvskove er absolut undtagelsen.

Varmekrævende dyr og planter fik et gevaldigt tilbageslag under seneste istid, og nogle af arterne var mange tusinde år om at generobre det tabte land, da varmen vendte tilbage for omkring 14.000 år siden.

Derfor og som følge af menneskets aktiviteter, klimaændringer, vejr og vind forandrer Danmark sig for bestandigt. Danmark er under forvandling, og vi vågner hver dag op til et nyt land. Bølger og voldsomt vejr vasker år for år landet i havet. Nogle steder ryger der næsten to meter af kysten om året. Danmark forandrer sig også, fordi vi benytter det meste af landet intensivt, og fordi vi siden 1980erne har givet de store vilde dyrearter lov til at brede sig.

Danmark er et land i menneskehænder, og vi kan gøre, hvad vi vil med landets godt 43.000 kvadratkilometer. En del af Danmark areal er båndlagt af bestemmelser om en bestemt arealanvendelse, for eksempel som skov eller natur. Men der findes kun ét politisk nationalt mål for Danmarks arealanvendelse: at Danmarks samlede areal med skov skal fordobles i løbet af 80-100 år. Hvis vi holder fast i målet og realiserer det, vil omkring 24 procent af landet være dækket af skov senest i 2089.

Skov er en god ting. Under opvæksten binder træer en masse af den CO2, som der er al for meget af i atmosfæren, træ er et vidunderligt og miljøvenligt råstof, der kan bruges til et hav af formål, skovene (navnlig løvskovene) sikrer rigeligt og rent grundvand, og skove kan i høj grad gavne rekreation og naturens mangfoldighed. Vi elsker at bo i nærheden af skove og træer så meget, at det afspejler sig tydeligt i huspriserne.

Spørgsmålet om, hvor skovdækket vores land skal være, har imidlertid aldrig været til folkelig debat i Danmark. Det kommer det snart, for regeringen har bebudet et stort udspil om Danmarks fremtidige arealanvendelse. Udspillet, som de fleste venter bliver fremsat i folketingssamling 2013-2014, hedder Naturplan Danmark.

I sagens natur ved ingen, hvad Naturplan Danmark kommer til at indeholde. Men der er stensikkert enorme muligheder i planen. Politik handler grundlæggende om at sikre en god og tryg fremtid med lige muligheder for alle, der overholder grundreglerne om at vise respekt og tage hensyn til andre.

Som mennesker har vi et dobbelt forhold til naturen, fordi naturen både er ven og fjende. Vi er selv natur, og vi skylder naturen al vores velstand. Samtidig har vi med vores viden, intellekt og fantasi løftet os over naturen. Vi har bevæget os ud af naturens mørke og skabt tryghed og velstand ved at ændre vores omgivelser til egen fordel. Vi har fortrængt den vilde natur for at producere føde til os selv, så vi kunne blive mange, mange flere. Og vi har fortrængt de farlige og generende dyr.

Med tiden har vi imidlertid indset, at vi også vil vildskaben. Intellektuelt føler vi det knugende, hvis vores aktiviteter på Jorden får den levende mangfoldighed, som vi ikke kender fra andre steder i universet, til at svinde. Vi skal passe på Jordens mangfoldighed af liv af den simple grund, at den findes. Vi føler os kun frie, hvis Jorden er rig. En god fremtid er en fremtid, hvor naturens mangfoldighed består. Undersøgelser af befolkningens indstilling viser, at det også forholder sig sådan i Danmark.

Derfor er det vigtigt og rigtigt at lægge planer og fastsætte mål for, hvordan vi vil benytte vores land fremover.

Globalt har mange nok indtryk af, at verdens befolkning og forbrug vokser uhæmmet, og at den store udfordring er at skaffe mad nok.

Det er bare ikke helt rigtigt. Befolkningstilvæksten er faldende, og allerede nu kan vi uden problemer producere mad nok til de 9-10 milliarder mennesker, man regner med, vi når op på som et maksimum en gang hen i det 21. århundrede. Hvis vi bliver bedre til at undgå madspild, til at passe på vores fødevarelagre, så maden ikke bliver ødelagt af skadedyr, fugt og råd, hvis vi producerer en anelse mere vegetabilsk, og hvis vi holder op med at bruge fødevarer til brændstof, kan vi oven i købet nøjes med at dyrke et areal, der samlet set er en del mindre end det, vi dyrker i dag.

Ny viden og teknologi har ført til, at vi kan producere stadig mere pr. areal og endda på en mere miljøvenlig måde end tidligere. Derfor er den gode nyhed, at der faktisk er og bliver plads til mere vild natur i Danmark, hvis det er det, vi ønsker.

Derfor bliver udspillet til Naturplan Danmark utrolig interessant. Og den folkelige og politiske debat om Danmarks fysiske fremtid bliver endnu mere interessant.

