I Gribskov i Nordsjælland har dyr og planter brugt efteråret til at forberede sig på vinteren. Kristeligt Dagblad har været i skoven med naturvejleder Anne Johannisson fra Naturstyrelsen Nordsjælland
LØVFALD Træernes udfordring er at holde på den saft, de indeholder, så de ikke tørrer ud i løbet af vinteren. Nåletræerne løser problemet forholdsvis enkelt. Deres nåle er dækket af en voks, der beskytter mod fordampning, og derfor kan de tillade sig at beholde nålene på om vinteren. Løvtræerne har det vanskeligere. De er nødt til at smide bladene helt for at have sukkerstoffer nok til at holde liv i stammen og grenene. Løvets gyldne farver er et varsel om, hvad der er på vej. De gule, orange og røde farver har været der hele sommeren, men dér bliver de domineret af den grønne farve, som skyldes de rigelige mængder klorofyl, træerne producerer i forbindelse med omdannelsen af solenergi til sukkerstoffer. Efterhånden som skoven får mindre sollys, falder mængden af klorofyl imidlertid, og den grønne farve taber terræn til de gyldne. – Alle fotos: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen.
Hist og her lyder der stadig dæmpet fuglekvidder fra trætoppene, og på stierne møder man undertiden en enkelt blåsort skovskarnbasse, som sendrægtigt er ved at krydse tværs over i en solstribe, inden den igen maver sig ned under de visne blade i skovbunden. En bunke blanke ekskrementer røber, at rådyrene har været her for nylig.
Men det er kun spæde livstegn midt i en ellers tyst skov. Vinteren er ved at få overtaget i naturen, blandt andet her i Gribskov i Nordsjælland, og sammen med kulden og mørket kommer også stilheden.
For både planter og dyr er vinteren én lang overlevelseskamp, og de fleste organismer klarer den kun ved at bruge så lidt energi som muligt. Derfor kaster mange træer deres blade, dyr går i hi, og blomster visner.
Artiklen fortsætter under annoncen
For nogle organismer er vinteren ensbetydende med døden. De lever kun et enkelt år og skal nå at formere sig, inden vinteren kommer, og de er væk igen. Det er planter som honningurt samt visse sommerfugle, snegle og insekter.
0SPÆTTENS HULE Der er mange, der er glade for spættens huller og gerne flytter ind, hvis bygherren selv finder et andet tilholdssted. Det kan være småfugle som mejser, der nemt klemmer sig 10 sammen i et spættehul natten over for at holde varmen i fællesskab. Det kan også være brunflagermus eller dværgflagermus, der bruger hullet som vinterhi. Ofte sammen, selvom de er henholdsvis Danmarks største og mindste flagermusart. Inde i hullet hænger flagermusene i benene med hovedet nedad. Benene har e....
0TIL VANDS Selvom nattefrosten har sat ind, skal der en del kolde nætter til, før Gribsø fryser til. Indtil det sker, vil man stadig kunne se ænder og andre vadefugle på vandet. De har forlængst forberedt sig på den kolde tid ved at skifte sommerens lette fjerdragt ud med kraftigere fjer og et tykt dunlag. Især det sidste er vigtigt. Det er fuglenes svar på den uldne undertrøje, som hjælper dem med at isolere deres krop mod frost. Samme metode gælder alle pelsdyr: ræv, grævling, rådyr osv. De fæ....
0 UNDER JORDEN Den ser forladt ud, myretuen, som den står lidt usædvanligt midt i løvskoven. Men man skal ikke tage fejl. Myrerne har ganske vist lukket for alle indgange på overfladen af tuen, men under jorden ligger myrerne side om side og sover sig gennem vinteren. Al den jord, tuen består af – foruden birkekvistene – er fra denne ”kælderudgravning”. Først til foråret flytter myrerne op igen. Til den tid vil man kunne se dem travlt optaget af at åbne alle indgange og få luftet godt ud i gange....
BAG BARKEN En væltet træstamme kan være en udfordring for en skovgæst, der skal passere, men det er en gave til de mange insekter, der skal finde et sikkert bosted vinteren over. En stamme, som så småt er begyndt at gå i opløsning med løs bark, store revner og hulrum, er et fantastisk gemmested for et lille insekt, som hverken vil fryse i stykker eller blive opdaget af et større dyr som foder.Når først de har fundet deres lillebitte gang, som her på bagsiden af barken, har insekterne tre metoder....
- Gudstjenesten skal have noget med folks hverdag at gøre, mener Hans Ravn Iversen. Foto: Kristian Djurhuus.
