Biblioteker kan være flygtninges vej ind i det danske samfund: ”Der er ingen, der dømmer dig ude på biblioteket”

Fra Ærø til Holstebro gør landets biblioteker klar til at hjælpe ukrainske flygtninge. Bibliotekerne kan være flygtninge og indvandreres vej ind i det danske samfund, siger biblioteksdirektør og forfatter

For maskinmester og forfatter Ahmad Mahmoud blev netop biblioteket stedet, hvor han blev introduceret for en anden side af Danmark end den, han kendte fra det sociale boligbyggeri, som var præget af vold og undertrykkelse. – Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix.
For maskinmester og forfatter Ahmad Mahmoud blev netop biblioteket stedet, hvor han blev introduceret for en anden side af Danmark end den, han kendte fra det sociale boligbyggeri, som var præget af vold og undertrykkelse. – Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) havde et klart budskab til danskerne, da han for en uge siden på et pressemøde talte om den ”historiske integrationsopgave”, som Danmark står over for. 

”Det kommer til at kræve noget af os alle sammen i den kommende tid,” sagde han med alvorstung mine om udsigten til at modtage tusindvis af ukrainske flygtninge.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Selvom ministeren talte om fremtiden, var flere danskere allerede godt i gang med at forberede modtagelsen af ukrainerne. Og få var mere i gang end landets biblioteker. På kort tid har de iværksat en nærmest endeløs række af aktiviteter og tilbud for de ukrainske flygtninge.

Det gælder blandt andet på bibliotekerne i byerne Marstal og Ærøskøbing på Ærø, som er i gang med at planlægge aktiviteter for ukrainske flygtningefamilier sammen med kommunens integrationskonsulent.

”Vi har aktivitetskasser, primært til børn, hvor der er billedbøger, legetøj, musikinstrumenter, musik-cd’er og forskellige spil,” siger Lasse Wilsdahl, der er leder af bibliotekerne.

Alle de flygtninge, der ønsker det, bliver også oprettet som brugere på biblioteket, selvom de ikke har dansk cpr-nummer. På den måde får de gratis adgang til både ukrainske børnebøger, som forlag har stillet til rådighed, og de kan tilgå aviser og tidsskrifter.

”Noget af det fornemmeste ved biblioteker er, at her er adgang til viden. Den er gratis, og den er for alle. Som bibliotek har vi også altid en opgave med at gøre opmærksom på vigtigheden af kildekritik og risikoen for fake news. Det fortsætter vi selvfølgelig med at gøre ekstra meget opmærksom på i en tid med krig,” siger Lasse Wilsdahl.

På Holstebro Bibliotek har man ifølge biblioteksleder Trine Petersen indkøbt børnebøger på ukrainsk. Desuden er de blevet opmærksomme på, at der i Ukraine ikke er tradition for at tage på biblioteket samlet som familie, for bibliotekerne er ikke i samme grad som i Danmark indrettet med aktiviteter ud over udlån af bøger.

”Så vi har arrangeret bibliotekskaffe om en uges tid, hvor familierne kan komme og få en kop kaffe eller te og en rundvisning, så vi kan vise, hvad et bibliotek i Danmark med aktiviteter til hele familien er for noget,” siger hun.

Derudover fortæller Trine Petersen, at biblioteket i forvejen har en ”Snak dansk café”, som en flygtning fra Syrien har taget initiativ til, hvor flygtninge og indvandrere kan komme og møde danskere til små snakke og på den måde forbedre eller lære at tale dansk. Det tilbud skal også formidles til ukrainerne.

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, mener, at bibliotekerne har et ”kæmpe potentiale” til at hjælpe med integrationen af nytilkomne ukrainske flygtninge. Den massive bevågenhed har gjort indsatsen for at hjælpe ukrainere ekstraordinær, men der har været lignende tiltag for flygtninge fra eksempelvis Bosnien, Afghanistan og Syrien. 

”Biblioteket er i hele verdenen kendt som en åben og relativ neutral institution. De bliver ikke betragtet som en del af staten og kommunerne, men som en del af civilsamfundet. Og de bliver hverken set som religiøse eller politiske, men som institutioner for mennesker og viden. Derfor er bibliotekernes dørtrin meget lave for flygtninge, uanset hvor de kommer fra. Selv i meget patriarkalske kulturer får kvinder ofte lov at tage på biblioteket alene, fordi man opfatter det som et trygt rum, og derfor bruger man også i stor stil bibliotekerne i arbejdet med indvandrerkvinder, der står uden for arbejdsmarkedet,” siger Michel Steen-Hansen.

For den danske maskinmester og forfatter Ahmad Mahmoud blev netop biblioteket hans vej ind i det danske samfund. På Greve Bibliotek blev han som barn introduceret til en anden side af Danmark end den, han kendte fra hverdagen i det sociale boligbyggeri Askerød, som var præget af vold og undertrykkelse.

”Biblioteket var en portal til andre verdener, der fik mig til at drømme om et andet liv end livet i ghettoen. Det er lidt den samme udfordring, som når man er flygtet fra krig: At man har mistet håbet og modet på livet. Biblioteket gav mig mulighed for at trække vejret igen og mærke livet,” siger han.

Ahmad Mahmoud fandt ikke kun bøger på biblioteket, men også fællesskaber med andre børn og unge, der samledes om alt fra at spille computer til at lege med ler. Hans oplevelse bakkes op af en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening fra 2016, der viser, at indvandrere og efterkommere i højere grad end danskere oplever at blive en del af et fællesskab på biblioteket. Af samme grund vil han ”helt klart” opfordre ukrainerne til at benytte sig af bibliotekernes mange tilbud.

”Jeg vil vove at påstå, at der er tilbud til alle mennesker på biblioteket, og det kan rumme alle mennesker – lige meget hvor stor eller lille bagage du kommer med. Der er ingen, der dømmer dig ude på biblioteket, fordi du stikker ud på den ene eller anden måde. Tværtimod. Alle er velkomne, og det finder man bare ikke på andre institutioner i Danmark, som man gør på biblioteket.”