Al fremtidig udvikling vil af simpel nødvendighed komme til at stå i bæredygtighedens lys. Man kan ellers forestille sig mange retninger. Danmark er er et kulturland, og i forhold til andre lande er vi ikke vant til store vildmarker. Det er vi imidlertid så småt ved at få. I 1992 fik vi en naturskovsstrategi, og det har, uden at det i nævneværdig grad er kommet til offentlighedens kendskab, ført til en mangedobling af Danmarks areal med urørte og vildtvoksende skov. Grundstenen til nogle af Danmarks kommende vildmarker urskovene, om man vil er blevet lagt.

Men ikke nok med det. I 2008 fik vi den første nationalpark i Danmark, da Nationalpark Thy blev åbnet af statsministeren. Nationalpark Thy er ligesom nationalparker i andre lande verden over helt overvejende vildmark med det overordnede formål at være vildmark til glæde for besøgende. Her skal den rå natur udfolde sig frit for at sikre plads til vilde planter og dyr og for at skabe kontrast til kulturlandskabernes tæmmede natur.

Siden er Mols Bjerge og den danske del af Vadehavet blevet nationalparker. Nationalpark Mols Bjerge lever dog ikke op til den almindelige internationale definition af begrebet, fordi den mest omfatter kulturlandskaber. Men Danmark er nu med på vognen i den internationale naturbeskyttelse, hvor udlægning af nationalparker er et meget centralt redskab.

Med tiden vil der formentlig blive etableret flere nationalparker i Danmark, og meget tyder på, at vi står over for store fysiske forandringer af vores land. Vi er efterhånden meget bevidste om, at naturen og landskaberne er i vore hænder, og vi ved, at målrettet planlægning, finansiering og lovgivning er afgørende for, hvordan Danmark kommer til at se ud i fremtiden.

Gennem 50 år har vi været vant til, at forurening og pres på naturarealerne har været de store trusler, at industri og teknologi har været af det onde, og at Jorden er truet af befolkningseksplosion og fødevaremangel. Nu er det klimakrisen og biodiversitetskrisen, der truer. Men 1960erne og 1970ernes skepsis over for teknologi og industri er vendt 180 grader nu. Forskning, teknologi og industri (den bæredygtige, vel at mærke) er løsningen ikke fjenden.

Derfor står vi lige nu med enestående gode muligheder for at forandre Danmark til et smukkere og mere sammenhængende land. Et begreb som naturparker (som mere er markedsføring og udvikling af provinsers natur, kultur og erhvervsliv end egentlig traditionel naturbeskyttelse) er på vej til at bliver introduceret i Danmark. Og det kan vise sig meget nyttigt i forhold til at skabe identitet og fremgang i de dele af vores lille land, som på trods af Danmarks ringe størrelse er blevet ramt af bekymrende udkantsproblemer.

Sidst, men ikke mindst er det væsentligt, at vi begynder at forstå Danmark som et landbrugsland. Landbruget har og har haft enorm indflydelse på vores kultur og på landets udseende. Sådan vil det også være fremover, men landbruget er på vej til at få en ny og bredere rolle. En rolle, der ikke kun handler om at producere fødevarer, foder og bioenergi, men også om at tage hånd om naturen og landskabet.

For en uge siden kom Natur- og Landbrugskommis-sionen med sine anbefalinger til regeringen efter et års intensivt arbejde. Kommissionen har appelleret indtrængende til alle parter om at droppe vanetænkningen og tale sammen. Vi skal tænke frit, nyt og konstruktivt, og vi skal bygger broer i stedet for at starte krige. Viden, erkendelser og visioner er bærende i jagten på en god fremtid.

Anbefalingerne lægger blandt andet op til en markant indsats for at sikre bedre og mere natur i Danmark og en mere sammenhængende natur. Kommissionen fore-slår nye rammer for planlægning og naturbeskyttelse og etablering af en national naturfond, som skal supplere den eksisterende indsats med mindst 300 millioner kroner årligt til opkøb og naturgenopretning.

Det er lovende, og nu handler det om, at anbefalinger bliver grebet og brugt godt og konstruktivt i begge blokke i dansk politik, så Folketinget kan fremlægge en flot rammeplan for Danmarks fysiske fremtid.

Det tegner godt, og jeg ser meget frem til, at der kommer et klogt og solidt udspil og en bred folkelig debat, der ikke peger fingre, men peger fremad til gavn for vores land.

Danmark har brug for forandringer for at bestå.

”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”, lyder det i nationalsangen. Bøgen indvandrede først for 4000 år siden, og generelt er det danske landskab i evig forandring. I 2012 sprang bøgen ud allerede den 15. april – i år er bøgen grundet det koldere vejr noget senere på den. –
”Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”, lyder det i nationalsangen. Bøgen indvandrede først for 4000 år siden, og generelt er det danske landskab i evig forandring. I 2012 sprang bøgen ud allerede den 15. april – i år er bøgen grundet det koldere vejr noget senere på den. – Foto: Johan Gadegaard.