Der var engang, hvor vejen kun gik til biblioteket, hvis der skulle lånes en bog. I dag er der også koncerter og babyrytmik på bibliotekerne. Flere jyske biblioteker tager sociale opgaver på sig, mens sav og hammer snart kan lånes i København.
Spørgsmålet er, om de nye former for aktiviteter harmonerer med biblioteksloven, hvor det lyder, at ”folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.”
Traditionelt set er det formål blevet løst ved at stille bøger til rådighed. Senere er film, cd’er og computere kommet til. Men er det også en opgave for biblioteket at udlåne værktøj?
Nej, mener sognepræst i Sorø Kristian Østergaard, der er aktuel med en ny bog om milepæle i åndshistorien. Han kommer på biblioteket for bøgernes skyld.
”Jeg synes, at hele tanken om, at et bibliotek skal låne værktøj ud, vidner om en identitetskrise og viser en vis form for desperation for at få folk ind,” siger han.
Han forestiller sig, at det kan blive en vældig succes med udlån af værktøj på bibliotekerne, hvis man måler på, om det får flere til at besøge biblioteket, men for ham skal biblioteker ikke måles på kvantitet, men kvalitet.
”Bibliotekerne skal være bedre til at prioritere bogen. Vi er ved at udvikle et samfund, hvor vi bruger tid på iPads, men jeg mener, at inderst inde, så sukker mange danskere efter fordybelse. Det er den fordybelse, et bibliotek skal præsentere os for,” siger Kristian Østergaard.
Han mener, at der er grænser for, hvor langt biblioteket skal strække sig.
”Hvis man synes, der er for lidt interesse for de traditionelle udbud, så må konsekvensen være, at man lukker. Biblioteket må eksistere på det grundlag, det er bygget på, og man kan ikke forsvare dets eksistens ved bare at tage en hel masse nyt ind. Der er uanede muligheder for, hvad bibliotekslokalerne kan bruges til, og der vil også være plads til et møntvaskeri, men man må besinde sig,” siger Kristian Østergaard.
Lektor ved Aarhus Universitet Michael Böss mener, at bibliotekets vigtigste rolle altid har været at oplyse og danne borgerne.
”Mange af bibliotekets oplysningsfunktioner er overgået til internettet, og da det begyndte at ske, valgte bibliotekerne at ændre sig og imødekomme borgernes behov for at søge oplysninger på en ny måde. For en tyve år siden begyndte de at sætte pc’er op. I dag har mange pc hjemme, men biblioteket bliver ved med at udvikle sig og vende sig mod sit publikum ved blandt andet at lave bogaftener og foredrag,” siger han.
Lektoren er tilhænger af, at biblioteket bruges på nye måder og er gået væk fra at være ”et gammelt støvet bibliotek”, men udlån af værktøj er måske et skridt for langt.
Det er ikke kun i København, at bibliotekerne finder nye måder at nå borgerne på. I en række jyske yderkommuner arbejder bibliotekernefor at få en ny social rolle og løfte nogle kommunale opgaver. Vesthimmerlands Bibliotek lægger lokaler til forældre, som skal have overvåget samvær med deres børn. Aabenraa Bibliotek laver far og børn-arrangementer. Og Brønderslev Bibliotek går målrettet efter at trække enlige ældre mænd op af sofaen og ind i et fællesskab i deres Tirsdagtræf. Kun for mænd.
“Vi ved, at de udsatte i samfundet er særligt sårbare, fordi de mangler et netværk. Og det kan vi støtte op om enten ved aktiviteter på biblioteket eller ved at lave nogle sjove aktiviteter ude, som synliggør de netværk,” siger udviklingskonsulent på Brønderslev Bibliotek, Louise Eltved Krogsgård.
Det er ikke for at gøre bibliotekerne til et socialkontor. Men de kan med deres kulturelle baggrund gøre en social forskel, mener hun.
Og piller det ved bibliotekernes identitet?
”Ja, det gør det da. Men vi skal spejle de borgere, vi har og være bibliotek for dem. Og der må vi være ærlige at sige, at der er flere ressourcesvage på landet end i byerne.”
Og bibliotekernes identitet er i forandring uanset, om vi vil det eller ej, mener hun.
“Der ankommer også mange asylansøgere til Brønderslev. Dagen efter står de på biblioteket. For alle andre rum, varmestuen og ældrecentret, kan du ikke komme i uden at være visiteret til det eller betale for en kaffe. Til gengæld fortæller asylansøgerne, at biblioteket giver forståelse for Danmark.”
Men det er også en måde bibliotekerne opretholder deres legitimitet i samfundet på, siger Helle Hygum Espersen, seniorprojektleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse som er tilknyttet projektet.
“Bibliotekerne er pressede på deres traditionelle rolle. Det er der ingen tvivl om. Den skal jo redefines, fordi de kan ikke blive ved med at stå bag disken og lange bøger ud. De er nødt til at finde ud af, hvordan de kan udfylde deres kulturelle rolle på en anden måde,” siger hun.