For 10 år siden hed Kolding-bibliotekernes strategi ”Borger for fremtiden”. I år hedder den nye, netop vedtagne strategi for årene 2019-2023 ”Fordybelse og indsigt”. For seks år siden havde Københavns Biblioteker det mål at ”gøre en større forskel for flere københavnere” og at gøre biblioteksbrugerne mere ”selvhjulpne”. Den nye biblioteksstrategi frem til 2023, som er undervejs til høring, har ambition om at gøre københavnerne til ”ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere”.
Bag dette skifte i formuleringerne ligger den udvikling, at bibliotekerne i højere grad end de seneste par årtier er klar til at tage den opgave på sig at danne borgerne ved at præsentere dem for den bedste litteratur.
”Fra politisk hold er det tydeligt blevet udtrykt for os, at læsning og litteratur har højeste prioritet, både i forhold til børn, unge og voksne. Vi har altid syntes, at bøger var vigtige, men nu vil vi satse yderligere på at udvælge og formidle til borgerne, hvad vi anbefaler som de bedste bøger,” siger Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Biblioteker.
Et konkret eksempel på denne øgede vilje til at være smagsdommere over god kvalitet er projektet ”Stakkevis af gode bøger”, hvor bibliotekarerne udvælger 100 børnebogstitler, som anses for særligt gode og som indkøbes i mange eksemplarer.
Den tilsvarende skærpede fokusering på læselyst og litteratur er også gennemført i Kolding og flere andre steder i landet, fortæller Pia Henriette Friis, bibliotekschef i Kolding Kommune og formand for Bibliotekschefforeningen. Som årsag henviser hun blandt andet til, at en rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker i 2017 påviste et fald i lystlæsningen blandt både piger og drenge. Det bekymrer, at 18 procent af de 15-19-årige aldrig læser skønlitteratur af lyst.
”Vi er ved at miste en stor del af de danske børn og unge som læsere, og spørgsmålet er, hvilke voksne de bliver af slet ikke at få læst. Derfor søger vi nu tilbage til kernen. Ikke ved at føre bibliotekerne tilbage til præcis det, de var engang. Men vi er blevet mere bevidste om, at vi har en stor formidlingsopgave. Den vil vi løse på ved alle mulige kreative måder, på alle platforme, at søge tilbage til litteraturen og de gode historier,” siger Pia Henriette Friis.
Henrik Jochumsen er lektor ved Københavns Universitet og forsker i bibliotekernes udvikling. Han vurderer, at bibliotekerne efter nogle årtiers identitetsforvirring om, hvad et bibliotek skal være i en digital tidsalder, nu er blevet mere afklarede.
”I stedet for at løbe efter alle mulige dagsordener, er bibliotekerne blevet klar over, at rollen som litteraturformidler er meget væsentlig for bibliotekernes identitet og legitimitet. Men det er vigtigt at huske, at bøger og litteratur som sådan ikke er målet i sig selv men et middel blandt flere andre til den dannelse, oplysning og myndiggørelse af borgerne, der er bibliotekernes egentlige formål” siger han.
Henrik Jochumsen tilføjer, at kuratering igen er blevet et nøgleord:
”I 1980’erne og 1990’erne var bibliotekerne meget præget af ønsket om at give borgerne, hvad de gerne ville have. Nu ser vi en tilbagevenden til et ønske om at vælge, prioritere og formidle det væsentlige. For eksempel er det tvivlsomt, hvor meget biblioteker behøver prioritere musikudlån i en tid, hvor borgerne har adgang til millioner af musikfiler via deres streaming-tjeneste. Men formidlingen af musik er jo stadig vigtig.”
Han tilføjer, at der samtidig er brug for biblioteker til at sortere i de enorme mængder af information og mulig misinformation, der præger vores dagligdag:
”Bibliotekerne er blevet en vigtig instans i samfundet, der vil kunne udfordre, at kun Googles og de andre store tech-giganters algoritmer bestemmer for os.”