Hver anden indvandrer med ikke-vestlig baggrund er arbejdsløs, og Danmark vil få en ekstraregning på 11 milliarder kroner årligt, hvis ikke det lykkes at få beskæftigelsen i den gruppe til at stige markant de kommende år.
Det viser beregninger fra den uafhængige forskningsinstitution Dream, der forleden blev fremlagt på en konference arrangeret af den borgerlige tænketank Cepos.
De op mod 15.000 flygtninge, der har fået asyl i Danmark i 2014 og 2015, vil yderligere forstærke trækket på de offentlige kasser og efterlade det danske samfund med en ekstra milliardregning, medmindre det lykkes at få en stor del i beskæftigelse, lød et af hovedbudskaberne på konferencen.
Der findes ingen prognoser for, hvad de nyankomne flygtninge vil koste det danske samfund. Men Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og tidligere forskningschef i Rockwoolfonden, gav i forbindelsen med konferencen et bud. Torben Tranæs henviser til beregninger fra Dream foretaget i samarbejde med Rockwoolfonden.
”Hver gang den årlige tilstrømning af ikke-vestlige indvandrere stiger med 5000, så bliver den finanspolitiske holdbarhed forværret med cirka to milliarder kroner hvert år. Udgifterne bliver ikke mindre, når det overvejende gælder flygtninge, tværtimod så vil udviklingen formentlig se værre ud end beregnet. Skal vi løse problemerne, skal der vedtages reformer, som får endnu flere flygtninge i arbejde,” siger Torben Tranæs.
Med andre ord hvis de omkring 9000 flygtninge, der har fået ophold i Danmark i år, er udtryk for det nye permanente niveau, betyder det en ekstraregning i manglende skatteindbetalinger og udbetaling af overførselsindkomster på flere milliarder kroner om året eller mere end et supersygehus.
”Udfordringen med den lave erhvervsfrekvens for nogle grupper af indvandrere er kæmpestor, og hvis ikke det bliver løst, så kommer det til at ændre vores velfærdssamfund,” lyder det fra Torben Tranæs.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm er enig med Torben Tranæs i, at det er altafgørende at få så mange flygtninge som muligt i arbejde. Dansk Flygtningehjælp har længe talt for, at fagforeninger og arbejdsgivere bør enes om en særlig lav indslusningsløn til flygtninge.
”Det kan godt være, at det er en udvikling af den danske model, men det er netop det, som vi har brug for, hvis vi skal fastholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag,” siger Andreas Kamm.
Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwoolfonden, der står bag en række analyser af ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse peger også på, at det de kommende år bliver altafgørende at få flere flygtninge i job.
”Hidtil har vi ikke været særlig gode til at få det til at lykkes. Meget afhænger af flygtningenes kompetencer og om vi bedre til at få den gruppe i arbejde,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at syrerne udgør omkring 80 procent af de flygtninge, der får asyl. Ser man alene på syrernes uddannelse og erhvervsbaggrund, peger undersøgelser fra Danmark og udlandet i forskellige retninger.
Et studie fra Det Nationale Institut for Kommuners Analyse og Forskning, Kora, foretaget blandt den lille gruppe syrere, der kom til Danmark fra 1999 til 2006, viser, at kun 17 procent har en videregående uddannelse, og at syrerne er blandt de indvandrere, hvor færrest kommer i job eller uddannelse.
En ny undersøgelse fra Jammerbugt Asylafdeling foretaget blandt 756 syrere giver et mere optimistisk billede. Den viser, at hver fjerde syriske mand har en studentereksamen, og at knap hver femte har været i gang med en videregående uddannelse.
Forleden offentliggjorde FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, en undersøgelse foretaget blandt 1200 syriske flygtninge i Grækenland. Den viser, at det i høj grad er den syriske elite, der flygter til Europa. 86 procent af syrerne har ifølge den opgørelse studentereksamen eller en universitetsuddannelse.
Lars Larsen, der rådgiver 26 kommuner om integration i det private konsulentfirma LG Insight peger på, at der er stor usikkerhed om syrernes kompetencer.
”De nyankomne er primært unge mænd fra Syrien, og mange er vokset op under krigen og har ikke altid gjort en uddannelse færdig. Men uddannelse er ikke den eneste faktor, der afgør, hvordan en flygtning klarer sig. Det har lige så stor betydning, om man kommer med en arbejdsidentitet og en motivation i forhold til at få et job. Vi kan se, at flygtninge med syrisk baggrund har erfaring med at være i jobs og være selvforsørgende,” siger Lars Larsen og henviser til, at LG Insight blandt andet har dybdeinterviewet 50 unge syriske mænd om deres fremtidsplaner.
Lars Larsen efterlyser nytænkning i beskæftigelsesindsatsen og henviser til, at kommuner som Vejle, Slagelse, Frederikshavn og Ringkøbing-Skjern har succes med at skaffe praktikpladser til flygtninge i brancher, der mangler arbejdskraft for eksempel inden for detailhandel og ældrepleje.
”Hvis der kommer vækst i konjunkturerne, så er der gode muligheder for de syriske flygtninge. Men det kræver, at vi sender flygtningene ud i de virksomheder, hvor arbejdspladserne er og ikke bare i en bevidstløs virksomhedspraktik,” siger Lars Larsen.
Han henviser til, at kun 10,7 procent af de indvandrere fra ikke vestlige lande, der kommer i virksomhedspraktik, senere får et job. I Vejle Kommune derimod får 34 procent af de ikke-vestlige indvandrere fast beskæftigelse efter virksomhedspraktik.
Martin Ågerup, direktør for den borgerlige tænketank Cepos, understreger, at opgaven med at skaffe de mange flygtninge i job bestemt ikke er håbløs.
”Vores beregninger viser, at 55.000 ekstra skal i beskæftigelse på lang sigt, hvis ikke statskassen skal belastes. Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er blevet højere siden 1990'erne, men der skal gøres meget mere, og der skal tages mange værktøjer i brug. Vi har for eksempel foreslået at indføre en indslusningsløn specielt for flygtninge. Det vil ifølge vores beregninger kunne give 7000 ekstra jobs. Samtidig ville det være mere hensigtsmæssigt, hvis flygtninge i fremtiden fik mulighed for at bosætte sig der, hvor de hver især kan finde jobs,” lyder det fra Martin Ågerup.
WWVores beregninger viser, at 55.000 ekstra skal i beskæftigelse på lang sigt, hvis ikke statskassen skal belastes.