Bilbrande antændes af vrede og normskred

Bilafbrændinger er et voksende fænomen i både Sverige og Danmark, der blev ramt igen i weekenden. Vrede unge mænd reagerer på følelsen af stigmatisering, men bekræfter kun fordomme, siger sociolog. En individualisme uden respekt for det offentlige rum, lyder det fra professor

Professor ved Syddansk Universitet Dominique Bouchet har gemmenført unges forhold til samfundet, hvor han blandt andet konkluderer, at der blandt unge trives en ligegyldighed over for private og offentlige fællesskaber. Det kan være én af grundene til de bilbrande, der finder sted i Sverige og Danmark.
Professor ved Syddansk Universitet Dominique Bouchet har gemmenført unges forhold til samfundet, hvor han blandt andet konkluderer, at der blandt unge trives en ligegyldighed over for private og offentlige fællesskaber. Det kan være én af grundene til de bilbrande, der finder sted i Sverige og Danmark. Foto: Adam Ihse/TT/AP/Ritzau Scanpix

August har været en hård måned for bilejere i Sverige og Danmark, og i weekenden blev den lidt værre. Mellem klokken 23.30 og 00.26 blev der sat ild til fem biler i Hellerup, Nørrebro og Nordvestkvarteret i København. Og klokken fire natten til søndag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en bilbrand i Brabrand. Ingen er endnu pågrebet, og det vides ikke om, der er tale om koordinerede forbrydelser.

Sagerne kommer efter en lang række bilafbrændinger i Sverige i denne måned, ligesom politiet i Danmark har kæmpet med flere tilfælde på det seneste.

Fænomenet med bilafbrændinger beskriver sociolog og forfatter Aydin Soei i bogen ”Omar – og de andre”, der udkommer i dag og handler om unge kriminalitets- truede med minoritetsbaggrund. Han vurderer, at næsten alle tilfælde er et resultat af konfrontationer med politiet og frustration over samfundet.

”Bilbrande og andre optøjer i udsatte boligområder er næsten altid antændt af unge vrede mænd – jeg kalder dem modborgere – som føler, at de betaler et ekstra gebyr i indsatsen for at skabe sig et godt liv, fordi de har minoritetsbaggrund. Måske føler de, at de har sværere ved at få en praktikplads og et job end etnisk danske unge. Og måske føler de, at politiet går målrettet efter dem, fordi de bor i et udsat boligområde, og så reagerer de på denne måde,” siger han.

Mange af ildspåsættelserne har fundet sted i områder med mange beboere med indvandrerbaggrund, men kun få af gerningsmændene er blevet pågrebet. Derfor er der ingen statistik, der bekræfter formodninger om, at unge med indvandrerbaggrund skulle være overrepræsenteret blandt de skyldige. Det kan man dog godt antage, mener Aydin Soei.

”Det er ikke tilfældigt, at det finder sted i disse områder, hvor der er mange frustrerede etniske minoritetsdrenge. Løsningen må være, at man forklarer dem, at de bekræfter de fordomme, de er frustrerede over at være udsat for, når de brænder ting af i stedet for at bruge deres demokratiske stemme. Og at det gør det endnu sværere for fremtidige generationer af unge mænd fra disse områder,” siger han.

Sociolog og professor ved Syddansk Universitet Dominique Bouchet tror, at der også kan være andet på spil end frustration. Han har gennemført undersøgelser for Det Kriminalpræventive Råd om unges forhold til samfundet, hvor han blandt andet konkluderer, at der blandt unge trives en ligegyldighed over for private og offentlige fællesskaber.

”Vi har i mange år været udsat for en stigende individualisering, der nu går ud over respekten for fællesskabet og autoriteter. Flere mennesker opfatter sig som individ eller gruppe fremfor som en del af et samfund, og på den måde bliver det offentlige rum menneskets egen lille legeplads. Man brænder en bil af for at blive underholdt eller for at markere sig og genere andre. Og bilbrandene er langtfra eneste eksempel, og man kan ikke bare reducere det til et integrationsspørgsmål. Det er derfor samfundets sammenhængskraft, der trues, og man oplever lignende handlinger på alle niveauer i samfundet,” siger han.

Tommy Laursen, sekretariatschef i Københavns Kommunes kriminalpræventive ungdomssamarbejde, SSP, har fulgt de tidligere bilafbrændinger i København, men vil ikke kommentere de seneste endnu.

”Jeg kender ikke til de aktuelle bilafbrændinger, men hvis de følger mønstret fra tidligere og sagerne fra Sverige, kan det handle om, at en gruppe unge føler sig stigmatiseret af for eksempel politiske beslutninger og myndighedsindgreb. Det er næsten altid sådan noget, der udløser disse optøjer,” siger han.

Han tør kun gætte på, hvorfor det er bilafbrændinger fremfor anden slags hærværk, der er udbredt for tiden.

”Mit bud vil være, at biler er tilgængelige og står der i gaderne, hvor man hurtigt kan rykke ind og ud. Det er en vanvittig ting at gøre, for man destabiliserer hele lokalsamfundet. Og de ved jo reelt ikke, om det er naboens bil, de sætter ild til, eller hvem de rammer,” siger han.