I 1966 kunne verden for første gang se Jorden fra Månens afstand, da Lunar Orbiter 1 tog billedet, der viser Jorden i en solopgangslignende position bag Månens overflade.
I morgen er det 50 år siden, at den amerikanske rumsonde blev sendt ud i universet, hvor den tog det ikoniske billede, der viser, hvor alene og skrøbelige vi er på vores lille klode.
”Sådanne billeder viste, hvor langt vi var kommet rent teknologisk. I dag tager vi det for givet, fordi vi har så mange billeder af Jorden. Men dengang var folk vokset op med, at der ikke var billeder af den planet, de var født på og levede på. Der var kun tegninger,” fortæller astrofysiker ved Tycho Brahe Planetariet Tina Ibsen.
Formålet med Lunar Orbiter 1 var blandt andet at tage billeder af Månens overflade for at finde mulige landingssteder til de kommende månelandinger. Da den var i kredsløb om Månen, fik sonden taget det billede, der viste Jorden på længere afstand end nogensinde før.
Indtil da havde man kun billeder fra sonder i Jordens eget kredsløb og derfor så tæt på, at man ikke kunne se hele planeten. Så afstanden havde betydning for det indtryk, billedet gav, forklarer Tina Ibsen:
”Det gav perspektiv på vores egen klode. Når man kommer så langt ud, ser man, at der ikke er noget omkring os. Man ser, hvor alene vi er,” siger hun.
På billedet er Jorden vist mellem Månens ru overflade og tomrummets kulsorte mørke. Det gav os et helt nyt syn på vores klode, forklarer astrofysiker ved DTU Space Michael Linden-Vørnle:
”Det viste en kontrast mellem det mørke og golde verdensrum og vores planet. Det viste os, at vores planet er en del af noget meget større, og at vi bare er et støvfnug, men også at vores planet er noget ganske særligt,” fortæller han og uddyber, at den slags billeder siges at have været med til at igangsætte hele miljøbevægelsen.
Men faktisk var det slet ikke en del af missionen, at Lunar Orbiter 1 skulle tage billeder af Jorden. Idéen opstod hos NASA, da hele operationen var i gang, og det spontane billede gav et konkret indtryk af, hvor små og sårbare vi er, fortæller Tina Ibsen:
”Det udvider vores horisont, når vi ser Jorden udefra. Vi kan se, at vores atmosfære, som holder os i live, ligger som et tyndt lag og ser meget skrøbeligt ud. Vi bliver bevidste om, at vi skal passe godt på Jorden,” siger hun.
På billedet fra 1966 kan man under skyerne skimte den vestlige del af kontinentet Afrika.
Derudover er lande og grænser skjult. Og det er en del af den symbolik, der er blevet lagt i den slags billeder gennem tiden, forklarer Tina Ibsen:
”Trods forskelligheder, så bebor vi alle denne lille klode. Fra den afstand er der ingen landegrænser at få øje på. Det er også noget, mange astronauter har talt om. Man ser ikke forskellige religioner og racer fra rummet.”
Lunar Orbiter 1 var den første af fem månesonder, der var med til at forberede Apollo-missionerne, som i 1969 førte til, at amerikaneren Neil Armstrong blev det første menneske på Månen.