”Hr. Neergaard fik sin vilje, og de danske motormænd blev Ofre for en ny, uretfærdig Afgift.”
Det skrev medlemsbladet for Forenede Danske Motorejere, Motor, i sommeren 1924, efter at Venstre-regeringen under ledelse af daværende stats- og finansminister Niels Th. Neergaard havde indført landets første registreringsafgift på personbiler. Den maksimale sats var på 30 procent for de dyreste biler, hvad der med nutidens niveau virker beskedent.
Målet var da heller ikke umiddelbart at få flere penge i statskassen, fortæller afdelingschef Torben Lund Kudsk fra FDM.
Som Niels Th. Neergaard sagde i debatten om forslaget i folketingssalen, var formålet at ”nedbringe luksusforbruget og genskabe erhvervslivets sundhed.” Det var meningen, at afgiften kun skulle eksistere i nogle få måneder, indtil ”sundheden” var genoprettet, det vil sige, at Danmarks underskud på samhandelen med udlandet var kommet under kontrol. Danmark producerede ikke selv biler, og importen af biler gav et stort underskud.
Afgiften virkede bare ikke særlig godt. Tal fra Statistisk Årbog viser, at der i 1920 var indregistreret 17.657 biler, i 1924 var tallet fordoblet til 35.140, og yderligere fem år senere var det næsten fordoblet igen til 61.078.
Afgiften begyndte så småt at blive en god indtægtskilde for staten og blev hurtigt gjort permanent. Nu indbringer den sammen med andre afgifter på biler og brændstoffer over 50 milliarder kroner årligt.
Selvom registreringsafgiften er blevet sænket de seneste tre år, skal man stadig gange fabriksprisen med to eller mere for at nå frem til den pris, forbrugerne betaler. Det er et problem for en regering, der gerne vil have en million danskere til at købe en el- eller hybridbil senest i 2030, som er målet i den nyligt fremlagte klimaplan. Det er nemlig væsentligt dyrere at producere elektriske end benzin- og dieselbiler.
Friholder man de miljøvenlige biler for registreringsafgiften for at gøre dem økonomisk konkurrencedygtige, kommer der et kæmpe hul i statskassen.
Og lægger man fuld registreringsafgift på dem, vil de formentlig i lang tid blive så dyre, at folk fortsat vil foretrække benzin- og dieseludgaverne. Derfor vil regeringen have en kommission til at udtænke et nyt afgiftssystem.
Det er dog langtfra første gang, at de høje bilafgifter har uheldige sideeffekter i forhold til de politiske drømme.
I mange år var den danske bilpark gennemsnitligt meget ældre end vore nabolandes. Østeuropæiske mærker som den russiskproducerede Lada brugte forholdsvis meget benzin og forurenede mere end moderne, vestlige mærker, men de var billigere og fik i 1970’erne og 1980’erne stor succes hos danskerne.
Sikkerhedsudstyr har også fundet vej til danske bilister i langsommere tempo end i vore nabolande. Torben Lund Kudsk fra FDM fortæller, at det kneb med at få udstyr som airbags, abs-bremser og moderne radioer i biler, fordi alle fabrikspriser i mange år skulle ganges med mere end tre, da der skulle tillægges både moms og den højeste afgiftssats på 180 procent.
Det grundlæggende problem har været, at man beskatter værdien af en bil og dens tilbehør i stedet for at indrette systemet efter de tekniske egenskaber. Det problem blev i 2003 endevendt i en rapport fra Skatteministeriet om en omlægning af registreringsafgiften, så den kunne blive mere miljøvenlig.
Afgiftssystemet blev ændret, forskellige former for sikkerheds- og miljøforbedrende udstyr blev friholdt for afgift, men man er endt med et meget indviklet system, som de færreste kan gennemskue. Bilbranchen, Dansk Industri og FDM har i fællesskab tidligere foreslået et helt nyt system, der populært sagt flytter statens beskatning fra køb til brug af biler. Det vil sige, at man fjerner registreringsafgiften og i stedet løbende opkræver skat af bilerne, for eksempel via dét man i dag kalder grøn ejerafgift eller en afgift, der indrettes efter tekniske kriterier. Her kunne man lade de mest miljørigtige og sikreste biler slippe billigst.
Spørgsmålet er, om det nødvendigvis gavner målet om en grønnere bilpark. Regeringen og Dansk Folkeparti har de seneste år sænket registreringsafgiften tre gange, og det har medvirket til, at salget af nye biler er eksploderet. Af benzin- og dieselbiler vel at mærke.
Salget af el-biler har stort set stået stille på et meget lavt niveau, selvom de indtil videre kun er pålagt en lav registreringsafgift på 20 procent. Fjerner man registreringsafgiften helt for alle biler, vil el- og hybridbiler blive relativt dyrere end deres sorte konkurrenter og blive endnu sværere at sælge.
Man kan blot kigge til lande uden registreringsafgift som Tyskland og Sverige, hvor salget af de grønne biler er relativt mindre end herhjemme.
En anden løsning kunne være, som FDM netop har foreslået politikerne, helt at friholde el- og hybridbiler for registreringsafgift, og til gengæld gradvis stramme afgiftsskruen på den løbende brug af de biler, efterhånden som der sælges flere af dem.
Uanset hvilken løsning politikerne ender med, viser historien, at afgiftsværktøjet er et svært styringsværktøj.